Hvis flere ufaglærte får en uddannelse, vil det give en milliardgevinst i 2030.
01.02.2018
Nyhed

Analyse: Giv ufaglærte uddannelse og hæv milliardgevinst

Rockwool Fonden har undersøgt det samfundsmæssige afkast af at uddanne borgerne, og analysen viser, at det vil give en årlig milliardgevinst i 2030, hvis 10.000 ufaglærte får en uddannelse.

Af Tobias Dinnesen
Det betaler sig at satse på uddannelse.

Det er en af hovedkonklusionerne fra en ny analyse fra Rockwool Fondens forskningsenhed, som torsdag præsenteres.

Forskningsenheden har - med bidrag fra en lang række vægtige navne - undersøgt det samfundsmæssige afkast af uddannelse, og hvis man eksempelvis lykkes med at uddanne 10.000 ufaglærte, så vil det give en milliardgevinst fra 2030 og frem.

Og gevinsten kommer vel at mærke uden at ændre på den måde, befolkningen uddanner sig i dag. Med andre ord ville der blive uddannet den samme andel af antropologer, elektrikere, lærere, økonomer og så videre som nu.

"Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst, og det er en god forretning for samfundet at øge uddannelsesniveauet for ufaglærte", fortæller Jan Rose Skaksen, der er forskningschef for Rockwool Fondens Forskningsenhed og som sådan har stået i spidsen for analysen, til Ugebrevet A4.

LÆS OGSÅ: Humanister bliver en god forretning efter 3,4 år

Humanist eller ingeniør?
Forskningschefen forklarer, at en af baggrundene for, at Rockwool Fonden har sat sig for at undersøge det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse, er, at holdningen til uddannelse har ændret sig de senere år. Hvor det tidligere hed sig, at vi skulle uddanne os så meget som muligt, er der nu kommet en skepsis ind i debatten om uddannelse.

Samtidig har der været fokus på den såkaldte dimensionering af uddannelserne, hvor man ved at begrænse optaget på bestemte uddannelser har forsøgt at skubbe de unge i retning af de tekniske uddannelser som fx ingeniør, fordi der er mangel på netop ingeniører.

Og selv om det ville give en lignende milliardgevinst, hvis 10.000 af dem, der har taget en uddannelse inden for et humanistisk fag, i stedet havde taget en mere teknisk uddannelse som fx ingeniør, så er der ikke meget, der tyder på, at de unge tænker så langt - uanset om de har valgt at læse historie eller økonomi.

Desuden peger Jan Rose Skaksen på, at vi som samfund ikke har nået et mæthedspunkt for uddannelse endnu. For selv om 32 procent arbejdede under niveau i forhold til deres uddannelse i 2015, så er der samlet set kun et løntab på 1,7 procent for hele arbejdsmarkedet, og det tyder ifølge forskningschefen på, at overuddannelse er en "problemstilling, der har et meget begrænset omfang".

Og måske er der nogle studieretninger - som fx humaniora - der hverken kan eller skal opgøres i kroner og ører, forklarer han til Ugebrevet A4.

"Jeg tror da, at det ville blive et lidt kedeligt samfund, hvis vi slet ikke havde humanister til at sætte ting til diskussion. Og hvis vi ikke havde præster, og hvad ved jeg. Der er nogle typer afkast, der er mindre håndgribelige i forhold til markedet, men som stadig kan være vigtige for et samfund", understreger han.