Sophie Løhde har ingen vilje til at komme arbejdstagerne i møde, når det gælder centrale punkter som bedre løn og betalt frokostpause, fortæller akademikerformand Lars Qvistgaard om de sammenbrudte OK18-forhandlinger.
28.02.2018
Nyhed

AC-formand om OK18: Jeg synes, det ser svært ud

Sammenbruddet i OK18-forhandlingerne på regionernes område tirsdag er det endegyldige billede på, hvor langt arbejdsgiverne og arbejdstagerne står fra hinanden på hele det offentlige område. Akademikerformand Lars Qvistgaard har været med i hele OK18-forhandlingsforløbet, og han har svært ved at tro på, at en aftale kan landes i Forligsinstitutionen. Diskussion om spisepausen og andre ting har blokeret for løndrøftelserne, mener innovationsminister Sophie Løhde (V).

Af Martin Ejlertsen

Tirsdag aften brød OK18-forhandlingere også sammen på det regionale område. Dermed endte forhandlingerne mellem de regionalt ansatte og Danske Regioner præcis ligesom forhandlingerne på statens og kommunernes område: Sammenbrud.

"Det havde været meget overraskende, hvis ikke også de forhandlinger var brudt sammen. Det har været de samme problemstillinger på alle tre område med mindre nuanceforskelle”, siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Han har siddet med ved forhandlingsbordet i hele OK18-forløbet på både statens, kommunernes og regionernes område.
Hovedknasten har ifølge akademikerformanden været, at arbejdsgiverne ikke har villet kommet i møde på lønnen, som skal sikre, at udviklingen er parallel med det private arbejdsmarked.

"Vi hæfter os ved, at de økonomiske prognoser, som ligger til grund for forhandlingerne, viser, at det økonomiske opsving har bidt sig godt og grundigt fast i arbejdsmarkedet, og derfor skal den offentlige lønudvikling også følge med”, siger Lars Qvistgaard.

De kuldsejlede overenskomstforhandlinger på alle tre offentlige områder risikerer nu at sende tusindvis af offentligt ansatte ud i storstrejke eller lockout. Ifølge Lars Qvistgaard skyldes det først og fremmest, at der har været tale om en arbejdsgivermodpart, som slet ikke har været lydhør overfor arbejdstagernes ønsker under forhandlingerne.

"Akademikerne er gået konstruktivt ind i forhandlingerne. Vi har noteret os, at Sophie Løhde og regeringen har haft deres politiske projekter, som udflytning af de statslige arbejdspladser, som vi har forsøgt at omfavne, og vi har prøvet at finde løsninger på ministerens udspil med at lave decentrale lønninger, som vi bestemt ikke er glade for. Så forventer vi også, at de kommer os i møde på centrale punkter som lønnen og spisepausen. Det er slet ikke sket”, siger Lars Qvistgaard.

Vendt hver sten i seks døgn
Sammenbruddet i forhandlingerne på statens område i fredags er endt med at blive ganske dikterende for, hvordan det er også gået på kommunernes og regionernes område.

Lars Qvistgaard fortæller, at arbejdstagerne og arbejdsgivernes forhandlere havde siddet seks døgn i Finansministeriet og vendt hver eneste sten.

"Men når vi kom til centrale punkter, som løn og betalt spisepause, så har Sophie Løhde ingen vilje til at komme os i møde", siger Lars Qvistgaard.

Efter fredagens sammenbrud i OK18-forhandlingerne udtalte Sophie Løhde, at arbejdsgiverne ihærdigt har forsøgt at lokke CFU og de offentlige lønmodtageres chefforhandler Flemming Vinther tilbage til forhandlingsbordet i Finansministeriet, men uden held. Den udmelding oplever Lars Qvistgaard dog som politisk spin.

"Jeg oplever, at ministeren godt ved, hvad der skal til for at mødes igen til en fornyet snak. Der skal jo vilje til forandringer til, for at det giver mening at mødes igen. Hvis hun ikke vil imødekomme os, kan vi ikke se grund til fornyet snak”, siger Lars Qvistgaard. 

Sophie Løhde: Vi ønsker ikke konflikt
Innovationsminister Sophie Løhde (V) påpeger i et skriftligt svar til Magisterbladet om sammebruddene i OK18-forhandlingerne, at arbejdsgiverne ønsker at føre konstruktive forhandlinger og drøftelser med henblik på at nå et samlet forlig.

"Som statens øverste arbejdsgiver er jeg optaget af, at vi lykkes med at lave en aftale. Det forudsætter, at man på begge sider af bordet er parat til at flytte sig. Vi ønsker ikke en konflikt. Ingen har interesse i en konflikt", udtaler Sophie Løhde.

Ministeren mener, at der i offentligheden de seneste dage været talt meget om, at sammenbruddet i forhandlingerne skyldes, at hun og arbejdsgiverne ikke har været indstillet på at give medarbejderne i staten mere i løn.

"Det passer simpelthen ikke. Sagen er den, at vi aldrig for alvor har været i de afsluttende forhandlinger om, hvor meget medarbejderne skal stige i løn de kommende år, fordi spørgsmålet om spisepausen og andre ting har blokeret for løndrøftelserne", siger ministeren.

Staten vil ikke afskaffe betalt frokostpause
Sophie Løhde mener, at det er absurd, når nogen forsøger at anklage statens arbejdsgivere for at ville tage den arbejdsgiverbetalte spisepause fra medarbejderne i staten.

"Vi vil ikke afskaffe den betalte spisepause. Lad mig sætte en tyk streg under det endnu en gang. Jeg kan ikke trylle en juridisk uenighed væk, men jeg har til gengæld tilbudt tryghed om spisepausen gennem helt væsentlige imødekommelser. Den seneste imødekommelse har CFU ikke en gang ville møde op og drøfte, og det undrer mig stadig", siger ministeren.

Sophie Løhde mener modsat Lars Qvistgaard, at arbejdsgiverne har givet væsentlige indrømmelser på en lang række større og mindre krav.

"Det er mit indtryk, at CFU vil have, at vi bare skal lægge os fladt ned og acceptere alle deres krav. Og når man så oveni købet ikke engang vil mødes for drøfte de seneste ting, vi har lagt på bordet, så er det svært at komme videre”, siger Sophie Løhde.

Strejke- og lockout varsel i vente
Nu har forhandlingsparterne måttet konstatere, at de ikke kan løse forhandlingerne selv. Der er efter sammenbruddet på regionernes område tirsdag aften derfor ikke aftalt flere møder.

Da onsdag den 28. februar ifølge køreplanen er deadline for forhandlingerne, kan parterne nu også udsende strejke- og lockout varsel. De er undervejs, lyder meldingerne.

Torsdag den 1. marts mødes parterne i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal forsøge at hviske tavlen ren og mægle en aftale, som begge parter kan acceptere.

"Vi har konstateret, at nu er vi der, hvor vi ikke længere kan løse det selv. Så må vi se, om vi kan finde løsninger i Forligsinstitutionen. Jeg synes, det ser svært ud. Som Bondo har udtalt, kan jeg ikke se, at nogle af parterne har et columbusæg liggende, der kan løse op for disse stridspunkter. Lærernes arbejdstid, forringelse af seniorrettigheder, løn og betalt frokostpause har vi ikke kunnet finde løsninger på”, siger Lars Qvistgaard.

Han mener, at parterne er så langt fra hinanden, fordi der helt grundlæggende er meget forskelligt syn på, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig fremadrettet.

Den udvikling er om noget blevet personificeret ved konfrontationerne siden december 2016 mellem Sophie Løhde på arbejdsgivernes side og chefforhandler for de statsansatte Flemming Vinther på den modsatte side.

"Min oplevelse er, at de statsansatte er meget trætte af den måde, arbejdsgiverne forvalter deres rolle på. De opfatter lønmodtagerne som lowperformers, og at man bare kan flytte rundt på folk efter forgodtbefindende. De statsansatte har fået nok af den slags tilsyn og tilgang”, siger Lars Qvistgaard.

Et nyt lovindgreb?
Under lærerkonflikten i 2013, var der stærke indicier omkring, at det afsluttende lovindgreb allerede var forudbestemt, før konflikten indtræf. Det forløb har lønmodtagernes forhandlere ikke glemt.

"Det er klart, at den måde, regeringen brød ind i lærerkonflikten på, spiller ind vores overvejelse omkring, hvad der kan komme ud af en konflikt. Men laver en regering et tilsvarende indgreb, som det overgreb man lavede mod lærerne, hvor Folketinget ensidigt vedtager regerings arbejdsgiverpolitik, så afliver man den danske overenskomstmodel i den offentlige sektor", siger Lars Qvistgaard og pointerer, at et sådan træk vil de offentligt ansatte opfatte som er stort overgreb.

Det vil skabe et ekstremt ufleksibelt arbejdsmarked, hvor Folketinget regulerer de offentlige ansattes løn og vilkår”, siger Lars Qvistgaard.

Han vil ikke sætte odds på, hvor store chancerne er for et nyt lovindgreb som afslutning på en eventuel kommende konflikt.

"Men det er klart, at et lovindgreb kan blive konsekvens af dette. Kan vi ikke finde løsninger i Forligsinstitutionen, så tager vi konflikten. Det kan ende med to udfald – enten imødekommer arbejdsgiverne os, eller også ender det med lovindgreb", siger Lars Qvistgaard.