05.12.2018
Nyhed

Eksplosiv vækst af deltidsjob i kommuner

Siden 2007 er andelen af magistre i deltidsansættelser i kommunerne vokset fra 11,6 til 19,2 pct.

Af Thomas Bøttcher

Forestil dig den dag, hvor Dansk Magisterforening ikke længere behøver at kæmpe for en ordentlig løn, fordi den sag er på plads. Hvad skal fagforeningen da kæmpe for?

Spørgsmålet blev for nylig stillet i en kampagne af DM, og blandt de mange svar fra medlemmer gik særlig ét igen: Kortere arbejdstid, tak.

At dømme efter udviklingen i arbejdstiden i kommunerne er DM’s medlemmer allerede godt i gang med at ændre balancen mellem arbejde og fritid.

Fra 2007 til 2018 er andelen af deltidsansatte magistre i kommunerne vokset fra 11,6 til 19,2 pct., viser tal fra kommunernes løndatabase. I runde tal er antallet af deltidsbeskæftigede vokset fra 347 til 1.046 personer, mens antallet af fuldtidsansatte er vokset fra 3.060 til 4.400 personer.

Der er fortsat langt op til de 42 pct., som udgør den samlede andel deltidsbeskæftigede af de mere end 430.000 offentligt ansatte, men selv sammenlignet med de øvrige akademikere er udviklingen markant.

Blandt disse var 15,4 pct. i 2007 ansat på deltid, en andel der i 2018 var vokset til 17,5 pct.

Når så mange som 42 pct. af samtlige kommunalt ansatte arbejder på nedsat tid, hænger det ifølge Helle Holt, seniorforsker ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), blandt andet sammen med, at det kommunale område er domineret af kvinder på fx daginstitutionsområdet eller inden for ældrepleje.

Men en undersøgelse, som hun stod bag tidligere i år, viste samtidig at køns- og familiemønstre blot er én af en række mulige årsager til udbredelsen af deltidsansættelser.

Undersøgelsen, der er baseret på interview med en række kommunale ledere, viste også, at fx kommunernes økonomi, budgetlægning og organiseringen af arbejdet medvirker til udbredelsen af deltidsbeskæftigelse.

”Lederne siger selv, at de bruger nedsat tid for at imødekomme medarbejdernes ønsker. Men det er også rart at have flere hoveder at jonglere med, fx når du inden for ældrepleje skal dække et helt døgn. Samtidig er budgetterne aktivitetsregulerede, så du skal lynhurtigt kunne gå ind og ændre på en bemanding. Det er nemmere med deltid”, siger Helle Holt.

Når det gælder magistre, der typisk er ansat i administrative stillinger, spiller kønsperspektivet også her ind, vurderer hun. Den formodning bliver delvist bekræftet af tallene fra KL. Hvor 15,5 pct. af kvinderne i 2007 var på deltid, udgør andelen i 2018 23,3 pct. Men med en vækst fra 5,6 til 9 pct. er også andelen af mænd på deltid vokset markant.   

Og ifølge Helle Holt kan deltidsansættelser blandt akademikere i administrative stillinger ligesom inden for ældrepleje også forklares med hensynet til tilrettelæggelsen af arbejdet. Og ofte vil det være forbundet med en anden atypisk ansættelsesform, tidsbegrænsede ansættelser.

”Et eksempel vil nok være, at man blive hentet ind i et projekt i en begrænset periode. Fordi afdelingen har fået økonomisk rum til det og har brug for en specialkompetence”.

I 2017 viste en undersøgelse fra DM, at andelen af ufrivilligt deltidsansatte på det danske arbejdsmarked har været svagt faldende siden 2013. I 2016 var det ifølge undersøgelsen 18 pct. af alle akademikere ufrivilligt arbejdede på nedsat tid.

Og ifølge Helle Holt er der ikke grund til at antage, at væksten blandt kommunalt ansatte akademikere i deltidsstillinger primært skyldes ”tvang”.

”Vi ved, at den offentlige sektor trods alt stadigvæk er forholdsvis velreguleret. Omvendt er der heller ikke tvivl om, at der er rammebetingelser, der gør, at man som leder må jonglere med forskellige ansættelsesformer. Så selvom kommunerne ikke er voldsomt udsat for prekarisering, er det alligevel noget, man skal holde øje med”, siger Helle Holt.