Regeringen og DF har ændret holdning til opholdskravet.
13.12.2018
Nyhed

Regeringen og DF i kovending: Ændrer kritiseret forslag om opholdskrav

Regeringen og Dansk Folkeparti skifter nu holdning til et kontroversielt spørgsmål: hvor længe man skal være i Danmark for at optjene retten til dagpenge. I det nye forslag er det syv ud af de seneste tolv år.

Af William Leerbeck Meyer

Da regeringen sammen med Dansk Folkeparti (DF) foreslog at ændre retten til dagpenge med et opholdskrav, så man skulle have været i Danmark de seneste syv ud af otte år, mødte det stor kritik. Blandt andet fordi fire ud af ti, der ville blive ramt af loven, svarende til 1.750 personer, ville være danskere, der arbejder i udlandet.  

Nu ser det ud til, at regeringen og DF har lyttet til kritikken. De foreslår, at det i stedet bliver syv ud af de seneste tolv år, man skal have brugt i Danmark for at kunne få dagpenge. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

”Vi er enige om, at man skal have bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Det er ikke mindst rimeligt, fordi ca. halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne. Vi må også sige, at behandlingen af lovforslaget har vist, at der er brug for, at man kan arbejde længere tid end et år i udlandet uden at miste retten til dagpenge. Det lytter vi til”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) i pressemeddelelsen.

Udover at opholdskravet dermed bliver lempet, vil der også være en række undtagelser fra reglen, her under bl.a.:

  • Hvis man som barn eller ung rejser med sine forældre.
  • Hvis man arbejder for en NGO som Folkekirkens Nødhjælp.
  • Hvis man er udstationeret af en dansk virksomhed eller det offentlige.
  • Hvis man er ansat som forsker i udlandet på et udenlandsk universitet, en forskningsinstitution eller i en virksomhed.

Med de nye regler forventer regeringen, at det i stedet vil blive to ud af ti af dem, der bliver ramt af opholdskravet, som er danskere.

Ændringen i forslaget sker forud for Folketingets andenbehandling, der finder sted den 18. december. Men selv om Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, kvitterer for kovendingen, så er hun ikke i tvivl om, hvad hun mener, at regeringen og Dansk Folkeparti egentlig burde gøre med sit forslag:

"Det er godt, at regeringen og Dansk Folkeparti har lyttet til vores advarsler – det værdsætter vi. Men det ændrer ikke på, at selvom færre vil blive ramt, er opholdskravet stadig både unødvendigt og uretfærdigt. Uanset om man lemper lidt på forslaget, skader det vores ry som attraktiv for udenlandsk arbejdskraft og modarbejder mulighederne for international vidensudveksling. Derudover skaber det øget bureaukrati i a-kasserne og usikkerhed blandt arbejdstagerne. Det lovforslag bør droppes helt", siger hun.