RUC-rektor Hanne Leth Andersen frygter, at rapporten bruges til at legitimere yderligere dimensionering af uddannelserne.
21.08.2018
Artikel

Kritik: Rapport om dimensionering er misvisende

Uddannelses- og forskningsministeriets omstridte dimensionering af uddannelser er en succes, konkluderer ministeriet selv i en evaluering. Men rapporten medtager effekter, der ikke har noget med dimensioneringen at gøre.

Af Thomas Bøttcher

Dimensioneringen af uddannelser med høj ledighed virker efter hensigten. Det konstaterer Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af ministeriets nye evaluering af dimensioneringen, der første gang blev indfaset i 2015.

Men den konklusion baserer sig på tal, der ikke har noget med dimensioneringsloftet at gøre, viser en gennemgang af rapporten.

Når ministeriet eksempelvis konkluderer, at optaget på ledighedsramte uddannelser er faldet med 12 pct., så medtager evalueringen et fald i optaget fra 2013 til 2014 – altså før dimensioneringen trådte i kraft i 2015.

Ministeriet skriver også, at en vækst i ansøgere på ikkedimensionerede uddannelser på professionshøjskolerne på 14 pct. viser, at “de unge i højere grad søger mod uddannelser med gode jobmuligheder”.

Men tager man alene udgangspunkt i den periode, hvor dimensioneringen har virket, er der kun tale om en vækst i ansøgere til disse uddannelser på 4,9 pct., og det seneste år er søgningen til de ikkedimensionerede uddannelser faldet med 3,2 pct., viser evalueringen.

Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen mener, at evalueringen tegner et misvisende billede af årsagerne til de ændrede søgemønstre og optag på uddannelserne.

“Man har gjort sig store anstrengelser for at fremstille dimensioneringen som en succes, men gør det ved at overdrive effekterne. Så det ser ud, som om man varmer op til, at dimensioneringen skal fortsætte”, siger hun.

Tal fra Danmarks Statistik viser tilsvarende, at optaget på universiteternes humanistiske uddannelser siden 2013 er faldet med hele 25 pct., og i mange tilfælde har humanistiske fag selv med et dimensioneret loft over optaget svært ved at fylde studiepladserne op.

Det gælder fx på Aalborg Universitet, hvor dimensionerede fag som dansk, biologi, engelsk tysk, geografi, musik og international virksomhedskommunikation i flere år har haft ledige studiepladser. Det viser en gennemgang af de seneste års optagstal fra Den Koordinerede Tilmelding.

Rektor Hanne Leth Andersen mener, at Uddannelses- og Forskningsministeriet burde anerkende, at de unges uddannelsesvalg har ændret sig – allerede før dimensioneringen trådte i kraft.

“Det har været en meget bureaukratisk proces at få indført dimensioneringen, men det er desværre bare et af mange eksempler på politisk overstyring”.

Styrelse medgiver manglende viden om effekter
I et skriftligt svar til Magisterbladet skriver direktør for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Nikolaj Veje, at loftet “uomtvisteligt har reduceret optaget på uddannelser omfattet af dimensioneringsloftet”.

Omvendt skriver Nikolaj Veje til Magisterbladet, “at det ikke kan afgøres, hvilke bevægelser i søgning og tilgang til uddannelserne der er en direkte følge af indførelsen af dimensionering, og hvad der skyldes andre forhold”.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet skal evalueringen nu fungere som oplæg til en politisk drøftelse af mulige justeringer af modellen.

Men politikerne bør være meget varsomme med at bruge evalueringen som påskud for at fortsætte dimensioneringen, advarer Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

Her peger man på, at det store fald i optag på humanistiske uddannelser, hvor dimensioneringen har slået særligt hårdt igennem, i lige så høj grad kan skyldes negativ omtale af humaniora.

“Når mange fag end ikke rammer det dimensionerede loft, så tyder det jo på, at der er noget andet på spil, og det kan meget vel være den generelle tendens til at tale humaniora ned under gulvbrædderne”, siger DSF-forkvinde Sana Mahin Doost.

I stedet for at drøfte en forlængelse af dimensioneringen bør politikerne overveje konsekvenserne for uddannelserne.

“Man kan godt frygte, at evalueringsrapporten skal være en undskyldning for at dimensionere yderligere. Men når man presser uddannelserne så meget, at man end ikke rammer optagelsesloftet, så har man et kæmpe problem, for så er der jo få ansøgere at tage af, og det højner ikke kvaliteten. Og det sker, selvom vi ikke ved, hvilke uddannelser arbejdsmarkedet har brug for om fem til ti år”.