03.04.2018
Nyhed

Professor: Fagforbund halter efter Finansministeriet

Der mangler analytisk regnekraft i fagbevægelsen, som derfor står svækket i den offentlige debat overfor Finansministeriet og DI. Løsningen kan være storfusion, påpeger professor.

Af Martin Ejlertsen

Det er Finansministeriet og DI, som sætter dagsordenen, mens fagbevægelsen halter bagefter. Fagforeningerne mangler analytisk slagkraft sammenlignet med arbejdsgiversiden.

Det fortæller professor på CBS Ove Kaj Pedersen i et større interview med Altinget om en mulig storfusion mellem LO og FTF.

Professoren, som har opfundet begrebet Konkurrencestaten, hvor velfærdsstatens karakteristiske træk er afviklet, mener, at det er arbejdsgiversiden, der i dag sætter dagordenen i den offentlige debat.

Det skyldes, at fagforeningerne mangler både analytisk regnekraft, som er fordelt i mange forskellige sekretariater i forskellige fagforbund, men også kræfter i forhold til at kunne styre den offentlige debat og skabe større indflydelse gennem lobbyvirksomhed.

"Arbejdsgiverne har samlet set opbygget akademiske kompetencer inden for huset, som har en sådan kvalitet og omfang, at den kan spille direkte op mod Finansministeriet eller EU-kommissionen", siger Ove Kaj Pedersen til Altinget og påpeger:

"Fagbevægelsen har masser af gode analytikere og sekretariatsmedarbejdere, men selve omfanget af opgaven og ressourcerne, der skal til for at spille op mod Finansministeriet, mangler de".

Storfusion kan være løsningen
Løsningen på den udfordring for fagbevægelsen kan være en storfusion mellem LO og FTF. En storfusion bliver ifølge CBS-professoren nødvendiggjort af arbejdsgiversidens styrke målt på antallet af regnedrenge, kommunikationsevner i offentligheden og evnen til at præge den politiske dagsorden via lobbyarbejde.

Netop spørgsmålet om storfusion mellem LO og FTF skal der tages endelig stilling til den 13. april, hvor de to organisationer træffer afgørelsen på to ekstraordinære kongresser.

"At få samlet ressourcerne for at opbygge en udadvendt analytisk kapacitet, som modsvarer modparten, er en af de største udfordringer, der løses ved fusionsdannelsen. Hvis altså fusionsdannelsen indebærer, at der internt i den nye fusion bliver samlet ressourcer i et sekretariat, der har kompetencer og kapacitet, der modsvarer arbejdsgiversiden",forklarer Ove Kaj Pedersen.

Fusion er usikker
Det er dog langt fra sikkert, at fusionen bliver vedtaget. Skal beslutningen om fusion vedtages, kræves der to tredjedeles flertal til et ja fra medlemsforbundene. Og tidligere i år stemte 3F nej til en fusion. Også de mindre LO-forbund Blik og Rør, Malerforbundet og Serviceforbundet enten anbefaler eller overvejer et nej.

I HK har hovedbestyrelsen dog sagt enstemmigt ja til fusionen, og Dansk Metal, FOA, Socialpædagogerne og Dansk El-Forbund bakker også op om fusionen, mens fødevareforbundet NNF hælder til et lunkent ja.

Langt større politisk rolle
Kendetegnende for fusionsgrundlaget er ifølge Ove Kaj Pedersen, at det nye fagforbund skal indtage en langt større politisk rolle. Og det er nødvendigt, hvis man skal hamle op med arbejdsgiversiden.

Ender LO og FTF med at blive fusioneret, vil det blive til en gigantisk medlemsorganisation, som repræsenterer omkring 1,5 mio. lønmodtagere. Det vil ifølge CBS-professoren gøre den potentielle nye stororganisation til en organisation, der "overskrider grænsen mellem et politisk parti og en faglig organisation":

"Når man vil styrke arbejdstagerne som medlemmer med den udvidede dagsorden, der er i den nye organisation, så er det jo for at styrke lønmodtagerne i det hele taget i den danske samfundsmodel", siger Ove Kaj Pedersen.