Det er vigtigt at stå sammen om at beskytte den offentlige sektor, mener lektor Søren Eliasen.
04.04.2018
Nyhed

"Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele"

Offentligt ansatte mødtes i morges på flere steder i København - og senere på dagen også i andre dele af landet - for at stå "skulder ved skulder". Vi skal forsvare den offentlige sektor, mener en lektor fra Aalborg Universitet.

Af Troels Kølln
Vi gi'r ikke op før vi får mer' i løn
Vi gi'r ikke op før vi får mer' i løn
Det' for meget, si'r Lars Løkke
Vi vil blæse ham et stykke
Vi gir' ikke op før vi får mer' i løn - MER' I LØN!


Med fejemaskiner som underlægning sang godt 100 offentligt ansatte Nørrebro op tidligt i morges. Skulder ved skulder stod de langs cykelstien på Dronning Louises Bro for at skabe opmærksomhed om overenskomstforhandlingerne til melodien "Du må få min sofacykel".

"Det vigtige i de her forhandlinger er ikke en bestemt procentsats i lønstigning, men at vi beskytter den offentlige sektor - og det gør vi bedst, hvis vi ikke lader en enkelt faggruppe stå alene under presset", sagde Søren Eliasen, 53, lektor ved Aalborg Universitet i København, hvor han forsker i fiskeriforvaltning og underviser i problembaseret læring.

Hans sorte halsedisse var trukket godt op over halsen, hænderne stukket dybt i lommerne på den brune læderjakke.

"Personligt har jeg ikke meget fokus på lønstigning. De procenter kan hurtigt blive ædt op af så mange andre ting - især for os, der arbejder uden øvre arbejdstid", sagde han.

"For mig er det langt vigtigere at modarbejde Moderniseringsstyrelsen ønske om, at 25 procent af lønnen skal forhandles individuelt. Det kan i sidste ende give en markant lønnedgang, og da helt sikkert for mig personligt… jeg er ikke god til at forhandle", sagde han og smilte.

Ved siden af ham i rækken stod en kvinde i rød strikhue og nylonkappe, Karen Halkjær, pædagog i en vuggestue på Nørrebro og medlem af Landsforbundet for Socialpædagoger.

"For mig er de vigtigt, at vi får mere i løn, men også at arbejdsforholdene bliver bedre. Den betalte frokostpause, ja, den har jeg i forvejen, men jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvorfor den er vigtig for andre at beskytte. Det er jo det, det handler om. Vi skal have fællesskabsånden tilbage i samfundet", bød hun ind.


De forskellige fagforbund havde kørte Christianacyklerne ind med alt deres merchandise, t-shirts og bolsjer og muleposer. "Flere hænder", lød et rødt FOA-slogan, "#vi er mere værd" proklamerede et lyserødt BUPL-banner.

Lektor Søren Eliasen kender godt de andre faggruppers problemer. Hans egen kone er folkeskolelærer, og han har derfor oplevet på nært hold, hvordan lærerlockouten og lovindgrebet i 2013 har udmattet lærerne.

"De blev helt smadret i '13. Lærerne blev ydmyget, og det er ikke dem, der har kræfterne til den store konflikt nu. På den måde er musketér-eden vigtig", forklarede Søren Eliasen.

For to år siden var han med til at stifte en fælles AC-klub for videnskabeligt personale på AAU i København, og han har desuden været arbejdsmiljørepræsentant samme sted. For ham er den faglige kamp ikke en modstilling til den lokale ledelse på universitetet. På sin vis har de samme mål, mener han tværtimod.

"Det er et forsvar for ordentlige universiteter og den offentlige sektor i det hele taget. Og uanset resultatet i OK18 så håber jeg, at det kan sætte mere gang i det faglige arbejde og styrke vores sammenhold. Der er brug for det", forklarede han.

Kort tid efter skrattede megafonen igen. Protesten var slut for i dag, men på ingen måde færdig, lovede en kvindestemme.

"Tag fat i jeres kolleger, i jeres naboer, naboers nabo, kassedamen i Netto. For vi har stået her i dag, men vi står her også i morgen. Og dagen efter. Og vi her er lige til den allersidste aftale er underskrevet", råbte kvinden bag demonstrationen, pædagogen Maria Porse. Så lukkede hun af:

"Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele".

De kommende tre dage vil lønmodtagerne samles kl. 7.45 på Dronning Louises Bro.