11.09.2017
Nyhed

Opråb: Universitet­ernes nulfejlskultur kvæler kreative
talenter

Universiteterne har udviklet sig til et nulfejlsregime, der skader både studerende og forskere. Det er på tide at skabe et system, der hylder nysgerrighed og vilde idéer, for kun sådan kan vi skabe de store gennembrud, samfundet har brug for, skriver Flemming Besenbacher, professor og bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, i en kronik i Politiken.

Af Troels Kølln

”Videbegærlige og kreative talenter kvæles i et system, hvor man i for høj grad vil indpasse hver enkelt studerende inden for snærende faglige siloer og tvinge de studerende hurtigt igennem studierne uden tid til faglig fordybelse, fagligt relevante sideprojekter eller udlandsophold”.

Professor og bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, er klar i mælet, når han i en kronik i Politiken kritiserer udviklingen af Danmarks uddannelsessystem. For ambitionen må ikke være at skabe studerende, der går den snorlige vej semester efter semester, argumenterer han. Tværtimod skal det ”være helt legitimt at fare vild fagligt og finde vejen igen”.

”Vi må gøre op med det nulfejlsregimente, som 12-skalaen fremmer. Vi skal blive langt bedre til at fremme nysgerrigheden hos de studerende, evnen til at få vilde nye ideer og at tænke ud af boksen og forståelsen for, at det er helt legitimt at fejle”, skriver Besenbacher i Politiken.

Også forskere ligger under for nulfejlskultur
Problemet er, at fokuseringen på hurtigere studietider og høje karakterer resulterer i en tankegang, der belønner sikre løsninger og modarbejder nysgerrighed. Og det gælder i øvrigt ikke kun for de studerende på universiteterne, men også forskerne, mener Flemming Besenbacher.

”Det [er] bekymrende at se en udvikling, hvor karriere- og bevillingssystemet i højere og højere grad belønner kvantitet i stedet for kvalitet. Det har desværre resulteret i, at mange forskere kun fokuserer på I, me, and myself, på publikation af artikler, på forbedring af det videnskabelige cv”, skriver han.

”Også på forskningsområdet skal vi væk fra nulfejlsregimentet. Som forsker er det afgørende at være nysgerrig, at turde tage chancer, kaste sig ud i high-risk projekter, at begå fejl. Det er ofte på den måde, de store gennembrud opstår”.

Gode løsninger kræver god tid
Hvad er så løsningen? Hvis man spørger Besenbacher, er svaret blandt andet god tid og ordentlige forhold for både studerende og forskere.

”Forskere skal have tid og ro til at fordybe sig, infrastrukturen skal være i orden, og vi skal bekæmpe det tiltagende bureaukrati og måle- og kontrolregime. Den enkelte forsker har så til gengæld også et stort ansvar for at tænke sin forskning ind i en større sammenhæng, hvor den kan hjælpe med til at løse nogle af verdens store udfordringer”, lyder det fra Besenbacher i Politiken.

Samtidig bør de studerende kunne sammensætte deres uddannelser langt mere individuelt end i dag.

”Mens universiteterne i dag er fokuseret på at uddele grader, hvor alle kurser ofte er taget på samme universitet, bør de fremover i højere grad have fokus på at give kredit for enkelte kurser … som den enkelte studerende så kan samle til en grad”, skriver bestyrelsesformanden.