01.09.2017
Nyhed

Millionbesparelser på uddannelse får hård kritik

Fagbevægelse, arbejdsgivere og uddannelsessektor undrer sig over regeringens oplæg til fortsatte besparelser på uddannelsesområdet.

Af Pernille Siegumfeldt

Danskerne skal have skattelettelser for 22 mia. kr., mens nedskæringerne i uddannelsessektoren skal fortsætte de kommende år.

Men hvis regeringen, som den hævder, ønsker at fremtidssikre den danske økonomi og velfærd, er nye besparelser på uddannelsesområdet den forkerte vej at gå. Sådan lyder det samstemmende fra en række af de største interesseorganisationer på såvel lønmodtager- som arbejdsgiverside oven på regeringens præsentation af sit forslag til en finanslov for 2018.

”Helt hen i vejret” og meningsløst i betragtning af, at Danmarks vigtigste råstof er viden, lød det i går fra Dansk Erhverv, en kritik som organisationen uddyber i dagens udgave af Information.

”Omprioriteringsbidraget bør annulleres. Finansministeriet bliver nødt til at forstå, at vi har brug for kvalitetsuddannelser, der kan levere den nyeste viden og bidrage med kvalificeret arbejdskraft. Uddannelse er det, der skaber vækst og velstand, men det hænger jo slet ikke sammen, hvis man samtidig sparer så mange penge på uddannelserne”, siger DA’s uddannelses- og forskningspolitiske chef, Mette Fjord Sørensen.

Også Dansk Industris underdirktør Charlotte Rønhof mener, at regeringen sætter en forkert kurs:

”På lang sigt er vi nødt til at investere flere penge i uddannelse – ikke færre”.

Erhvervsskoler bløder

LO har ifølge Ugebrevet A4 beregnet, at nedskæringerne betyder, at erhvervsskoleområdet i 2018 må undvære 450 mio. kr. sammenlignet med 2015. Ugebrevet A4 henviser samtidig til, at Undervisningsministeriet på sin hjemmeside opgør den samlede besparelse på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser til at være helt oppe på en milliard kroner.

Ifølge direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov betyder besparelserne, at erhvervsskolerne næste år skal undvære 3-400 millioner kroner. Og det er en katastrofe, mener han.

”Vi står i en situation, hvor alle råber op om manglen på faglært arbejdskraft, og samtidig fratager man os muligheden for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det er fint nok at give skattelettelser, men jeg kan love for, at håndværkerregningen til mekanikeren, vvs'eren og elektrikeren bliver dyrere, hvis vi mangler faglært arbejdskraft. Det skal nok udhule skattelettelserne”, siger han.

Samme linje anlægger LO’s formand Lizette Risgaard:

”Det er helt forkert at spare på erhvervsskolerne, når Danmark kommer til at mangle faglærte. Vi skal leve af uddannelse i fremtiden Alligevel lægger man op til fortsat at skære, selv om alle er enige om, at en af de største barrierer for stigende vækst og beskæftigelse er udsigten til mangel på kvalificeret arbejdskraft”.

Professionshøjskoler: Uholdbart

Ifølge Professionshøjskolerne vil nedskæringerne i finanslovsforslaget betyde, at professionshøjskolerne frem til 2021 skal gennemføre besparelser for 1,7 mia. kr. - hvis man tager udgangspunkt i finansåret 2016.

Rektor på Professionshøjskolen UCC i København, Laust Joen Jakobsen, regeringens kurs uforståelig.

”Det er en uholdbar politik, som dramatisk reducerer kvaliteten og attraktiviteten på bl.a. uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske,” siger rektor for Professionshøjskolen UCC, Laust Joen Jakobsen.

”Regeringen taler om kernevelfærd, men viser med sit forslag til finanslov ringe forståelse for, at uddannelse og sundhedsfremme fortsat skal være rygraden i det danske samfund, hvis man ønsker at prioritere både vækst og velfærd”, siger han videre.

Også på universitetsområdet, fortsætter regeringen med at spare. Ifølge Finanslovsforslagets fremskrivninger er der set over 10 år frem til 2021 tale om en besparelse på 14,4 procent per årsstudernde.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.