Etiopiske kvinder samlet til Women's Economic Empowernment programme, som er arrangeret af UN Women i byen Libokemkem Woreda, som ligger i Amhara Region i Etiopien.
21.09.2017
Nyhed

Halvdelen af dødsfødsler sker i konfliktzoner

830 kvinder dør hver dag som følge af komplikationer af graviditeter og fødsler. Og vold og overgreb mod kvinder og unge piger i konfliktzoner er et stort globalt problem, men ekstra bistand til sårbare kvinder vinder meget territorium”, fortæller dansk seniorrådgiver i UN Women fra Etiopien.

Af Martin Ejlertsen

Den danske regering har netop besluttet at afsætte 315 mio. kr. ekstra i bistand til kvinder og unge piger i krise- og konfliktzoner.

Den danske minister for udviklingsarbejde Ulla Tørnæs (V) er desuden netop hjemvendt for en rejse i Etiopien, som også har fået ekstra dansk bistand på 25 mio. kr., da omkring 8,5 millioner mennesker her skønnes at have akut behov for humanitær fødevarehjælp. Der er der i høj grad brug for, fortæller Søren Feldbæk Winther, som er seniorrådgiver for UN Women:

"Det er meget vigtigt, at der sættes ekstra midler af til området, og at nogle går forrest og er fortalere for at forbedre kvinders rettigheder. Her i Etiopien lever der mange kvinder i fattigdom, der er mange kvinder, der udsættes for partnervold, og unge piger udsættes fx for omskæring".

Ligestillingsarbejdet mangler midler
Etiopien er en af de krise og konfliktzoner, hvor man oplever store problemer for kvinder og unge pigers adgang til ordentlige fødselsforhold og for deres rettigheder til selv at bestemme over sin egen krop. Her arbejder Søren Feldbæk Winther pt. udlånt fra ligestillingsafdelingen under Minister for Fiskeri og Ligestilling. Fra landets største by og hovedstad, Addis Ababa, oplever han, at der er stor brug for flere midler til udsatte kvinder. 

"Finansiering til ligestillingsarbejdet mangler mange midler. Vi kunne sagtens bruge flere, end vi får pt., så vi ville kunne hjælpe langt flere voldsramte kvinder og deres børn, for det er et stort problem både i Etiopien og globalt", siger Søren Feldbæk Winther, som er kandidat i samfundsfag og psykologi fra Aarhus Universitet og tidligere har arbejdet med ligestilling i Malawi og Sri Lanka.  

UN Women ikke får del i de ekstra 315 mio. kr. bistand, som den danske regering netop har afsat til udsatte unge kvinder i krise og konfliktzoner. De går i denne omgang til henholdsvis FN’s Befolkningsprogram (UNFPA) med 145 mio. kr. og med 170 mio. kr. til UNICEFs uddannelsesindsatser i udvalgte lande i Vestafrika samt til Education Cannot Wait, der fokuserer på uddannelse i krise- og konfliktområder.

Problemer forværres af konflikter
UN Women arbejder blandt andet bekæmpelse af vold mod kvinder, forbedring af kvinder økonomiske situation og udviklingen af muligheder for kvinders demokratiske deltagelse. 

På verdensplan dør der hver dag 830 kvinder som komplikationer af graviditeter og fødsler. Derfor handler det om at forbedre adgangen til føde- og sundhedsklinikker, og der skal laves et stort oplysningsarbejde om, at kvinder og unge piger har fuld ret til at bestemme, hvornår og hvor ofte de ønsker at blive forælder. Men mange kvindernes problemer bliver forværret af konflikter, fortæller Søren Felbæk Winther:  

"Volden mod kvinder og piger stiger og adgangen til uddannelse bliver stort set ødelagt, når man står i en konfliktsituation. Over halvdelen af de dødsfald, som sker ved fødsler og graviditet, sker i områder med konflikter og katastrofer. Så det er meget fornuftigt, at Danmark sætter ind med ekstra midler, der hvor kvinder er mest sårbare".

Penge til kvinder er bedst investeret
Der er meget vundet ved at forbedre kvinders vilkår. Ikke bare for kvinderne selv, men for deres familie og deres lokalsamfund, forklarer han.

"En familie får flere penge, og pengene bliver bedre brugt, hvis støtten går til kvinden. Og der er desuden 20 procent større chance for, at en fredsaftale holder i min. to år, hvis kvinder er impliceret i fredsforhandlingerne", fortæller Søren Feldbæk Winther.

Derfor arbejder UN Women på at gøre afrikanske kvinders liv og økonomi mere robust overfor kriser og forandringer. Det sker gennem træningsprogrammer, hvor de bl.a. lærer at styre deres økonomi og f.eks. investere i ekstra jord, så de kan dyrke andet og mere. 

"Med relativt små midler kan man virkelig ændre sig egen og dermed også sine børn livssituation mærkbart. Der er fremgang på mange områder, men der er også stadig mange kvinder, som lever i meget sårbare livssituationer. Det er fx kvinder på landet i Etiopien eller de som står midt i en konflikt. Her handler det om at gøre de globale bæredygtighedsmål til virkelighed, og som vi siger i FN: Leave no one behind".