“Jeg følte mig jo ensom, så jeg turde for eksempel ikke spørge mine medstuderende om studierelevante ting, så jeg gik alene og stressede og bekymrede mig. Jeg følte mig ret utilstrækkelig, og det førte til mange ubehagelige tanker”, siger Nicklas Austad.
14.09.2017
Artikel

"Jeg havde en storm af lyn og torden i brystet"

Nicklas Austad følte sig utilstrækkelig og ensom på studiet, selv når han var omgivet af mennesker. Han beskriver ensomheden og stressen som to størrelser, der fodrer hinanden. En ond cirkel.

Af Farhiya Khalid

Sollyset skaber lysende pletter på de store bøgetræskroner i Fælledparken. Under dem bliver barnevogne trillet rundt på parkens stier, og en gruppe gråhårede kvinder har fundet et roligt hjørne til et spil kroket. Mod mig kommer en ung mand slentrende med solbriller og en cigaret bag øret. 

Den unge mand hedder Nicklas Austad. Han er 25 år og læser engelsk og religionsvidenskab på Københavns Universitet. For tiden læser han også bogen “Rigtige mænd går også i sort”, der er en selvhjælpsbog til stressramte og udbrændte mænd. Nicklas Austad er nemlig en af de universitetsstuderende, der både er ensomme og stressede, hvilket ifølge en ny rundspørge fra DM er en almindelig kombination.

Vi sætter os ned på en bænk ved en af parkens søer, der er dækket til med grønne alger. Nicklas beskriver søen som sit tænksomme sted. Her har han brugt mange timer.

“Jeg har gået virkelig mange ture her og bare stirret ned i vandet og på ænderne for at tømme hjernen og tænke over tingene, da det stod slemt til. Det hjælper meget at være ude i det grønne og bare trække vejret”, siger han.

Ensomt studieliv
Egentlig startede det hele meget godt på uddannelsen, og Nicklas Austad knyttede gode relationer til sine medstuderende på engelsk. Men da han efter sin bachelor skulle over på tilvalgsfaget religionsvidenskab, kom ensomheden.

“Alle stod og delte sjove ferieminder fra sommerferien, for de havde fulgtes ad fra begyndelsen. Ingen talte med mig, og jeg følte mig som et spøgelse. Til sidst dukkede jeg op dag efter dag, åbnede mine bøger, spiste frokost alene og gik, så snart undervisningen var slut”, siger han.

Nicklas Austad beskriver ensomheden og stressen som to størrelser, der fodrede hinanden. En ond cirkel. Han fumler lidt med sin cigaret og fortæller med en rolig stemme, at hans ensomhed på studiet også gjorde det sværere for ham at bede om hjælp i forhold til stressen.

“Jeg følte mig jo ensom, så jeg turde for eksempel ikke spørge mine medstuderende om studierelevante ting, så jeg gik alene og stressede og bekymrede mig. Jeg følte mig ret utilstrækkelig, og det førte til mange ubehagelige tanker”, siger han.

Mange jern i ilden
Men stressen var ikke blot studierelateret, for Nicklas Austad havde mange jern i ilden uden for studiet. Han arbejdede som sprogmedarbejder og bartender, han var frivillig spejder­leder for en gruppe drenge, gangformand på sit kollegium og chefredaktør på kollegiets magasin.

Da han så denne sommer skulle aflevere en større skriftlig opgave på religionsstudiet, knækkede filmen.

“Jeg havde det, som om jeg havde en storm af lyn og torden i brystet. Jeg havde også en høj hvilepuls. Den følelse ønsker jeg virkelig ikke for nogen. Jeg havde nok gang i for meget, men jeg var faktisk bange for, at jeg ikke lavede nok, for man hører jo hele tiden, at det bliver svært for os humanister”, fortæller Nicklas Austad.

Nicklas tog derfor konsekvensen af stressen og “blankede” sin religionseksamen, og efterfølgende har han skruet gevaldigt ned for de mange projekter.

“Jeg følte mig meget alene. Jeg havde jo ingen at gå til, og det var en af de eksamensopgaver, hvor man selv skal finde pensum og vejleder, og der var ingen undervisningstimer. Jeg skammede mig meget over ikke at kunne aflevere, men jeg måtte indse, at jeg havde brug for hjælp”, fortæller Nicklas Austad.

Med hjælp fra sin mor og en god veninde fik Nicklas Austad mod til at tage kontakt til sin læge og en af de psykologer, Studenterrådgivningen har tilknyttet.

“Jeg har nok været en af de der typiske mænd, der ikke ville se i øjnene, at jeg havde brug for professionel hjælp. Men det giver allerede noget ro nu at vide, at jeg er i kontakt med de rigtige, der kan give mig nogle værktøjer til at løse det her problem”, siger Nicklas Austad.