20.09.2017
Nyhed

Offentlige arbejdsgivere strammer skruen

Region Hovedstaden har for nyligt fjernet op til fire fridage for akademiske medarbejdere – uden om overenskomsten. Det er en tendens, der er startet i staten, og som sandsynligvis vil sprede sig på tværs af hele den offentlige sektor, for ”arbejdsgiverne er blevet skrappere”, siger forsker.

Af Troels Kølln

Offentligt ansatte akademikere kan godt indstille sig på at miste nogle fridage i de kommende år – hvis de da ikke allerede er røget. 

Region Hovedstaden har for nyligt besluttet at fjerne op til fire fridage, herunder juleaften og nytårsaften. Det kommer i halen på lignende sager fra andre offentlige arbejdspladser, og det er meget muligt, at flere arbejdsgivere vil følge trop, siger arbejdsmarkedsforsker.

"De offentlige arbejdsgivere er blevet skrappere de seneste år. Det handler om at prøve af, hvor meget man med ledelsesretten i hånden kan forandre uden at skulle forhandle overenskomstaftalerne", siger lektor Nana Wesley Hansen, der forsker i overenskomster i den offentlige sektor ved Københavns Universitet.

Det er en tendens, der er startet i Moderniseringsstyrelsen, som varetager statens arbejdsgiveropgaver, men som kan komme til at præge hele den offentlige sektor, forklarer hun.

"Staten blander sig i dag mere i både de regionale og kommunale overenskomstforhandlinger. De gør det ikke direkte, men snarere bag tæppet. For eksempel ønsker de, at der skal være så ens regler som muligt i den offentlige sektor. Arbejdsgiverne lader sig også inspirere af hinanden, og med det in mente kunne man godt forestille sig, at fridagene også ryger andre steder", siger Nana Wesley Hansen.

Arbejdsgivere trætte af tunge overenskomster
Tendensen til at skære i de medarbejdergoder, der ikke indgår i overenskomsten, er opstået i en tid, hvor den offentlige sektor er presset økonomisk.

"Det er et led i, at de offentlige arbejdsgivere er pressede af politikernes moderniseringsdagsorden – og det gælder både for venstre- eller højreorienterede regeringer – om at skabe en mere effektiv offentlig sektor, der skal levere mere for færre penge", siger Nana Wesley Hansen. 

"Samtidig oplever arbejdsgiverne, at overenskomstsystemet er lidt trægt. Hvis de vil genforhandle nogle i deres øjne uhensigtsmæssige aftaler, er lønmodtagersiden tilbøjelig til at tage en dyr pris for det ved forhandlingerne. Det er de simpelthen trætte af, og derfor vælger de at sige: 'Vi ser på det, som ikke er aftalestof. Det er nemlig ikke noget, vi behøver at forhandle, for det er vores ledelsesret, og så er vi ligeglade med, om det har været kutyme før'", siger hun.

LÆS OGSÅ: DM: "Det er en trist udvikling"

Akademikere kan være sårbare
Protesterne fra fagbevægelsen var tydelige, da lignende fridage tidligere blev fjernet på en række statslige arbejdspladser, blandt andet Social- og Indenrigsministeriet og SKAT. 

Det var netop inddragelsen af fri på juleaftensdag, der sidste år fik Centralorganisationernes Fællesudvalg, der forhandler for langt størstedelen af de statsansatte, til at trække sig fra tre samarbejdsprojekter om blandt andet øget tillid på arbejdspladsen.

"Vi kan ikke køre rundt i landet og stå med en arbejdsgiver og sige, at vi skal tale samarbejde, når de samtidig stjæler vores fridage", sagde Flemming Vinther dengang til JydskeVestkysten.

Men der vil næppe komme samme stærke reaktioner denne gang, vurderer Nana Wesley Hansen. Det er nemlig primært akademikerne i Region Hovedstaden, der står til at miste fridage og andre goder - og det er en mindre medarbejdergruppe i et meget stor system.

"Der er mange akademikere ansat i staten, og der har været flere sager, og det er derfor, CFU har reageret meget stærkt. Men det samme gælder ikke i regionerne, hvor der overvejende er ansat sundhedspersonale, som jo har helt andre ansættelsesforhold med vagtplaner og så videre. Det er ikke deres hjerteblod at beskytte nogle fridage. Derfor vil det nok ikke medføre nogen større reaktion", siger hun.