03.10.2017
Nyhed

Offentlig whistleblower-ordning bliver kontrolleret af arbejdsgiverne

Grønland har to år haft en whistleblower-ordning, der skal modvirke magtmisbrug i centraladministrationen. Men ordningen er i praksis ikke anonym, og der kan være en interesse i at lægge låg på sagerne, lyder kritikken.

Af Troels Kølln
Korruption, nepotisme og underslæb. Det er bare noget af det, som ansatte i Grønlands centraladministration og underliggende institutioner bliver opfordret til at melde anonymt gennem en forholdsvist ny whistleblower-ordning.

Problemet er, at ordningen bliver administreret af statens arbejdsgiverorganisation, ASA, der kan have interesse i at gemme dårlige sager væk og forsøge at identificere anmelderne, siger Martin Nis Bonde, der er formand for Akademikernes Sammenslutning i Grønland.

”Idéen er god, men den har nogle strukturmæssige problemer i et mindre samfund som det grønlandske. For at sætte den lidt på spidsen så er essensen jo, at man indberetter kritik til de chefer, man er utilfreds med. Men det gør man jo kun gennem en whistleblower-ordning, hvis man ikke kan komme igennem til sin chef til at starte med”, siger Martin Nis Bonde.

Indført i kølvandet på stor politisk skandale
Ordningen, der kan tilgås på oqarit.nanoq.gl, blev oprindeligt foreslået op til valget i 2014. Et valg, der blev udskrevet i kølvandet på afsløringen af, at den daværende landsstyreformand, Aleqa Hammond, havde brugt 106.000 kroner fra statskassen på bl.a. flybilletter og hotelophold.

Siden whistleblower-portalen blev lanceret i december 2015, har syv personer brugt den og heraf benyttede de seks muligheden for at gøre det anonymt. Men de seks personer er slet ikke er anonyme i praksis, siger Martin Nis Bonde.

”Den største fejl er, at det er utroligt nemt at identificere den person, der har afgivet klagen, fordi der er så få mennesker, der sidder inde med den viden, der kunne tænkes at være interessant at indsende. Det skulle undre mig meget, hvis ikke den afdeling, der varetager whistleblowerordningen, er 100 procent klar over, hvem de personer er, der har henvendt sig, siden ordningen trådte i kraft”, siger Martin Nis Bonde.

”I min afdeling, der håndterer samtlige sager relateret til sundhedsområdet i Grønland, er vi for eksempel tre jurister. Én arbejder med forebyggelse, én person med strålelov og psykiatrien og én med sundhedsvæsenet. Hvis der kommer en henvendelse, der falder inden for de kategorier, er det ret nemt at vide, hvem der har indsendt den. Og sådan er det tilfældet i hele centraladministrationen”, siger han.

Kritik: De forkerte administrerer ordningen
Whistleblower-ordningen bliver i dag håndteret af afdelingen Intern Revision i Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA. I en evaluering af ordningen fra 27. juli 2017 skriver styrelsen selv, at det er en ”en tilstrækkelig uafhængig enhed i centraladministrationen”, og at der ikke er ”grundlag for at ændre ordningen eller opgavens placering på nuværende tidspunkt.”

Martin Nis Bonde mener dog ikke, at Intern Revision i ASA er den rette instans til at håndtere ordningen.

”Det er lidt pudsigt, at det er dem, der varetage personale og økonomi for Selvstyret, der også ser på indberetningerne i whistleblowerordningen. Det er i sidste ende konsulenter til arbejdsgiverne som varetager ordningen”, siger han.

Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA, vil ikke udtale sig om sagen, før en endelig evaluering af ordningen bliver offentliggjort, skriver styrelseschef i ASA, Lars Dencker.

Martin Nis Bonde så dog gerne, at ordningen blev varetaget af en uafhængig instans – for eksempel Ombudsmanden eller et advokatkontor. For det er vigtigt at sikre en velfungerende whistleblowerordning, mener han.

”En whistleblowerordning giver bedre mulighed for, at embedsværket ikke bliver et elfenbenstårn, der ikke fortæller noget til borgerne. Det giver gennemsigtighed, der kan modvirke, at systemet bliver for indspist. Det er kun gennem kritik, at vi kan undgå, at problemerne ligger og vokser i det skjulte. Det kan hjælpe folket med faktisk at styre, så vi får netop et folkestyre”, siger Martin Nis Bonde.