18.10.2017
Nyhed

EU-rapport: Danmark kan spare millionbeløb på bedre beskyttelse af whistleblowere

Danmark kan spare op mod 722 millioner kroner om året, hvis man beskytter whistleblowere bedre, lyder det i ny rapport fra EU-Kommissionen. Det er svært at vurdere rigtigheden af tallet, siger forsker, som dog peger på flere andre fordele ved bedre whistleblowerordning.

Af Troels Kølln

Korruption i EU koster hvert år 120 milliarder euro. Der er derfor mange penge at spare, hvis man beskytter de borgere, der vælger at fortælle om den korruption. Og bedre beskyttelse af whistleblowere kan bare i Danmark potentielt hente mellem 430 og 722 mio. kroner om året i tilbagebetalte midler, der er blevet snydt med i offentlige udbud.

Det vurderer EU-Kommissionen i rapporten ”Estimating the Economic Benefits of Whistleblower Protection in Public Procurement”, der er udgivet som led i kommissionens lovarbejde.

”Der er rigtig meget at hente, både for de offentlige myndigheder og for skatteborgerne. Whistleblowere bringer sager frem, som ellers ville være forblevet skjulte, og det er der et enormt potentiale i”, siger Marina Buch Kristensen fra NGO’en Transparency International Danmark, der har bidraget til rapporten med information om forholdene i Danmark.

”Kunne vi have undgået Atea-sagen (hvor tre direktører er sigtet for bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed, red.)? Kunne vi have sparet nogle milliarder på Skat? Det er spekulativt, naturligvis, men det tror jeg personligt”, siger Marina Buch Kristensen.

LÆS OGSÅ: EU-lov skal beskytte whisteblowere

Usikre beregninger
EU-Kommissionens beløb skal tages med et gran salt, da der er tale om en vurdering af potentielle gevinster.

”Hvor sandsynligt det er, har jeg ikke mulighed for at vurdere. Omfanget af snyd/korruption er i sagens natur vanskeligt at vurdere. Atea og andre sager i Danmark tyder dog på, at vi har et problem, og det er muligvis kun toppen af isbjerget, som vi har set indtil nu”, skriver lektor Karin Hilmer Pedersen, der ved Aarhus Universitet forsker i blandt andet korruption, til Magisterbladet.

EU-rapporten undersøger, hvad en whistleblower-beskyttelse koster i direkte og afledte udgifter sammenlignet med de penge, man sparer på forhindret og opdaget korruption. Men studiet har, som så mange andre studier af korruption, en række metodiske udfordringer.

Det er blandt andet svært at vurdere det faktiske omfang af korruption i et land, fordi det naturligvis ikke bliver dokumenteret. Samtidig er det ikke muligt at lave en direkte årsagssammenhæng mellem stærk beskyttelse af whistleblowere og økonomiske besparelser; man kan kun se en sammenhæng. En mere detaljeret metode-gennemgang fremgår i rapporten fra side 28.

Karin Hilmer Pedersen hæfter sig ved to ting efter en umiddelbar læsning af rapporten:

”1: Der er tale om ’snyd’ i offentlige udbud – det betyder ikke direkte korruption, men er til gengæld et meget bredt og uigennemsigtigt område.”

”2: Kommissionen angiver også, om omkostningerne ved at iværksætte whistleblower-ordninger kan stå mål med mulige besparelser – og så vidt jeg kunne se, vil der i den cost-benefit optik være ringe midler at hente for Danmark”, skriver hun.

Dårlig beskyttelse af whistleblowere i Danmark
Humlen er, ifølge rapporten, at whistleblowere i Danmark kun har ”delvis beskyttelse”, hvorimod lande som Sverige, Storbritannien og Nederlandene har ”omfattende beskyttelse”.

”Når man sammenligner med mange andre lande i Europa, så har vi i Danmark ikke samme grad af beskyttelse. Vi har forskellige typer af lovgivning, som giver beskyttelse af for eksempel ytringsfriheden, men vi har ingen samlet lovgivning på området. Det er derfor, vi ligger i kategorien med delvis beskyttelse”, forklarer Marina Buch Kristensen fra Transparency International Danmark.

Flere undersøgelser viser, at mange i Danmark ikke tør ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, og samtidig har vi ikke en kultur for at råbe op om kritisable forhold, siger hun.

”Man tænker, at man skal kunne klare det internt på arbejdspladsen. Man vil ikke være en sladrehank. Og på et arbejdsmarked, der bliver stadigt mere usikkert i form af for eksempel flere kortidskontrakter, bliver folk endnu mere bange og usikre ved at udtale sig. På den måde er der endnu mere end før brug for bedre beskyttelse af whistleblowere”, siger Marina Buch Kristensen.

LÆS OGSÅ: Uenighed i fagbevægelsen om whisterblower-ordninger

Lav et forsøg: Indfør ny ordning
Marina Kristensen så gerne, at man fik en samlet lovgivning om whistleblowing med tilhørende informationsindsats. Det ville sende et signal om, at det ikke bare er tilladt, men faktisk tilskyndet, mener hun.

En anden mulighed ville være at oprette en forsøgsordning på særligt vigtige områder som centraladministrationen, Skat og Forsvaret.

”Man burde lave en form for nævn eller ordning, hvor man – det kunne være både offentligt ansatte og privatansatte – kunne gå hen for at få information om whistleblowing. I dag skal den enkelte selv afsøge, hvad der er tilladt og ikke tilladt, muligt og ikke muligt. Det er et område, der kan virke enormt indviklet i dag, og det afskrækker mange på forhånd”, siger Marina Kristensen.

Lektor Karin Hilmer Pedersen er positivt indstillet over for bedre beskyttelse og mulighed for whistleblowere.

”Der kan generelt være positive og mere vidtrækkende effekter af en whistleblower ordning. Korruption i det offentlige eller indenfor det private er ikke typisk for Danmark, men heller ikke ukendt. Desuden kan whistleblowing også angå andre forhold end korruption, og det sker ikke kun i forhold til offentlige udbud. Ansattes oplysninger om miljøforurening kan være et konkret eksempel”, skriver hun Karin Hilmer Pedersen.

”I begge tilfælde er whistleblowere en ’gruppe’, som generelt er ubeskyttede af lovgivningen, og det er oftest dem, der bliver sorteper i længden i form af tabt arbejdsmulighed. Så der er efter min mening noget at tænke grundigt over rent politisk”.

LÆS OGSÅ: Offentlig whistleblower-ordning bliver kontrolleret af arbejdsgiverne