Forsiden til Bo Smith-udvalgets rapport.
18.10.2017
Nyhed

"Et bemærkelses­værdigt højt antal embedsmænd er villige til at medvirke til ulovlige handlinger"

To forskere kritiserer Bo Smith-udvalgets rapport, der i 2015 afviste, at embedsmænd ligger under for politisk pres. "Faktisk kunne dele af datagrundlaget lige så godt tolkes omvendt", siger de.

Af Troels Kølln
Ligger embedsmændene under for et politisk pres? Følger de landets love og faglige standarder? Og taler de overhovedet sandt?

Det var spørgsmål som disse, der blev debatteret ivrigt i 2014 efter en lang række skandalesager som Jægerbogssagen, Skattesagen og GGGI-sagen (se  faktaboksen til højre). Derfor nedsatte Djøf det såkaldte Bo Smith-udvalg, der skulle analysere samarbejdet mellem den politiske ledelse og embedsværket og give svar på, om ”embedsmanden er fulgt med tiden og løser sine opgaver med respekt for gældende regler og normer”.

Bo Smith-udvalgets konklusion var grundlæggende en frikendelse af embedsmændene. Men den konklusion er der ikke belæg for, siger to forskere nu.

”Undersøgelserne ville kun kunne bestå en eksamen i samfundsvidenskabelig metode, hvis man var venlig,” siger Carina Saxlund Bischoff, lektor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet i en artikel i Information.

Hun og medforfatter Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet, har i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Publica vurderet det metodiske arbejde bag rapporten. Og deres slutning er klar:

”Vi gennemgår her de undersøgelser, som konklusionerne hviler på, og afdækker væsentlige brud på forskningskriterierne og metodiske fejlgreb, som svækker validiteten af udvalgets konklusioner. Faktisk kunne dele af datagrundlaget lige så godt tolkes omvendt, når det handler om lovlighedsnormens overholdelse. Det fremgår nemlig, at et bemærkelsesværdigt højt antal embedsmænd er villige til at medvirke til ulovlige handlinger".

Det skriver de i artiklen, der kan læses hos Politica her (pdf).

LÆS OGSÅ: Chefer presser mere end hver tredje embedsmand til at udelade væsentlige oplysninger i deres arbejde

Klar kritik af udvalgets metode
Carina Saxlund Bischoff og Pernille Boye Koch præsenterer en række kritikpunkter i deres artikel. Her er tre af de vigtigste:  

  • Bo Smith-udvalget vurderede, at der ikke er kommet flere skandalesager end tidligere. Det gør de ved at tælle antallet af formelle undersøgelser. Men dermed kan de ekskludere en masse sager – for eksempel dem, der ikke er offentligt kendte, og dem, der ikke har været politisk flertal til at undersøge - og dermed er optællingen ikke valid.

  • Udvalget konkluderede, at der ikke er fællestræk i de forskellige skandaler. Men de fremlægger ikke ud fra hvilke karakteristika, det skulle gælder, og dermed bliver det svært eller umuligt for andre at teste den påstand.

  • Spørgeskemaet, som udvalget brugte til at undersøge embedsmændenes normer i arbejdet, er metodisk problematisk, fordi spørgsmålene er formuleret på en måde, der ”ikke giver mulighed for at drage meningsfulde konklusioner”.

Konklusion: Gør det forfra
Bundlinjen er altså klar for de to forskere. Bo Smith-udvalgets kan på grund af metodiske problemer ikke sige noget klar om det politiske pres på embedsmænd. Derfor bør den gøres om igen.

Samlet set peger vores kritiske gennemgang af Bo Smith-udvalgets undersøgelser på, at data og undersøgelser ikke giver belæg for udvalgets meget klare konklusioner om, at der ikke er grund til bekymring om forholdene i centraladministrationen, og at embedsmandsnormerne kan konstateres efterlevet i betydelig udstrækning”, skriver Carina Saxlund Bischoff og Pernille Boye Koch.

”Vi understreger derfor, at der er behov for flere og bedre undersøgelser for at få relevant viden om normoverholdelse i centraladministrationen”

Bo Smith, formand for Bo Smith-udvalget og tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet, afviser kritikken i Information:

”Jeg kan konstatere, at det var forskere med lang, dokumenteret kompetence i samfundsvidenskabelig forskning, der bistod os med undersøgelserne. At Pernille Boye Koch, der er juridisk lektor, og hendes medforfatter nu retter en kritik mod undersøgelserne, som punkt for punkt kan tilbagevises, tager jeg ærlig talt let”, siger han til avisen.

I 2015 viste en DM-undersøgelse, at  – og presset opleves langt størst i centraladministrationen.

Forskernes konklusion

Oversigt over de to forskeres kritik.