23.10.2017
Nyhed

Blev undersøgelse manipuleret til at legitimere centralisering af uddannelser?

Anbefalingen om at slå de kunstneriske uddannelser sammen hviler blandt andet på en brugerundersøgelse foretaget af et konsulentfirma. Men flere deltagerne herfra føler sig misbrugt til at legitimere et forslag, de ikke står inde for, skriver de i åbent brev til kulturministeren.

Af Troels Kølln

10 kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal lægges sammen under én stor national institution. Det er anbefalingen i en ny rapport, der er udgivet af Kulturministeriet og udarbejdet af rektoren for Rytmisk Musikkonservatorium, Henrik Sveidahl.

Nu kritiseres rapporten i stærke vendinger af nogle af de personer, der har deltaget i den brugerundersøgelse, der ligger til grund for rapportens anbefalinger.

”Vi må på det kraftigste kritisere og lægge afstand til både rapportens resultat og den måde, hvorpå fokusgruppens inddragelse er blevet brugt [..] Rapportens konklusion har ingen lighed med vores holdninger udtryk i fokusgruppen og vi vil ikke bruges til at legitimere rapporten”, skriver ni af de studerende, der deltog i brugerundersøgelsen, i et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA).

Det er ellers ikke det indtryk, der bliver givet i Kulturministeriets rapport, hvor fokusgruppernes inddragelse bliver fremhævet. ”Det har også været en vigtig del af processen, at de studerende – såvel danske som udenlandske – blev hørt, samt at færdiguddannede og undervisere fik mulighed for at bidrage med deres synspunkter”, står det på side 16.

”Vi føler os udnyttet til at bekræfte prædefineret tese”
Brevskriverne tager særligt afstand fra den måde, fokusgruppeundersøgelsen er blevet udført.

”Fokusgruppen blev foretaget uden nogen for os tydeligt defineret kontekst og vores citater er blevet brugt til at understøtte konklusioner, som vi ikke har været med til at drage [..] Vi føler os udnyttet til at bekræfte en prædefineret – men til os usagt – tese og herigennem nå en bestemt konklusion”, skriver de til kulturminister Mette Bock.

Men kritikken rammer skævt, mener Rikke Ulk, der er direktør for konsulentfirmaet Antropologerne, der står bag fokusgrupperne.

”De har al ret i verden til at være uenige i konklusionen og anbefalingerne i den slutrapport og de anbefalinger, som Henrik Sveidahl har lavet. Men det er vigtigt at skelne mellem hans anbefalinger og vores analyse, hvor vi ikke konkluderer noget som helst, men blot har indsamlet og videreformidlet de pointer, som brugerne kom med i en række fokusgrupper”, siger Rikke Ulk.

”Det er intet proforma over vores del af analysen. Vi har ikke haft nogen fornemmelse for, hvilken retning Henrik Sveidahl ville gå bagefter, og vi har heller ikke haft nogen holdning til det. Vi er blevet bedt om at tilvejebringe, hvad brugerne synes i form af fokusgrupper”.

LÆS OGSÅ: Omstridt forslag: Kunstneriske uddannelser skal centraliseres

Det fremgår da også i forskellige citater i brugerundersøgelsen, at flere brugere fraråder en sammenlægning og centralisering af uddannelserne – modsat den anbefaling, som hovedrapporten kommer med.

”En eventuel sammenlægning af uddannelserne ville være ærgerligt, da man mister nærheden og kendskabet til ledelse/administration”, er en studerende ved navn Lise citeret for, mens Sigurd siger: ”Det tværfaglige samarbejde skolerne imellem bør ikke/kan ikke opnås ved en administrativ fusion”.

”Jeg oplever ikke, at de er fejlciteret i vores aflevering, og vores del af rapporten forholder sig slet ikke til konklusioner. Tværtimod har vi gået efter at få noget mangfoldighed og nogle forskellige stemmer til bordet, og det er stemmer, som vi har gengivet retvisende”, siger Rikke Ulk.

Kritik: Citater taget ud af kontekst
Sagen er dog, siger Pernille Tornøe der er elev på Den Danske Filmskole og medunderskriver på det åbne brev, at de enkelte citater ikke gengiver modstanden mod centralisering i samme omfang eller med samme nuancer, som deltagerne udtrykte det i fokusgrupperne.  

”En fokusgruppe fjerner alle nuancerne, fordi det hele skal opsummeres i nogle enkelte pointer. Som det tydeligt understreges i vores åbne brev, talte majoriteten stærkt imod centralisering. Det kommer til udtryk i Antropologernes rapport enkelt steder, men slet ikke i samme omfang, som det gjorde i fokusgrupperne”, siger Pernille Tornøe.

”I min fokusgruppe bad vi om at få lov til at læse vores citater, før de blev brugt. Det fik vi ikke lov til. Jeg er ikke antropolog, og jeg kender ikke de her metoder indgående, men man kunne nok have undgået en masse misforståelser, hvis vi havde haft den mulighed – i stedet for at vi sidder med en rapport, der hiver en masse enkeltstående citater ud af kontekst, som bliver brugt til at lave en konklusion, vi ikke har været med inde over”, siger hun.

LÆS OGSÅ: Interview: Centralisering er farlig for kunstnerisk faglighed

Antropologerne siger, at de ikke konkluderer noget i deres analyse og ikke har nogen holdning til Henrik Sveidahls konklusion. Hvad tænker du om det?

”Jeg tror ikke, at de som konsulentfirma har en agenda. Det er mere brugen af dem og den metode, der er valgt, som er betænkelig. Og jeg kunne godt tænke mig, at de selv forholdt sig mere kritisk til, hvilken metode man bruger til at konkludere noget, der er meget komplekst, og som betyder noget for rigtig mange mennesker - her er der altså tale om flere generationer af kunstnere langt ud i fremtiden. Jeg synes, man har et ansvar for at se på, hvordan det ville være mest hensigtsmæssigt at lave reel brugerinddragelse”, siger Pernille Tornøe.

Forsimplet undersøgelse
I undersøgelsen i deltog to elever fra hver skole en national fokusgruppe og én elev fra hver gruppe i en international fokusgrupper, og det er slet ikke nok, siger Pernille Tornøe fra Den Danske Filmskole.

”Antallet af mennesker betyder i sig selv, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Og når det varede 2,5 time med kontrollerede samtaler, så er metoden samlet set ikke nok til at give en uddybende analyse. Det er en ekstremt simplificeret undersøgelse”, siger hun.

”Der blev stillet nogle meget brede spørgsmål, som ikke italesatte centralisering direkte. De brede spørgsmål tog ikke hensyn til vores forskellige faglige udgangspunkter, og i hvilken relation vi skulle forholde os til spørgsmålene. Hvorfor ikke bare spørge om det lige ud? Det ville give et mere tydeligt svar, og måske en dybdegående samtale om, hvorfor en centralisering ikke kommer de specifikke uddannelser til gode, siger Pernille Tornøe.

Det er imidlertid en del af metoden, at samtalen skal styres, indvender direktør for Antropologerne, Rikke Ulk. En metode, som blev bestilt af Kulturministeriet, der ønskede, at deltagerne skulle tale om fem emneområder: Internationalisering, kvalitetssikring, videngrundlaget, samarbejde på tværs af kunstarter og beskæftigelse.

”En fokusgruppe skal være styret. Vi bruger øvelser til at sikre dybde i deltagernes refleksion og diskussion. Det er ikke en styring af, hvad de siger, men en styring af formen for samtalen, så man når omkring de relevante temaer, og man får hørt alle deltagerne”, siger Rikke Ulk.

”Vi har løst en fokusgruppeopgave, og det er noget andet end at lave brugerinddragelse, som er langt mere omfattende. Så hvis de tænker, at det her skulle være udtryk for reel brugerinddragelse, så kan jeg godt forstå, de tænker: ’Ups! Var det nu virkelig det?’

Antropologerne: Vores analyse konkluderer intet
Kritikken, der florerer på Facebook i blandt andet dette opslag, bliver ikke kun rettet mod Antropologerne, men i lige så høj grad mod hovedrapporten, der er skrevet af rektor Henrik Sveidahl for Kulturministeriet.

Han afviser kritikken.

”De mange input, jeg har samlet sammen fra de mange samtaler og fra Antropologernes rapport, samt en masse andet data har jeg brugt som grundlag for min analyse. Analysen identificerer de krav og udfordringer, institutionerne står overfor. På det grundlag har jeg vurderet, hvordan man bedst kunne organisere området for at imødegå de udfordringer, jeg har fundet”, skriver Henrik Sveidahl til Magisterbladet.

”Anbefalingen er min og min alene. Som deltager i Antropologernes undersøgelse er man IKKE medunderskriver på min anbefaling ligesom alle andre, der har bidraget med input, ikke er det. Det er jeg sikker på, ministeren og andre læsere af rapporten også er klar over”, skriver Henrik Sveidahl.

Det overbeviser ikke Pernille Tornøe, der er medunderskriver på det åbne brev med kritik.

”Når man laver en meget klar konklusion og henviser til, at man har lavet brugerundersøgelser som grundlag for det, så bliver vi koblet til det. Og vores holdninger bliver ikke nævnt med ét ord i selve undersøgelsen. Derfor føler jeg alligevel, at jeg ufrivilligt er blevet gjort til medunderskriver på noget jeg slet ikke kan stå inde for”, siger hun.

”Når man laver en undersøgelse og indhenter empiri, så skal man vel også reflektere over det i konklusionen? Hvorfor ellers lave det, hvis det ikke bliver taget til efterretning? Det er svært at tænke andet, end at det har været ren proforma”, siger Pernille Tornøe.

Magisterbladet har bedt kulturminister Mette Bock forholde sig til brevet og afventer svar. På sin Facebook-profil skriver hun dog et svar til det åbne brev: 

"Jeg kan berolige jer med, at der ikke er nogen, der kunne drømme om at “bruge” jer til legitimation af noget som helst. Hvad skulle formålet være? Det er faktisk en alvorlig beskyldning", skriver hun og fortsætter:

"Og i øvrigt foreligger der ikke noget politisk forslag om fusioner eller nedlæggelse af institutioner. Der foreligger en rapport med nogle analyser og anbefalinger. Skrevet af et menneske med lang erfaring med ledelse af kunstneriske uddannelser. I forlængelse af offentliggørelse af rapporten skal vi drøfte, om der er behov for ændringer", skriver Mette Bock.




Se det fulde brev her