17.11.2017
Nyhed

Sandt eller falsk?
Vi tester 4 påstande om karriere

”Hvis man vil stige i løn, skal man skifte job”, og ”huller på CV’et, hvor man har været ledig, ser ikke godt ud”. Det er påstande eller forestillinger, som man med jævne mellemrum kan høre fremført. Men holder de vand?

Af Troels Kølln

I en tid, hvor det er almindeligt ofte at skifte job, og hvor både virksomheder og arbejdsopgaver kan ændre sig hurtigt, florerer der mange idéer om, hvordan man skal håndtere sin karriere. DM Privat har testet fire af de mest almindelige påstande.

Påstand #1:
Efteruddannelse giver højere løn

Ja, for nogle, men ikke for alle. I en undersøgelse, som Magisterbladet lavede tidligere i år blandt knap 1200 DM-medlemmer, var det 11 procent, som svarede, at efteruddannelse havde givet dem højere løn. Til gengæld havde 75 procent fået nye tilgange til arbejdets udførelse, 46 procent oplevede større arbejdsglæde og 31 procent havde fået nye arbejdsopgaver. 

En undersøgelse, som KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, offentliggjorde sidste år, viste, at diplomuddannelser i gennemsnit havde en større effekt på lønnen – ni procent, når man omregnede til årsværk – for folk med lang videregående uddannelse end masteruddannelser, hvor effekten ikke var statistisk signifikant.

Påstand #2:
Man skal skifte job, hvis man vil stige i løn.

Den påstand er der hold i. 

DM’s lønstatistikker har flere gange vist, at folk, som har skiftet job, har fået højere gennemsnitlige lønstigninger end dem, der er blevet, hvor de er. Forskellen er dog ikke så stor i den offentlige sektor som i den private eller ved et skifte fra offentligt til privatansat. 

I 2014 kunne Magisterbladet med udgangspunkt i den seneste lønstatistik fortælle, at magistre, der havde skiftet job inden for det offentlige var steget 5,2 procent i løn, mens dem, der blev, hvor de var, kun var steget 2,2 procent.

Påstand #3:
Hvis du har været ledig, er det vigtigt at skjule hullet på CV'et

”Som udgangspunkt er det ikke et problem med huller på CV’et. 

"Man er nødt til at tænke på, at arbejdsmarkedet er i forandring. 51 procent af de MA-medlemmer, der gik i job i 2015-16, fik tidsbegrænsede stillinger, projektstillinger og lignende. Der er et andet flow i vores jobliv end tidligere, og det gælder både i den offentlige og private sektor. Det gør også, at der kommer flere huller i cv’et, og jeg tror, at der i stadig stigende grad er en accept af det", siger Ginna Sørensen, der er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse til DM Privat.

Påstand #4:
Hvis man satser på job inden for et område med få ledige stillinger, vil man altid være bedre stillet, hvis man først tager en ph.d.

"Det er man ikke altid. 

"Hvis man vil have sig en ph.d. for at sikre sig et job på lidt længere sigt, skal man lave en ph.d., der kvalificerer en til den jobtype, man ønsker efter ph.d.ansættelsen – og gerne sikre sig, at den er anvendelig på et lidt bredere jobmarked. Man skal være meget opmærksom på, at man ikke bare laver en ph.d. om det, der interesserer en, men at den kan være et væsentligt redskab i forhold til at få det næste job", siger Ginna Sørensen.

Læs hele artiklen på DM Privat.