27.11.2017
Nyhed

Overblik: Sådan får uddannelserne penge fremover

De videregående uddannelser har fået en ny bevillingsmodel. Her er en gennemgang af det nye system.

Af Troels Kølln

Fra den 1. januar 2019 får landets videregående uddannelser penge efter en ny bevillingsmodel. Den består af tre hovedelementer:

  • Et grundtilskud, der forhandles hvert fjerde år (25 procent)
  • Et aktivitetstilskud, der som taxameter-systemet i dag afhænger af antallet af aktive studerende (67,5 procent)
  • Et resultattilskud, der afhænger af de studerendes studietid og efterfølgende beskæftigelsesgrad (7,5 procent)

Ændringen betyder, at nogle institutioner kan opleve fald i bevillingen. De institutioner, der i overgangsåret mister mellem 1 og 2 procent af bevillingen, bliver midlertidigt kompenseret for tabet i perioden 2019-2021.

De institutioner, der oplever større fald i bevillingen, vil blive permanent kompenseret, så de maksimalt mister to procent. Til det er der afsat 50 millioner kroner i 2019 og 65 millioner kroner årligt fra 2020

Sådan fungerer grundtilskuddet
Grundtilskuddet er uafhængigt af antallet af studerende. Det fastlægges i første omgang ud fra de senest opgjorte uddannelsestilskud for hver institution.

En del af puljen med grundtilskud skal prioriteres politisk.

Grundtilskuddet skal genforhandles hvert fjerde år. Her kan der indføres ændringer, hvis den enkelte institution har oplevet ændringer af studieaktiviteten på 15 procent.

5 procent af grundtilskuddet kan blive fjernet fra den enkelte institution, hvis ikke resultaterne af en kvalitetsmåling lever op til kravene. Målingen er baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende.

Yderligere 5 procent kan fjernes, hvis institutionen ikke lever op til krav i rammekontrakten.

Uddannelsesinstitutioner, der er placeret uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg får desuden en fast bevilling på mellem 2 og 12 mio. kr.

Aktivitetstilskuddet
Størstedelen af bevillingen til uddannelsesinstitutionerne - 65,5 procent - skal som hidtil komme fra et taxametersystem. Institutionerne får altså betaling for de aktive studerende, der er indskrevet.

Taksterne bliver sænket i forhold til grundtilskuddet. For professionshøjskolerne skal 49 forskellige takster desuden reduceres til 10 forskellige takster.  

Aktivitetstilskuddet er 9 gange større end resultattilskuddet.

Resultattilskuddet
De resterende 7,5 procent af bevillingen er afhængig af, hvor stor en andel af de studerende, der gør studiet færdigt, samt af beskæftigelsesgraden blandt dimittender.

Institutionen kan få det fulde beløb, hvis de studerende i gennemsnit færdiggør studiet på maksimalt tre måneder over den normerede studietid.

Beløbet reduceres gradvist for længere studietider. Ved 1 års forsinkelse frafalder hele beløbet.

Bachelor- og kandidatforløb tælles hver for sig.

Hver enkelt institution får desuden et tillæg til den normerede studietid baseret på andelen af studerende, der er på barsel, har fået ekstra SU-klip på grund af sygdom, og studerende der får handicap-tillæg.

Institutionerne bliver desuden trukket i bevillingen, hvis dimittenderne i 12-23 måneder efter studiet ikke har samme grad af beskæftigelse som den generelle befolkning. Her indregner man en usikkerhedsfaktor på 0,4, der skal veje op for konjunkturudsving. Hele tilskuddet ryger, hvis beskæftigelsen er mere 25 procent under gennemsnittet.

Disse faktorer afgør budgetterne
Samlet set vil følgende faktorer afgøre bevillingen for de enkelte institutioner:

  • Studietid
  • Antal beståede studerende
  • Dimittendernes beskæftigelsesgrad
  • Målkrav i de strategiske rammekontrakter
  • Spørgeskemaundersøgelser blandt studerende og dimittender

LÆS OGSÅ: Folketinget indfører ny bevillingsmodel