24.11.2017
Nyhed

Frokost-krigen: Derfor bliver det op ad bakke for staten

Akademikerne er gået i offensiven i spillet om betalt frokost, og det ser ud til, at lønmodtagerne har en stærkere sag end Moderniseringsstyrelsen. Det vurderer en ekspert i arbejdsret.

Af Thomas Bøttcher

Det vil være et groft brud på overenskomsten, hvis politifolk, miljøsagsbehandlere, funktionærer og andre af statens ansatte får frataget retten til betalt frokost, lyder det i samlet kor fra lønmodtagernes organisationer.

Kigger man i overenskomsten for akademikerne i staten, står der imidlertid ikke et ord om betalt frokost. Så kan Moderniseringsstyrelsen ikke have en pointe, når den siger, at den betalte frokostpause er et personalegode, der til enhver tid kan opsiges på linje med en frugtordning?

Ikke ifølge de statslige lønmodtagerorganisationer. I Politiken i dag fremlægger AC’s formand Lars Qvistgaard nu en række gamle dokumenter, der understøtter påstanden om, at Moderniseringsstyrelsen ikke har ret.

I første omgang vil Lars Qvistgaard rejse sagen politisk og forsøge at overtale innovationsminister Sofie Løhde (V) til at lægge sagen ned på et møde i næste uge. Hun er den politiske chef for Moderniseringsstyrelsen og repræsenterer samtidig regeringen som statens øverste arbejdsgiver.

Lykkes dette ikke, vil sagen overgå til de kommende overenskomstforhandlinger, hvor de statslige lønmodtagere har rejst krav om, at forhandlingsmodparten accepterer betalt frokost som en del af overenskomsten, før forhandlingsresultatet sendes til afstemning blandt medlemmerne.

At kravet vægtes tungt er slået fast i en udmelding til Magisterbladet.dk fra formanden for de forhandlingsberettigede organisationer på statens område, Flemming Vinther.

"Jeg kan slet ikke se vores medlemmer stemme ja til en ny OK, hvor frokostpausen ikke skulle være en del af OK og dermed altså takke ja til 2,5 timers merarbejde om ugen uden løn", sagde han.

Det svarer til hele 7,25 pct. af lønnen.

Står Moderniseringsstyrelsen fast på sin udlægning, er der dermed potentielt udsigt til en konflikt, der kan berøre op imod 180.000 lønmodtagere.

Kan blive afgjort i ny retssag
Det afgørende spørgsmål er, om Moderniseringsstyrelsen har en sag, når de kalder frokostpausen for en kutyme.

DM Offentlig har spurgt partner og leder af afdelingen for ansættelsesret i advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, Michael Møller Nielsen. Han repræsenterede tidligere i år Landbrugsmedierne i en lignende sag, hvor modparten var Dansk Journalistforbund (DJ), og emnet også var betalt frokost. Sagen blev afgjort til lønmodtagers fordel, ligesom det var tilfældet da DR’s ansatte i februar fik lov til at beholde den betalte frokost.

Ifølge Michael Møller Nielsen er det oplagt at skæve til de to sager, hvis man vil vurdere det mulige udfald af en ny faglig voldgift om betalt frokost.

”Det, som dommerne lagde til grund for deres afgørelse i DR-sagen, og også i den sag jeg førte for Landbrugsmedierne, var jo blandt andet, om nogle af parternes adfærd tidligere havde givet anledning til, at arbejdsgiverparten kunne antage, at man alene anså den betalte frokost som et vilkår, der strider mod overenskomsten. Og det var ikke tilfældet. Jeg tror, at dommerne i en ny sag vil læne sig op af samme begrundelse”, siger han.

I deres begrundelse anførte dommerne, at parterne siden 1964 ”må antages” at have forstået betalt frokost som en del af aflønningen, og at der ”intet belæg” var for det modsatte synspunkt.

De fremlagte dokumenter i Politiken følger netop denne logik, mener Michael Møller Nielsen.

”De indikerer jo, at man fra arbejdsgiverside har accepteret det som en ret, der supplerer overenskomsten, og dermed lever og dør sammen med overenskomsten”, siger han.

Kan arbejdsgiverne omvendt hive en kanin op af hatten, der peger på, at lønmodtagerorganisationerne tværtimod har accepteret, at det var en ret, der stred mod overenskomstens bestemmelser, ja så tæller det i arbejdsgivers favør, forklarer han. 

Men det sidste er tvivlsomt, mener Michael Møller Nielsen. Det skyldes ikke mindst, at overenskomsterne, der var genstand for kendelsen i DR-sagen, dybest set har oprindelse i den samme offentlige overenskomstsfære, som Moderniseringsstyrelsen nu henviser til i sit brev.

DR er en statslig virksomhed og fulgte derfor oprindeligt de overenskomster, der blev aftalt mellem Finansministeriet og de faglige organisationer.

Derfor vil en retssag være vanskelig for arbejdsgiverne, vurderer Michael Møller Nielsen.

”Det er nok usandsynligt at tro, at arbejdsgiverne kan komme med et eller andet, der vender op og ned på verden efter DR-kendelsen”.