“Måske var det mere interessant at udvikle medicinen end at uddele den”, tænkte cand.scient. Nicole Juul-Hindsgaul, der skiftede lægestudiet ud med human ernæring.
22.05.2017
Artikel

Evidens, evidens, evidens …

Det kan let tage over 10 år og koste mange milliarder kroner at udvikle ny medicin, fordi det indebærer omfattende forskning, forsøg og godkendelser fra myndigheder. Nicole Juul-Hindsgauls fornemmeste opgave er at dokumentere den proces.

Af Troels Kølln

Nicole Juul-Hindsgaul taler med en amerikansk accent, der sætter et klart melodisk præg på hendes udtale. Samtidig er der også et hint af en syngende østfynsk dialekt. Kaffe bliver til kaf’ og kage til ka’.

Det stammer fra barndommen. Nicole Juul-Hindsgaul er født og opvokset i den lille by Bolton, Massachusetts, USA – hjemsted for nationens længste golfbane på 7,5 kilometer – men fordi hendes forældre er danske, har hun tilbragt hver eneste sommer i Middelfart forkælet af bedsteforældre og i fuld leg med kusiner og fætre.

Det var i Bolton, Ni­cole besluttede at blive læge. Hun tog bacheloren på University of Massachusetts Medical School, men noget var ikke helt rigtigt. Det opdagede hun som frivillig på et hospice.

“Det var et vigtigt arbejde, og alligevel var det så trist. Det var måske der, jeg opdagede, at det var vigtigt for mig at gøre noget for andre mennesker. Men også at det skulle være som noget andet end læge”, siger hun.

“Måske var det mere interessant at udvikle medicinen end at uddele den. Måske kunne jeg hjælpe mere med forskning”.

Så hun droppede lægestudiet og rejste til København for at læse human ernæring, en kandidatgrad på KU, hvor de studerende bliver specialiseret i menneskers kost, ernæring og sundhed.

“Det var meget anderledes – men virkelig fedt. Jeg mødte så mange dedikerede, kloge, interessante mennesker. Verden er så stor, og lige pludselig åbner dørene sig, og jeg kunne se, hvor meget der var at lære om menneskers ernæring”, siger Nicole Juul-Hindsgaul.

“Human ernæring er jo en kæmpe udfordring. Måske kigger du på en proteinkilde i laboratoriet og ser, at det fungerer sådan og sådan – og så tror man måske, man har fundet noget, der virker. Men når det kommer ud i virkeligheden, kan det vise sig at være helt anderledes”, siger Nicole Juul-Hindsgaul.

“Forskningen skal jo ud til mennesker, og vi mennesker er tilbøjelige til at gøre det, vi selv vil. Når lægen siger, vi skal træne tre gange om ugen, så gør vi det måske kun to gange”.

En kartoffel er ikke bare en kartoffel
Sidste gange Nicole Juul-Hindsgaul selv lavede mad, blev det til en risotto lavet på quinoa med svampe og fløde, en pandestegt fisk og grøn salat.

Det er nu ikke, fordi Nicole Juul-Hindsgaul bruger mange kræfter på at spise sundt. Det er alligevel svært at ramme den helt optimale kostplan, fordi vores viden om, hvad der er sundt, ændrer sig hele tiden.

“Human ernæring er så interessant, fordi det udvikler sig konstant. Det er en blanding af viden fra laboratoriet og så menneskers hverdag, og derfor ændrer det sig hele tiden. Det er nok også derfor, vi ser så mange forskellige kure hele tiden”, siger hun.

Tilbage i 80’erne gik ernæringseksperter for eksempel hårdt til kamp mod fedtet. Man skulle for alt i verden undgå fedt i kosten, lød rådene. I dag ved man, at det ikke forholder sig sådan, men til gengæld er jagten gået ind på sukker. Og sådan udvikler det sig hele tiden.

“For mig som professionel er det jagten på det perfekte resultat, der er spændende. Også fordi det perfekte ikke findes. Vi kan altid blive klogere”.

På studiet bragte den jagt hende i retning af noget så essentielt for dansk madkultur som den bulede kartoffel. Mere præcist ville hun og en medstuderende undersøge, hvor meget der lå bag den stigende grad af mistænksomhed over for kartoflen som madvare.

“Der har været meget frygt om kartoflen. Nogle siger, at den er usund at spise. Det ville vi gerne undersøge videnskabeligt. Og det er jo vigtigt for os danskere, for vi kan så godt lide kartofler”, siger Nicole Juul-Hindsgaul, og hendes hænder begynder straks at rotere, mens hun forklarer.

Resultatet af undersøgelsen, der senere blev udgivet som videnskabelig artikel, var som forskningsresultater er flest: Det afhænger af konteksten, og der er grundlæggende hverken klar evidens for det ene eller for det andet.

I dag er Nicole Juul-Hindsgauls konklusioner som medical writer noget mere tydelige: “Min opgave er at sikre og dokumentere, at al vores medicin er kommet igennem den hårdeste, sværeste, mest kritiske kontrol. Der skal være helt klar evidens for, at det virker. Sådan er det bare”.

Læs også om André Olsen, der bruger supercomputere til at analysere kræft hos mennesker.