Ifølge Sana Doost skal man huske på, at mange også falder fra studiet, fordi de ikke kan leve op til fremdriftsreformen.
06.06.2017
Nyhed

Studerende bruger flere timer på studiet

Danske studerende på videregående uddannelser bruger mere tid på deres studie end for få år siden. Uddannelsesministeren klapper i hænderne og håber, at det kun vil gå fremad. Men ifølge Danske Studerendes Fællesråd må man ikke glemme, at det er et resultat af fremdriftsreformen, som presser de studerende.

Af Louise Egholm Burcharth
5,6 timer.

Så mange flere timer brugte danske studerende hver uge på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademiuddannelser i 2016 sammenlignet med i 2013. Den ugentlige studietid er dermed i gennemsnit gået fra 32 timer om ugen til 37,6 timer om ugen på tre år. Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.   

Her har bachelorstuderende øget deres studietid med 5,4 timer om ugen, mens de kandidatstuderende ugentligt har lagt 4,2 timer mere i studierne.

Og det glæder uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der kalder det positivt, at unge dedikerer sig mere til studierne. Ifølge ministeren skal man stille høje krav til de studerende, der skal ”løfte os godt ind i fremtiden”.

”Det må gerne være krævende at tage en uddannelse, og derfor glæder udviklingen mig. Når det er sagt, skyldes stigningen først og fremmest flere undervisningstimer og knap så meget de studerendes indsats uden for undervisningslokalerne. Det skulle meget gerne følges bedre ad fremover”, siger han i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og henviser til tallene, der viser, at fire ud af de godt fem ekstra studietimer for alle studerende er gået til mere undervisning.

DSF: Problem med fuldtid under tvang
Sana Doost er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, der er paraplyorganisation for de studenterpolitiske organisationer på de lange videregående uddannelser. Hun påpeger, at man skal lave en ”helhedsvurdering” af, hvorfor de studerende bruger mere tid på studiet. For ifølge hende kan man ikke komme udenom, at fremdriftsreformen har en finger med i spillet.

”Vi bliver nødt til at kigge bag om tallene, for hvis det handler om, at man er tvunget til at tage 30 ECTS point hvert semester, så er det ikke optimalt”, siger hun til Magisterbladet.dk.

Sana Doost fremhæver også, at frafaldet på de længere videregående uddannelser samtidig er steget massivt. Ifølge hende er det udtryk for, at ”tvangsmekanismerne” i uddannelsessystemet i kraft af fremdriftsreformen har gjort, at alle ikke kan gennemføre. 

”Det er jo rigtig godt, at mange studerende kan gennemføre studiet på fuldtid. Men hvad med alle dem med handicap eller sygdomme, som ikke kan og bliver efterladt tilbage på perronen? De fortjener, at vi også snakker om dem”, siger hun. 

Sana Doost er også bekymret for regeringens takter den seneste tid med udspillet om en taxameter-reform og et kommende SU-udspil i 2025-planen, der skal få de studerende hurtigere i arbejde. Hun mener, at regeringens flirt med SU-nedskæringer for at få folk hurtigere i arbejde er naiv, da de studerende i forvejen er presset i bund af fremdriftsreformen og lider af store trivselsproblemer. 

”Da der sidst var SU-nedskæringer, var udmeldingen, at man ’bare kunne arbejde mere ved siden af’.  Men det er ren fantasi at tro, at hvis man hæver fribeløbet ved siden af SU’en, så kan folk bare arbejde mere. For tallene viser noget andet”, siger hun og henviser til, at de bachelorstuderende ifølge undersøgelsen i gennemsnit brugte færre timer på erhvervsarbejde i 2016 end tre år før.