15.06.2017
Nyhed

"RUC og Aalborg Universitet har fat i den lange ende"

Den tidligere så udskældte ”rundkredspædagogik” får fuld oprejsning i ny undersøgelse. For på universiteter som RUC og AAU får de studerende lige præcist det, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det bør andre universiteter tage bestik af, siger Danmarks Evalueringsinstitut.

Af Thomas Bøttcher

”Det er som om, at indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: ”Hvad synes du selv?””

Anders Foghs åbningstale i Folketinget i 2003 førte midlertidigt til et forbud mod gruppeeksamener. Men de pædagogiske metoder på universiteter som RUC og Aalborg Universitet bestod, og en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut giver fuld oprejsning til det såkaldt problembaserede projektarbejde, som kendetegner de to universiteters læringsmodel.

I undersøgelsen er dimittender fra universiteterne blevet bedt om at vurdere, hvilke konkrete kompetencer de er blevet udstyret med under studiet.

Og dimittender fra de humanistiske fakulteter på RUC og Aalborg Universitet ligger højt, både når det gælder såkaldte refleksionskompetencer, men også - og det er det bemærkelsesværdige – når det handler om brede arbejdsmarkedskompetencer. Dvs. evnen til at samarbejde godt med andre, løse komplekse, virkelige problemstillinger i praksis samt erhverve job- eller arbejdsrelateret viden og færdigheder.

Ifølge Jakob Rathlev, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut, sætter resultaterne de ellers tidligere udskældte pædagogiske metoder ved RUC og AAU i et nyt lys.

”Det korte og det lange er, at uddannelserne med problembaseret læring har fat i den lange ende”.

Selvom kritikere af problembaseret læring (PBL) kan have ret i, at metoden giver nogle studerende udfordringer på det rent fagfaglige indhold, overskygges det af, at arbejdsformen i høj grad resulterer i kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, mener Jakob Rathlev.

Så det burde mand tage bestik af, når man laver humanistiske uddannelser på fx Københavns Universitet?

”Ja. Det er ret karakteristisk, at det lige prævist er på PBL-uddannelserne, at de studerende får de generelle kompetencer med ind”.

”Dermed ikke sagt, at vi skal sælge ud på det fagfaglige. Det er stadigvæk vigtigt, men vi må bare konstatere, at det, arbejdsgiverne vil have, og især på det private arbejdsmarked, er folk, der ved, hvordan man samarbejder på tværs af fagligheder og kan forholde sig til rigtige problemer og ikke bare teori”.

En undersøgelse fortaget af Uddannelsesministeriet viste for blot to måneder siden, at humanister er dem, som føler sig dårligst klædt på, når de bliver spurgt om overensstemmelsen mellem det, de lærer på uddannelsen og det, der bliver efterspurgt i den anden ende.

Men det er ikke overraskende, mener Jakob Rathlev. For når Uddannelsesministeriets undersøgelse tilsyneladende viser helt andre resultater end evaluereringsinstituttets, skyldes det måden, man har spurgt på.

”Vi har spurgt, i hvilken grad har du den og den kompetence, hvorimod ministeriets undersøgelse spørger om  forbindelse mellem erhvervede kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Så vi interesserer sig for, hvad de lærer på uddannelsen. Og vi ved, at nyuddannede humanister har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, selvom de fleste får job før eller siden. Så hvis du er ledig og bliver spurgt, om dine kompetencer er efterspurgte, ja så får du nok et lidt andet svar, end hvis du spørger, om du har den og den kompetence”, siger Jakob Rathlev.