13.06.2017
Nyhed

Advarsel: Danskerne skal have mere efteruddannelse nu

Det haster med at opgradere den danske arbejdsstyrke pga. digitaliseringsbølgen, siger regeringens Digitalt Vækstpanel. Men nye tal viser, at danskernes efteruddannelse står i stampe.

Af Louise Egholm Burcharth

Den danske arbejdsstyrke er udfordret af globalisering, disruption og digitalisering. Alligevel fik danskerne ikke mere videregående efteruddannelse i 2014 end ti år før. Ja, faktisk er andelen af danskere, som har været på en videregående offentlig efteruddannelse, faldet en anelse fra syv til lidt over seks procent fra 2011 til 2014.

Det viser nye tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Tallene er kommet bag på Michael Andersen, som er chefkonsulent i EVA, der står bag analysen. Han kalder tallene alarmerende, da behovet for efteruddannelse på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ifølge ham kun er blevet større i lyset af de skærpede krav til danskernes kompetencer.

“Vi havde en helt klar forventning om, at det var et område i stabil vækst. Også fordi målgruppen kun er vokset, da flere og flere tager en videregående uddannelse. Så umiddelbart er det slet ikke godt nok”, siger han.

Niels B. Christiansen er formand for regeringens Digitalt Vækstpanel og CEO for Danfoss. I maj offentliggjorde han og resten af panelet anbefalinger til at klæde Danmark på til den store digitaliseringsbølge. Ifølge ham vil Danmark miste arbejdspladser og konkurrenceevne, hvis ikke man får udbredt digitale kompetencer til alle.

“Hvis Danmark skal være en digital frontløber, så kræver det, at alle danskere bliver udstyret med de rette digitale kompetencer. Derfor er det helt afgørende, at vi får opgraderet vores voksen- og efteruddannelsessystem. Og gjort det mere attraktivt for både virksomheder og medarbejdere at benytte”, siger han til Magisterbladet i en skriftlig kommentar.

Digitalt løft til alle – også akademikere

En undersøgelse blandt 1.177 medlemmer af Dansk Magisterforening viste også tidligere i år, at 52 procent ikke havde været på efteruddannelse de seneste tre år. Og det var flere end i 2012, hvor kun 43 procent ikke havde fået en efteruddannelse de sidste tre år.

Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, siger, at både ufaglærte og akademikere har brug for efteruddannelse.

“Ændringerne på arbejdsmarkedet forstærker behovet for, at viden og evner bliver løbende udviklet – og det gælder også personer, der har en videregående uddannelse. Det er en god investering”.

Og ifølge Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, som er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger, er tendensen til faldende efteruddannelse af højtuddannede bekymrende.

“Det er problematisk med det samfundsmæssigt snævre fokus på, at højtuddannede har rigelig med uddannelse. For akademikere har også brug for at blive klædt ekstra på til digitaliseringen”, siger formanden.

I løbet af 2017 fortsætter trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne om at styrke efteruddannelsesordningerne. Her vil Lars Qvistgaard “svinge sig op på den store klinge” og slå et slag for også at gentænke efteruddannelsessystemet, så det favner det stigende antal akademikere, som er usikkert beskæftiget.

“Jeg er bekymret for, om vores system er gearet til fremtiden. For flere og flere arbejder freelance og på korttidskontrakter og har dermed ikke adgang til at få betalt kompetenceudvikling på samme vilkår som fastansatte”, siger Lars Qvistgaard.

Michael Andersen fra EVA peger forud for trepartsforhandlingerne også på politisk handling som en vej frem. For ifølge ham skal der politiske initiativer til, hvis flere skal på efteruddannelse.

“Som en del af trepartsforhandlingerne i 2007 afsatte man 800 millioner kroner til diplomuddannelse for offentlige ledere, hvilket har gjort en tydelig forskel”, siger han og henviser til, at antallet af studerende på diplomuddannelserne fra 2005-2014 steg med 17 procent i modsætning til et fald på både master- og akademiuddannelser.