31.01.2017
Nyhed

Faglige organisationer roser lempelse af uddannelsesloftet, men…

Både Dansk Magisterforening (DM), FTF og Akademikerne (AC) kvitterer for, at regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med justeringen af uddannelsesloftet har lyttet til de unge. Men der er stadig flere elementer, som de ikke er glade for.

Af Tobias Dinnesen
DM, FTF og Akademikerne roser den demokratiske proces frem mod, at regeringen sammen med partierne bag dagpengeaftalen nu har valgt at lempe uddannelsesloftet, som ellers blev vedtaget for at finansiere dagpengeaftalen.

Det er nemlig udtryk for, at der bliver lyttet til de studerende, erhvervslivet og de faglige organisationer, lyder det fra både Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, Bente Sorgenfrey, formand for FTF, samt Camilla Gregersen, DM’s formand.

DM-formanden mener grundlæggende, at alle begrænsninger på uddannelse bør fjernes, fordi det ifølge hende er en vigtig forudsætning for, at Danmark hele tiden har velkvalificeret arbejdskraft til rådighed.

”Opblødningen er et opmuntrende udtryk for, at vi er ved at få fleksibiliteten tilbage i uddannelsesvalget”, siger Camilla Gregersen.

”Det er værd at fejre, at den uskikkelige tale om at indføre brugerbetaling ikke længere er i spil. Det ville have været fatalt, hvis uddannelsesloftet blev redskab til at nedbryde gratisprincippet på de videregående uddannelser. Vi er et videnssamfund. Derfor skal vi sikre os, at alle – uanset social baggrund – kan tage en uddannelse til glæde for dem selv og for arbejdspladserne”, uddyber hun.

LÆS OGSÅ: Nu kan du tage en ny uddannelse efter seks år

FTF: Sæt lærer- og sygeplejerskeuddannelserne på positivlisten

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for bl.a. lærere, pædagoger og sygeplejersker, er ligesom Camilla Gregersen glad for, at det er lykkedes at råbe politikerne op i sagen, men hun er grundlæggende uenig i prioriteringen af uddannelser, som er på positivlisten, der er listen over uddannelser, som helt er undtaget fra reglerne, der begrænser adgangen til at tage mere end én uddannelse.

Hun mener, at der mangler minimum to uddannelser på listen, da det ifølge hende ikke giver mening at afholde folk fra at søge ind som sygeplejerske eller lærer i seks år, hvis man har taget en anden uddannelse først.

”Sæt sygeplejerske- og læreruddannelsen på positivlisten og undtag de to uddannelser helt fra uddannelsesloftet, så eksempelvis en arbejdsløs akademiker, der har en bachelor i italiensk fra universitet, får mulighed for hurtigt at tage en ny videregående uddannelse, der bringer ham eller hende tættere på et job som fx sygeplejerske eller lærer”, forklarer FTF-formanden.

LÆS OGSÅ: Dobbeltuddannelse gav Andreas Roepstorff drømmejobbet som centerleder

AC: Hvad med dem, der kommer i klemme til sommer?
Også AC, der er hovedorganisation for de akademiske fagforeninger, ser det som en klar forbedring, at uddannelsesloftet er gået fra at være definitivt til at være en tidsmæssig begrænsning på seks år.

Formand Lars Qvistgaard ser dog store problemer i, at man går uddannelsessystemet mindre fleksibelt med aftalen. Og så synes han, at politikerne undlader at spille efter de gængse regler for reformer, så de studerende ikke her og nu kommer i klemme.

”Hidtil har man haft en fælles forståelse af at større ændringer i uddannelsesregler, der påvirker studerende direkte, skal varsles med to år, før de nye regler træder i kraft. Det har man desværre valgt at se bort fra med uddannelsesloftet”, understreger han.

LÆS OGSÅ: Julie bruger alle sine tre uddannelser, når hun forsker og underviser