26.01.2017
Nyhed

DEA: Akademikere er deres uddannelser værd

De humanistiske kandidater er ifølge ny analyse kommet overraskende godt med på arbejdsmarkedet, allerede inden dimensioneringen og trods stor vækst i antallet, siger uddannelsesprofessor.

Af Pernille Siegumfeldt

87 procent af alle de kandidater, der dimitterede i perioden fra 2001 til 2013, havde efter et år arbejde, hvor løn eller opgaver matchede deres uddannelse. Efter fem år gjaldt det for 90 procent.

Det viser en ny analyse fra tænketanken DEA, som er opgjort på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Analysen viser også, at det er de sundhedsvidenskabelige kandidater, der er hurtigst til at finde arbejde inden for deres felt - 93 procent i løbet af det første år – mens det gælder for knap tre ud af fire humanistiske dimittender.

Blandt humanisterne stiger andelen, der er beskæftigede i akademikerjobs, til 81 procent efter fem år, viser opgørelsen.

Store forskelle fra fag til fag
Palle Rasmussen, der er professor ved Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet, hæfter sig ved, at billedet for humanistiske kandidater ikke adskiller sig markant fra billedet for naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og tekniske kandidater. 

Palle Rasmussen peger også på, at tallene i DEAs opgørelse dækker over  store forskelle fra fag til fag.

”Inden for de tekniske fag er der fx stor forskel på, hvor hurtigt arkitekter og ingeniører finder arbejde, og inden for humaniora peger opgørelsen på, at de kommunikationsuddannede, som produktivitetskommissionen ellers var ude efter, klarer sig overraskende godt”, siger Palle Rasmussen.

Uddannelseskronerne er sjældent spildte
 I gruppen af humanister, som ikke opnår præcise jobmatch i så høj grad som andre, finder man især kandidater fra områder som undervisning og pædagogisk arbejde.

”Det kan være folkeskolelærere, der tager en kandidatgrad og derefter vender tilbage til folkeskolen. Men det er sjældent spildte uddannelseskroner, selv om de ikke får egentlige akademikerjobs. Mange glider fx ind på mellemlederniveau i grundskolesystemet”, påpeger Palle Rasmussen.

Ikke noget at sige til ledighedsperiode
Til trods for, at DEA-analysen er bagudskuende, mener Aalborgprofessoren, at tallene overrasker positivt:

”De stammer fra en periode, hvor det samlede antal af dimittender steg med 85 procent, fra cirka 8.400 til 15.700. Vi var også igennem en finanskrise, der bød på et drastisk fald i beskæftigelsen, især blandt nyuddannede humanister”, siger Palle Rasmussen.

Ifølge Ulf Hedetoft, der er dekan for humaniora på Københavns Universitet, passer DEAs tal med, hvad universitetet selv oplever.  Og ledighedsperioderne for dimittenderne mener han ikke, der er noget at sige til.

”Hele vejen rundt tager det altså tid at finde det rigtige job. Og så kender vi endda intet til konsekvenserne af dimensioneringen endnu”, påpeger Ulf Hedetoft.