”Tværtimod har vi en masse nedslag over 47 år, der tyder på det modsatte. Det er fx, at DR’s personaledirektør i 1967 udtalte, at i DR har vi betalt spisepause”, siger Jacob Goldschmidt, der repræsenterer AC-fagforeningerne i sagen mod DR.
13.01.2017
Nyhed

90 års betalt frokostpause i DR afgøres af tre højesteretsdommere

Efter tre dages høringer har Voldgiftsretten nu trukket sig tilbage for at afgøre, om ansatte i Danmarks Radio fremover kan gå til frokost med løn eller ej, som de har gjort det i 90 år. Afgørelsen ventes inden for højest seks uger.

Af Martin Ejlertsen
I 90 år har ansatte i Danmarks Radio (DR) kunne gå til arbejdsgiverbetalt frokost. Skal de fortsat have ret til det? Der går højest seks uger, før det ligger fast.

Efter tre dages høring af alle parter af voldgiftssagen om DR-ansattes ret til betalt frokostpause, har Voldgiftsretten nemlig nu trukket sig tilbage for at komme frem til en afgørelse.

DR har varslet, at man fra den 1. juni 2017 vil inddrage medarbejdernes betalte frokostpause. Det betyder, at de ansatte i praksis skal arbejde en halv time længere hver dag, og at arbejdsugen fremover bliver på 39,5 time i stedet for 37 timer.

Advokat og partner i Elmer Advokater Jacob Goldschmidt repræsenterer Akademikerne, herunder også Dansk Magisterforening, i voldgiftssagen. Han forklarer, at DR i løbet at de fire dages partshøring ikke kom frem med noget som helst nyt.

”Tværtimod kom det frem, at ideen hos DR om at opsige den betalte spisepause, kom fra en nyansat HR-ansvarlig i DR med erfaring fra bl.a. Coca Cola, som undrede sig over, at man havde betalt spisepause i DR”, siger Jacob Goldschmidt.

”DR forsøgte end ikke at føre vidner, der kunne forklare noget som helst, der var længere tilbage end 2011. Det bekræfter, at DR vil se helt bort fra et mangeårigt historisk forløb, stik imod hvad der er rimeligt og tradition for”, siger Jacob Goldschmidt.

Uenighed om forståelsen af begrebet 'arbejdstid'
Jacob Goldschmidt forklarer, at i den gældende AC-overenskomst på DR står der, at arbejdstiden er 37 timer om ugen. Det, parterne nu er uenige om i sagen, er, om ordet arbejdstid skal forstås som effektiv arbejdstid uden pauser.

”Det påstår DR, mens vi fremlægger, at arbejdstiden skal forstås som inklusiv op til en halv times betalt spisepause med rådighedsforpligtelse”, siger Jacob Goldschmidt.

Han forklarer videre, at sådan har ordlyden hos akademikere ansat i DR i princippet stået uændret siden 1967.  

Det, som Jacob Goldschmidt gjorde gældende i sin sagsfremstilling for akademikere ansat i DR, er, at på det tidspunkt, hvor den ordlyd blev sat ind i overenskomsten, var man ikke tvivl om, at det betød arbejdstiden var inklusiv betalt spisepause.

”Første gang DR fandt på at sige noget andet, var 47 år senere – nemlig i 2014, hvor DR påstod, at arbejdstid skal forstås som effektiv arbejdstid”, siger Akademikernes advokat.
 
DR's personaledirektør udtalte i 1967, at man har betalt spisepause i DR
DR fremfører derimod i sagen, at man skal læse ordene i selve overenskomsten. Sammenligner man formuleringen her med alle mulige andre overenskomster, så betyder effektiv arbejdstid nemlig, at det er arbejdstid uden pauser.

Men DR anerkender ifølge Jacob Goldschmidt i denne sag også, at man haft en anden praksis på DR end denne opfattelse, lige så længe man kan huske, men at det stadig ikke gør den til en del af overenskomsten.

”Derfor siger DR, at betalt frokostpause er en ret, som den enkelte medarbejder kan have, men at det ikke har noget at gøre med overenskomsten”, siger Jacob Goldschmidt.

”Vi siger, at allerede i 1967 mener vi, at arbejdstid skulle forstås som inkl. pause. Overenskomsten på DR har været fornyet hver 2-3 år lige siden, og DR har aldrig så meget som givet af indikation af, at arbejdstiden ikke var inklusiv i pauserne i den tid”, siger Jacob Goldschmidt.

Han fastslår:
”Tværtimod har vi en masse nedslag over 47 år, der tyder på det modsatte. Det er fx, at DR’s personaledirektør i 1967 udtalte, at i DR har vi betalt spisepause”, siger advokaten.  

Op mod 90 mio. kr. om året i lønkroner
Når sagen handler om betalt frokostpause i DR, så handler det også om lønkroner for op imod 90 mio. kr. om året.

Sagen bliver afgjort af tre højesteretsdommere. Ifølge Jacob Goldschmidt findes der herhjemme ikke nogen med flere stjerner på skulderne end disse tre.

”Derfor vil afgørelsen blive tillagt stor betydning. Men derfra og til at sige, om den er juridisk principiel, afhænger helt af, hvor konkrete dommerne i deres endelig dom udtaler sig specifikt om DR eller mere generelt. Så det må vi vente og se”, siger Jacob Goldschmidt.