"For mig er en debat kun interessant, når begge parter er villige til at rykke sig, hvis der kommer gode argumenter på banen".
08.12.2017
Nyhed

"Politikere vil gerne have meget klare og enkle svar. Det kan forskningen sjældent give"

Danmark har fået sin første professor i offentlighedens forståelse for videnskaben: "Der ligger en stor opgave i at forklare, hvad forskning er, i stedet for kun at fortælle om vores resultater. Hvad vil det sige at forske? Hvordan finder vi ud af ting? Og hvorfor skal vi tro på forskerne?", siger hun.

Af Troels Kølln

Igennem mange år har professor Anja Cetti Andersen undersøgt universets stjernestøv i et forsøg på at lære mere om, hvordan planeter dannes og stjerner udvikles. Nu skal hun med et nyt professorat – det første af sin slags i Danmark – tillige arbejde for at udbrede forståelsen af videnskaben i samfundet.

Professor i offentlighedens forståelse for videnskaben ved Niels Bohr Instituttet lyder Anja C. Andersens nye titel. Hun har modtaget flere formidlingspriser de seneste 20 år og skal ved siden af sin øvrige forskning altså nu styrke offentlighedens interesse og entusiasme for videnskab. Derfor er hun ugens profil på magisterbladet.dk.

Anja C. Andersen, hvad bliver opgaven for dig i det nye professorat?
”Jeg skal dels forske i stjernestøv og undervise som enhver anden professor, men min særlige opgave ud over det bliver at være i dialog med befolkningen, politikere, videnskabsjournalister og andre om, hvad forskning er og kan. Målet er, at vi skal have forskningen derhen, hvor den gør mest gavn i samfundet.

Hvor er der brug for en bedre forståelse af forskning?
Det hænder, at forskningens resultater bliver pumpet for hårdt op i forhold til det, forskningen egentlig kan bære. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange en NASA-pressemeddelelse har sagt, at der er fundet liv i rummet, selv om det, man i virkeligheden har fundet er et kulmolekyle, som kunne tænkes at indeholde organisk materiale, men ikke har gjort det ved nærmere undersøgelse.

Faren er, at folk begynder at interessere sig mindre for forskningen, fordi de tænker: Det der har vi da hørt.

Hvad med mediernes rolle i formidlingen?
Jeg kan selv finde det lidt irriterende, at mange medier gerne vil have en konflikt, fordi det bliver set som en god historie. Så kan man finde på at præsentere to modsatrettede synspunkter som lige gode af bare den årsag. 

Det ser man for eksempel i forhold til klimadebatten, hvor klimaskeptikeres synspunkter bliver præsenteres som lige så valide som det, de resterende 90 procent af verdens forskere vurderer. Jeg er selv blev inviteret til at deltage i adskillige diskussioner af, om jorden er flad.

Der bliver det min rolle at medvirke til en bedre debat og måske også gå i kritisk dialog med journalister: Hvorfor synes de, det er en god måde at formidle på? Gøre opmærksom på, at forskellige holdninger ikke automatisk er lige meget værd, og hvorfor der overhovedet kan være videnskabelig diskussion om forskellige ting.

For mig er en debat kun interessant, når begge parter er villige til at rykke sig, hvis der kommer gode argumenter på banen. Og der mener jeg, at videnskaben kunne lære andre områder noget, fordi det her er evidens i data og fakta, som vinder på den lange bane – i stedet for ”det synes jeg” eller ”jeg kan bedre lide…”.

Hvordan er mulighederne for øge forståelsen for videnskaben herhjemme?
Jeg tror, der ligger en stor opgave i at forklare, hvad forskning er, i stedet for kun at fortælle om vores resultater. Hvad vil det sige at forske? Hvordan finder vi ud af ting? Og hvorfor skal vi tro på forskerne i dag, når de mener noget andet, end de gjorde for 10 år siden?

Der skal vi forklare, at det ikke handler om dårlig forskning, men at det simpelthen er forskningens natur, at vi en gang imellem finder ud af noget andet.

Politikere vil gerne have meget klare og enkle svar. Det kan forskningen sjældent give. Ofte er det mere komplekst, og i fremtiden bliver det kun mere komplekst. Vi må alle sammen acceptere, at tingene er komplekse – og måske glæde os over det. For det gør også verden mere spændende.

Heldigvis har vi i Danmark en klog og helt utroligt veluddannet befolkning, der sagtens kan kapere en høj grad af kompleksitet. Det er en gave for videnskaben.

Hvad er dit mål med det her?
Der er i medierne en opfattelse af, at humaniora er kultur, mens naturvidenskab er videnskab. Men der er masser af videnskabelig metode i humaniora, og der er masser af kultur i naturvidenskaben, som er med til at forme vores samfund.

Min helt store drøm er, at vi fjerne os fra at have kulturprogrammer i tv, hvor man ikke må snakke naturvidenskab, og videnskabsprogrammer, hvor man ikke må snakke kultur. I stedet skal vi blande det, for vi har i sidste ende samme menneskelige tilgang til begge dele.