Franziska Kirstein udvikler fremtidens sociale robotter: ”Som humanist i robotindustrien er man med til at påvirke, hvordan vi tænker på robotter”.
20.12.2017
Nyhed

Sociale robotter og mennesker skal arbejde sammen

Snart rykker sociale robotter ind på arbejdspladserne, ikke mindst i sundhedssektoren. Men succesen afhænger af, om patienterne accepterer robotten, og af om lægen ser robotten som en assistent eller konkurrent.

Af Lone Schrøder Jeppesen

Franziska Kirstein er humanist i robotindustrien.

Med en jobtitel som Human-Robot Interaction Expert udvikler hun fremtidens sociale robotter hos Blue Ocean Robotics i Odense. Hendes opgave er at få slutbrugerne med på banen undervejs i udviklingsprocessen. Ved hjælp af brugerstudier, feltforskning og workshops undersøger hun, hvordan robotten kan passes ind i den daglige arbejdsgang på fx et hospital og gøre arbejdslivet lettere set fra brugernes perspektiv.

Franziska Kirstein lytter til medarbejdernes frygt for at få robotter på arbejdspladsen og observerer reaktionerne, når den første prototype bliver testet, og det skal besluttes, hvordan robotten skal bevæge sig og arbejde sammen med mennesker. På hospitaler går personalet op til 15 km om dagen. Ved at overlade nogle af transportopgaverne til robotter fx bringe mad ud og hente affald og sengelinned kan personalet få frigivet tid, som i stedet kan bruges på vigtigere opgaver sammen med patienterne. Men i disse situationer frygter nogle medarbejdere at miste deres job til en robot, og de bliver kritiske. Blue Ocean Robotics forsøger at forhindre det med intensive workshops i opstartsfasen.

”Selv om ingeniørerne her i virksomheden er meget åbne og forsøger at inddrage brugerne, er det svært at læse brugernes behov og omsætte dem til tekniske krav. Jeg hjælper med at forbinde udviklingsholdet med brugerne for at gøre robotdesignet bedre. Som humanist i robotindustrien er man med til at påvirke, hvordan vi tænker på robotter, interagerer med dem og integrerer dem i vores hverdag”, fortæller Franziska Kirstein, der er bachelor i International virksomhedskommunikation med sproglig og kulturel formidling og har en cand.ling.merc. i kommunikationsdesign fra Syddansk Universitet.

Franziska Kirstein er også projektleder for Blue Ocean Robotics’ i alt fem EU-projekter, hvor der udvikles nye teknologier til menneske-robot forholdet og diskuteres, hvordan fremtiden bliver med flere robotter. Et af EU-projekterne er Babyrobot, som er næste generation af sociale robotter målrettet børn i fem til tolvårsalderen med autisme. Sociale robotter har vist gode resultater i forhold til børn med særlige behov. Børnene kan gentage spørgsmål eller sætninger mange gange over for robotten, og det gør, at de lærer at kommunikere meget bedre med andre mennesker.

Humanister er en mangelvare
Netop humanister som Franziska Kirstein burde der være flere af i robotindustrien. Sociale robotter bliver en vigtig del af det fremtidige arbejdsmarked. Det vil føre store socioøkonomiske og sociokulturelle ændringer med sig. Vi skal derfor allerede nu gøre os tanker om, hvordan vi skal samarbejde med robotter.  Det mener professor MSO og robotfilosof Johanna Seibt fra Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Hun siger:

”Robotteknologien vil ændre vores forestillinger om arbejde, og helt præcist hvordan er et spørgsmål, som kun humaniora har ekspertisen til at svare på”.

Også ph.d.-studerende, kandidat (MA) i Informations Arkitektur Jens Vilhelm Dinesen Strandbech fra Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet peger på, at robotteknologien har behov for humaniora.

”Humanister på dette område er en enorm mangelvare”, siger han.

Robotteknologien handler ikke kun om ingeniørviden, men om mange discipliner fx etik, kultur, filosofi, antropologi, psykologi og kognitiv videnskab foruden sociologi, statsvidenskab, historie og kunst.

”Der er i særlig grad behov for, at humaniora udvikler nye jobbeskrivelser og nye forestillinger om job og teams bestående af både medarbejdere og robotter. Og vi får brug for nye uddannelseslinjer i humaniora for at løse de opgaver, som robotrevolutionen vil bringe”, siger Johanna Seibt.

Hun forsker i de kulturelle og eksistentielle konsekvenser af brugen af sociale robotter og leder forskningsprojektet ”What Social Robots Can and Should Do - Towards Integrative Social Robotics”, der er i gang med at udvikle et nyt paradigme til design og brug af den nye robotteknologi betegnet ”Integrative Social Robotics”. Johanna Seibt samarbejder med Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet om at etablere en ny forskningsenhed med arbejdstitlen Human-Robot Interaction Lab. Ifølge institutleder Thomas Skjødeberg Toftegaard fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet er det intentionen at få en bred portefølje af fagområder og tværfagligt samarbejde ind i forskningen.

”Der skal mange kompetencer i spil for at løse de problemstillinger, der følger med, når sociale robotter bliver integreret alle steder i samfundet. Vi ønsker at bidrage med ny forskning på et højt fagligt niveau, der skaber værdi ikke bare i Danmark, men også internationalt”, siger han.

Værdsat i teamet
Franziska Kirstein arbejder i et tværfagligt team.

”Det er meget interessant. Og ikke mindst dejligt at lære af hinanden. Jeg er meget glad for, at min baggrund er værdsat i teamet”.

Blue Ocean Robotics er i gang med flere udviklingsprojekter i sundhedssektoren bl.a. EU-projekterne ECHORD++ og Health CAT. I førstnævnte udvikles en robot til at hjælpe læger med vurdering af ældre patienter. En såkaldt geriatrisk test består af forskellige kognitive og fysiske test, der normalt tager halvanden time at udføre. Robotten assisterer lægen, så testen tager kortere tid, og faktisk er robotten endnu bedre til at evaluere de ældres fysiske ydeevne ved at estimere kropsholdning osv. Men succesen afhænger af, om de ældre accepterer robotten og bryder sig om dens design fx hoved, øjne og arme og måde at bevæge sig på, og om lægen ser robotten som en assistent eller konkurrent.

Det er en udfordring for robotindustrien at implementere robotteknologien på en måde, så det ikke er stødende for personale, patienter og pårørende. Franziska Kirstein arbejder med denne problemstilling i virksomhedens RoBi-X partnerskaber, hvor kunderne og slutbrugerne tager del i udviklingsfasen.

”Det er vanskeligt i øjeblikket at opnå både et godt teknisk design og en meget brugervenlig robot. Der mangler stadig nogle gennembrud i teknologien fx talegenkendelse for at gøre samværet mellem mennesker og robotter naturligt. Især når brugerne er ældre eller børn, skal robotter udformes omhyggeligt”, siger hun.

Franziska Kirstein vil gerne fortsætte med at arbejde med udvikling af robotter i fremtiden. Hun ser en masse muligheder i det.

”Robotteknologien udvikler sig hurtigt. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan den vil ændre og forme vores fremtid. Og jeg håber på en eller anden måde, at jeg kan spille en rolle i det”.