Mia Thomsen lider af OCD, posttraumatisk stress og fibromyalgi. Hun oplever, at det varierer meget fra underviser til underviser, om de er åbne for at tage hensyn til hendes handicap.
23.08.2017
Artikel

Undersøgelse: Undervisere tager ikke hensyn til handicappede

Mia Thomsen oplever langtfra altid, at der bliver taget hensyn til hendes psykiske handicap. Og det er hun ikke alene om, viser nye tal.

Af Louise Egholm Burcharth

Mia Thomsen tager imod mig med energiske skridt, da jeg møder hende på Syddansk Universitet i Odense, hvor hun læser kemi på andet år. Hun er 27 år og ligner en ganske almindelig universitetsstuderende. Men Mia Thomsen slås med flere forhindringer end de fleste andre. Hun lider af OCD, posttraumatisk stress og fibromyalgi – en kronisk smertetilstand.

“Der er dage, hvor jeg ikke kan komme op af sengen og gå i bad. Dage, hvor min kæreste må hjælpe mig”, forklarer Mia Thomsen.

Mia Thomsen læser derfor på nedsat tid og tager 20 ECTS-point per semester – ti point mindre end et semester på fuldtid. Men hun savner stadig, at der bliver taget hensyn.

Hendes OCD gør blandt andet, at det er svært for hende at røre ved bestemte ting på grund af tvangstankerne. Mia Thomsen var derfor udfordret, da hun sidste semester havde et fag, hvor de skulle lave øvelser i et bestemt program på universitetets computere. Derfor skrev hun til underviseren for at høre, om hun kunne få det udleveret til sin egen computer. Mia Thomsen blev mødt med svaret, at det ikke kunne lade sig gøre.

“Og så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Min vejleder fra Specialpædagogisk Støtte-enheden fandt dog ud af, at jeg godt kunne få en licens til min egen computer, når jeg har sygdommen. Men der var vi allerede nogle uger inde i kurset, hvor jeg var kommet så langt bagud, at jeg ikke kunne gennemføre”, fortæller hun.

Mia Thomsen er ikke den eneste studerende med handicap, der oplever, at studiestedet eller underviserne ikke tager de nødvendige hensyn. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer blandt 500 studerende med psykiske, fysiske eller kommunikationsrelaterede handicap. 75 procent af dem går på universitetet. Her siger 39 procent, at underviserne ikke tager hensyn til deres handicap, så de kan deltage på lige fod med deres medstuderende.

Bunder i mangel på viden
Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, er overrasket over, at fire ud af ti studerende med handicap ikke trives. Han betegner det som mangel på “rimelig omtanke” fra undervisernes side.

“En ordblind beskriver fx, hvordan vedkommende ikke må optage undervisningen på sin diktafon for underviseren. Og en med synshandicap fortæller, at personen ikke må få udleveret underviserens PowerPoints inden forelæsningerne”, fortæller han.

Thorkild Olesen er klar over, at det kan være svært for studiestederne at tage mange typer af hensyn, da de studerende kan være udfordret af vidt forskellige typer handicap. Men han understreger det vigtige i at indrette uddannelsessystemet, så det også kan rumme folk med vanskeligheder.

“Folk med handicap har også ret til at kunne tage en uddannelse og få job. Og en ny undersøgelse fra SFI viser, at uddannelse betyder endnu mere for denne gruppe mennesker end for andre i forhold til deres jobchancer”, siger han.

Formanden efterspørger større og mere tilgængelig viden om folk med handicap, så underviserne fx har bedre mulighed for at opsøge fagfolk, der ved mere om det enkelte handicap, og hvordan man håndterer det bedst.

“Indtil det modsatte er bevist, så tror jeg på, at underviserne er rummelige nok, men bare ikke har den tilstrækkelige viden at handle ud fra”, siger han.

Fremdriftsreformen spøger
Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter, siger, at han er “meget bekymret over tallene”. Han ser derfor meget gerne et samarbejde med handicaporganisationerne, så de i fællesskab kan skabe de bedste rammer for studerende med handicap. Desuden efterspørger han mere konkret viden om, hvad universiteterne ikke gør godt nok.

“Vi er simpelthen nødt til at forstå, hvad det er for nogle konkrete ting og oplevelser, der gør, at de studerende oplever ikke at blive taget ordentligt hensyn til. For jeg nægter at tro på, at underviserne bare “vil have handicappede ned med nakken”. Så det er ikke, fordi vi ikke vil, men fordi vi misforstår dem”, siger han.

Anders Bjarklev peger dog også på, at fremdriftsreformen spiller ind på, at universiteternes albuerum er blevet mindre i forhold til at tage hensyn til studerende med særlige behov.

Kemistuderende Mia Thomsen oplever også, at fremdriftsreformens krav om at få de studerende hurtigere igennem studiet spiller ind. Hun fortæller dog også, at det varierer meget fra underviser til underviser, om de er villige til at indrette undervisningen mere efter hendes behov.

“I sommerferien skulle jeg følge et intensivt kursus over seks dage med mange timer i laboratorium hver dag. Og det vidste jeg på forhånd, at jeg ikke kunne. Men der fik min underviser arrangeret, at jeg kom på tre forskellige hold, så jeg havde laboratorietimer to dage om ugen over tre uger”, siger hun.

Sociale kvaler
Mens knap 40 procent giver udtryk for, at studiestedet og underviserne ikke tager ordentligt hensyn, så siger 34 procent, at underviserne tager de nødvendige hensyn. 49 procent siger, at de ikke kan deltage i det sociale liv på lige fod med deres medstuderende.

Og det bekymrer Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. Han fremhæver, at det gør det sværere at gennemføre en uddannelse og leve op til de faglige krav, hvis man ikke trives socialt.

“Det er oftest nemmere at forholde sig til og tage hensyn til en person i kørestol. Det er noget andet med det, man ikke kan se. En studerende satte i undersøgelsen ord på, at han jo ikke kunne gå rundt med et skilt om maven, hvor der stod, at han var skizofren. For så ville han i hvert fald ikke få nogen venner”, siger han.