Forskningsminister Søren Pind vil give flere penge til fri forskning. Men det er ikke godt nok, mener DM-formand Camilla Gregsersen.
28.08.2017
Nyhed

Forslag til finanslov: Flere penge til forskning

Med en ekstra tilførsel på 377 millioner kr. i 2018 holder regeringens finanslovsudspil sig lige inden for Barcelona-målsætningen om at bruge 1 pct. af BNP på forskningsformål. Dansk Magisterforenings formand efterlyser større ambitioner.

Af Thomas Bøttcher

Regeringen vil tilføre dansk forskning flere midler i 2018, fremgår det af en pressemeddelelse fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Konkret er der tale om 377 mio. kr., som lige netop bringer det offentliges samlede investeringer i forskning op på en pct. af BNP – hvilket er, hvad Danmark har forpligtet sig til som følge af den såkaldte Barcelona-erklæring fra 2002.

Stigningen skyldes, at det danske bruttonationalprodukt forventes at vokse, og ifølge regeringen øges forskningsmidlernes andel af de samlede finanslovsmidler ikke. Tværtimod faldt statens andel af finanslovsbevillingerne med hele 7 pct. fra 2015 til 2016 på grund af besparelser, hvilket blandt andet medførte fyringer af videnskabeligt personale på en række universiteter.

Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregsersen, mener, at regeringens udspil mangler ambitioner. Hun peger på, at både erhvervsliv og universiteter ønsker, at der senest i 2025 afsættes 1,5 pct. af BNP til forskning.  

”Det er helt afgørende for Danmarks evne til at konkurrere internationalt og for vores behov for at vide mere om samfundsudviklingen og de problemer, der opstår i fremtiden”, siger hun.

DM: Pas på den frie forskning

Det samlede finanslovsforslag offentliggøres torsdag, men af pressemeddelelsen fremgår det, hvordan regeringen ønsker at fordele 760 mio. kr. fra forskningsreserven, som er til politisk forhandling i efteråret.    

Af de 760 mio. kr. vil regeringen bruge 360 mio. kr. på Danmarks Innovationsfond for at styrke forskningen i grøn vækst, bedre sundhed og ny teknologi. Derudover foreslår regeringen at afsætte 240 millioner kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet samt 160 millioner kroner til Danmarks Frie Forskningsfond.

Det vil ifølge Berlingske betyde at et løft i midler til De Frie Forskningsråd på knap 17 pct. og bringe rådenes bevilling op på 1.1 mia. kr.

”Vi tilgodeser den frie forskningsfond, fordi det har været stadigt vanskeligere at få penge gennem den”, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind til avisen.  

Camilla Gregersen hilser den øgede bevilling til De Frie Forskningsråd velkommen, men peger samtidig på, at bevillingen ikke når op på niveauet før nedskæringerne i 2016. Camilla Gregersen mener, at en større andel af forskningsmidlerne skal gå til fri forskning.

”Jeg synes, der er en uheldig tendens til, at såvel politikere som interesseorganisationer ønsker at øremærke forskningsmidlerne. Vi har i høj grad brug for fri grundforskning, da ingen kan spå om, hvilke problemer vi har brug for løsninger på bare 5-10 år ude i fremtiden. Der er brug for fri forskning, der ikke er styret af kortsigtede interesser”.

Den resterende reserve på 251 millioner kroner vil regeringen afsætte til strategisk forskning samt øge basisforskningsmidlerne til Aalborg Universitet, Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet (ITU) med samlet 50 millioner kroner i 2018.