27.09.2016
Nyhed

Universiteterne siger nej tak til mere politisk kontrol

En række centrale personer i den danske universitetsverden kritiserer tankerne om at indføre mere politisk kontrol på universiteterne, men undrer sig samtidig højlydt over den rapport, som for nylig endte med bl.a. at anbefale netop dette.

Af Tobias Dinnesen

Niks pille.

Sådan lyder det for tiden fra universiteternes bestyrelser i forbindelse med en rapport, som konsulentfirmaet Nextpuzzle har lavet for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Rapporten har kostet godt 500.000 kr. og forsøger via en række interviews at kortlægge, om der er behov for et serviceeftersyn af styringen med universiteterne, som har selveje og dermed selv sammensætter deres bestyrelser.

Men armslængdeprincippet i forhold til ledelsen på universiteterne kan snart være på vej ud. Det er i hvert fald en af de centrale anbefalinger i den føromtalte rapport.

"Men nu er der med regeringens såkaldte styringseftersyn af de videregående uddannelser lagt op til et brud med de principper, der har været styrende i dansk politik i over 530 år", skriver Per Falholt og Nils Strandberg Pedersen, som er bestyrelsesformænd på henholdsvis DTU og Københavns Universitet, i et fælles debatindlæg i Børsen.

"Det stod klart, da Uddannelses- og Forskningsministeriet offentligjorde en rapport om styring af de videregående uddannelser. En af konklusionerne har været klar, længe før rapporten blev skrevet: De videregående uddannelsesinstitutioner skal styres tættere af ministeriet. Det skal bl.a. gøres ved, at ministeriet involveres i udpegningen af bestyrelserne", fortsætter de.

DTU-direktør: Vi talte slet ikke om politisk styring

På sin personlige LinkedIn-side har Claus Nielsen, som er universitetsdirektør på DTU, afsløret, at han er en af de 38, som Nextpuzzle har interviewet i forbindelse med tilblivelsen af rapporten, der skal fungere som oplæg til et styringseftersyn af de videregående uddannelser.

Han er noget pikeret over, at Nextpuzzle kun har valgt at gengive eller bruge et udsagn i den endelige rapport, hvis mere end én interviewperson er fremkommet med det. Det betyder, ifølge ham, at han i så fald må være den eneste, der har udtrykt tilfredshed med den nuværende styringsform.

Men det er alligevel en helt anden ting, som undrer ham allermest, skriver han i indlægget.

"I det perspektiv er det også tankevækkende, at tematiseringen af andre (politiske) udpegningsprocedurer af bestyrelsesmedlemmer eller formænd – som fylder ganske meget i nextpuzzele’s rapportering – efter min bedste erindring over hovedet ikke var et tema i det interview, jeg deltog i. Det er måske en konsekvens af den eksplorative tilgang, hvor ting åbenbarer sig i takt med de gennemførte interviews, om end det må ligge uden for det strukturerede interviews logik, idet vi i så fald ville være konfronteret med problemstillingen", skriver han og uddyber:

"Men overraskelsen er dog alligevel stor i forhold til ovennævnte, idet tilsyneladende kun ét interview har advokeret for større autonomi til universitetet - ja det interview DTU deltog i – og vi gik vel så langt eksempelvis at anbefale en fondslignende konstruktion for DTU. Dette er noget i kontrast til den ”efterspørgsel” efter politisk udpegning af bestyrelsesmedlemmer, som nextpuzzele’s kortlægning, efterlader læseren med".

Politisk styring kan skabe uklarhed
Tilbage i Børsens spalter undrer de to bestyrelsesformænd sig over, hvordan rapporten når frem til, at bestyrelserne på universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne ikke i tilstrækkelig grad varetaget samfundets interesser.

"Rapporten indeholder postulater som disse, men kommer ikke med eksempler, der viser, hvor bestyrelserne har svigtet samfundets interesser. Ministeriet skærer desuden de 37 vidt forskellige videregående uddannelsesinstitutioner over en kam", skriver Per Falholt og Nils Strandberg Pedersen.

Men det er samtidig med stor bekymring, at de to, som til daglig er henholdsvis koncerndirektør i Novozymes og adm. direktør i Statens Serum Institut, kan se konturerne af, at det kan risikere at skabe "uklare beslutningsveje om, hvem der bestemmer", hvis ministeren i fremtiden skal udpege bestyrelsesformænd eller dele af bestyrelserne.

"Løsningen er ikke at indføre mere, men mindre styring. Et øget handlerum og stabile rammevilkår er det, der skal til for at fastholde de danske universiteters position. Den næste generation af ambitiøse ledere, der er på vej på universiteterne, bør kunne handle og skabe gode vilkår omkring uddannelse og forskning. Og det skal være, uden at der skal søges om godkendelse hos ministeren først", forklarer de to universitetspolitiske sværvægtere.