09.09.2016
Nyhed

Hvad kan ungdommen lære af Kierkegaard og Blixen?

I en tid, hvor humaniora er under pres fra dimensionering og økonomisk nyttetænkning, kan ungdommen alligevel bruge to af de største danske forfattere til at forstå sig selv, deres rolle i verden, og hvilken vej de skal vælge, mener to eksperter i henholdsvis Søren Kierkegaard og Karen Blixen.

Af Tobias Dinnesen

Det kan virke abstrakt.

Men ved at gribe tilbage til de store værker i eksempelvis den danske litteraturhistorie, kan ungdommen faktisk finde mange svar på de eksistentielle spørgsmål, de står med. Uanset om det er studievalg, kærestevalg eller noget helt tredje.

Det var en af hovedpointerne, da professor og dr.phil Johnny Kondrup og lektor Svend Skriver, som begge har deres daglige gang på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, besøgte Ungdommens Folkemøde torsdag.

Hver for sig forsøgte de med udgangspunkt i henholdsvis Søren Kierkegaard og Karen Blixens forfatterskaber at pege på løsninger for de unge. Måske bedst eksemplificeret ved det, som Johnny Kondrup betegnede som en af de mest centrale citater i Kierkegaards forfatterskab: “Det Store er ikke at være Dette eller Hint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det”, reciterede Kierkegaard-kenderen fra scenen.

"Først og fremmest skal man være modig"
På samme måde udlagde Svend Skriver Karen Blixens liv som en form for rettesnor for, hvad ungdommen bør gøre, hvis den vil opnå samme succes som den verdenskendte forfatter.

Han gav eksempler på, hvordan Karen Blixen i sin ungdom havde lavet sin egen forfatterskole, da hun som kvinde ikke var tiltænkt en plads i uddannelsessystemet. Derfor øvede hun sig selv og skrev som eksempel én af sine tekster om 13 gange, før hun var tilfreds.

Og Svend Skriver er ikke tvivl om, hvad ungdommen kan lære af den måde, som Karen Blixen levede sit liv på. Hun nåede at være alt fra kaffefarmer til den verdenskendte forfatter, hun endte med at være.

"Karen Blixen havde et fantastisk mod og turde både elske og drømme. Karen Blixen tænkte stort, og det kan vi alle sammen lære noget af i dag", sagde han og gengav det råd, som Karen Blixen gav ungdommen i sit sidste interview, inden hun døde: "Først og fremmest skal man være modig. Man kan ikke leve uden et stort mod. Og hvis man spurgte mig igen, ville jeg svare: Man må kunne elske og have humoristisk sans".

Hvordan kan man vælge sig selv i en tid, hvor fx fremdriftsreformen presser sig på?
De to litterære eksperter fra Københavns Universitet brugte dog ikke kun tid på at svare på vegne af enten Kierkegaard eller Blixen. De måtte endda forsvare både Kierkegaard og Blixens syn på verdenen over for hinanden.

Som eksempel spurgte Svend Skriver, hvordan man kan finde plads til at vælge sig selv frem for alt andet i en tid, hvor eksempelvis fremdriftsreformen presser de unge hurtigt gennem deres studier?

Kierkegaards svar ville stå lysende klart, svarede Johnny Kondrup. For det første kræver det, at man kigger realistisk på sig selv og finder ud af, hvad man reelt er god til, og ikke hvad man bare godt kunne tænke sig at være god til.

Og det egentlig spørgsmål er så, hvordan man ved, at det valg, man træffer, er det rigtige? Også her har Kierkegaard svaret klar: "Han ville sige, at den lidenskab, man vælger med, fungerer som et kompas i den sammenhæng", forklarede Johnny Kondrup, som har beskæftiget sig indgående med Kierkegaard gennem sin forskningskarriere.

"Lad være med at høre til den gruppe, der lader omverdenen bestemme for jer"
Ud over at være eksperter i hver deres store danske forfatterskab, så repræsenterer de to også en af de fagligheder, som i disse år er under pres fra en omverden, der hellere vil tale om bundlinje end nytteværdi.

Og alligevel var det netop to af de til tider udskældte humanister, som med udgangspunkt i litteraturen forsøgte at guide de unge til at træffe kloge valg.

Men netop deres store tiltro til værdien af deres egen faglighed gør samtidig, at hverken Johnny Kondrup eller Svend Skriver er bange for at give råd videre til ungdommen, som måske ikke flugter med det erklærede mål om at få flest muligt til at læse til fx ingeniør.

"Vælg det, som I brænder for. Det, som I kan stå inde for. Lad være med at høre til i den gruppe, der lader omverdenen bestemme for sig", lød det klare svar fra Johnny Kondrup med tydelig reference til Kierkegaard.

Også Svend Skriver forsvarede den fælles faglighed på scenen - især med tanke på udviklingen i den omkringliggende verden, sagde han.

"Evnen til fordybelse er i sig selv en gave i dag, hvor både de elektroniske medier og de sociale medier i stadig stigende grad inviterer til flygtig tekstlæsning", sagde han og understregede, at han dog er glad for, at der findes gode ingeniører, der kan bygge broer, der holder, så han ikke skal være bange, når han passerer dem.