11.10.2016
Nyhed

Eksperter: Løse antagelser bag ­regeringens SU-regnestykke

Regeringens SU-forslag skal give staten en besparelse på 3,3 mia. kroner om året. Men beregningerne hviler på et særdeles spinkelt grundlag, siger nationaløkonomer. Halvdelen af besparelsen er udregnet på baggrund af løse forudsætninger og antagelser fra Finansministeriet.

Af Troels Kølln

Regeringens SU-forslag vil give staten en besparelse på hele 3,3 mia. kr. om året, lyder Finansministeriets beregninger.

Men tallet er baseret på løse tommelfingerregler udvalgt til formålet og har ikke grund i tilstrækkelig empirisk viden, siger to økonomer.

“De her udregninger hviler på nogle løse forudsætninger og antagelser, som man reelt har meget begrænset viden om. Det er tommelfingerregler, som ikke er særligt pålidelige, og det ved alle parter godt”, siger professor i økonomi og tidligere økonomisk vismand Christen Sørensen.

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, er enig:

“Jeg tvivler på, at Finansministeriet har nogle modeller til at udregne det her. Så det er – så vidt jeg kan se – baseret på antagelser, som man ikke har megen empirisk belæg for”.


Tegning: Adam O

Men hvad antager Finansministeriet så i sit regnestykke?
Et nærmere kig på udregningen viser, at et “øget arbejdsudbud” skal give staten indtægter på 1,6 mia. kr. om året. Med andre ord forventer regeringen, at forslaget vil få flere studerende og nyuddannede til at arbejde i længere tid. Det skal øge beskæftigelsen med knap 8.000 personer.

Beregningen er på sædvanlig vis foretaget i Finansministeriet, der i første omgang har benyttet Lovmodellen. Det er en regnemodel, der måler “de umiddelbare virkninger af lovændringer”. Men “beregningerne afspejler som udgangspunkt ikke eventuelle adfærdsvirkninger som følge af ændringer i lovgivningen”, skriver Finansministeriet.

Derfor har man tilføjet følgende tre antagelser om, hvordan forslaget vil påvirke de studerendes og nyuddannedes adfærd:

Forslaget om at begrænse SU’en til normeret tid vil få studerende på videregående uddannelser til at blive hurtigere færdige. For eksempel vil kandidatstuderende blive færdige 3,5 måned hurtigere.

Studerende vil arbejde mere under studierne. Cirka tre timer mere om måneden for studerende på videregående uddannelser. Det ekstra arbejde vil forlænge den gennemsnitlige studietid med cirka én uge.

Skattelettelser i form af beskæftigelsesfradrag og forhøjet fribeløb vil få flere til at arbejde mere.

Derudover ligger der en række implicitte antagelser, som imidlertid ikke fremgår af hverken regeringens udspil eller et bagvedliggende notat, som regeringen har delt med Folketinget.

For eksempel vurderer man, at forslaget ikke vil få færre til at tage en uddannelse. Som udgangspunkt vil almindelig økonomisk logik ellers være, at jo mindre en aktivitet bliver støttet, jo mindre bliver incitamentet til at gøre brug af den.

"Man vælger de faktorer, der giver det bedste resultat"

Men det undrer ikke Christen Sørensen, at man kun har medtaget antagelser, der medfører fordele for samfundsøkonomien:

“Det er ikke overraskende, at man forudsætter, at forslaget slet ikke påvirker antallet af studerende. Man vælger de faktorer, der giver det bedste resultat. Hvis man gerne vil have regeringens forslag igennem, er det jo nok bedst at glemme de negative effekter”, siger Christen Sørensen.

Det er sket før, pointerer han. Regeringen vurderede før dagpengereformen i 2010, at 2.000-4.000 personer ville miste dagpengeretten efter reformen. Men i 2013 havde 33.500 personer mistet deres dagpengeret, og Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet fortalte senere til DR, at de ikke kunne dokumentere den oprindelige beregning.

SF: Regeringens SU-beregninger er "talmagi"
Denne gang er udregningens antagelse baseret på “nogle studier”, forklarer Finansministeriet. Det er ikke offentligt kendt, hvilke studier det drejer sig om, og Finansministeriet afviste at oplyse det til Magisterbladet, med henvisning til at man arbejder på en redegørelse om dette til Folketinget.

Uddannelsesordfører for SF Jacob Mark undrer sig over udregningerne. Derfor bad han i september finansminister Claus Hjort Frederiksen om “dokumentation for antagelsen om, at forringelser af SU-systemet, især bortfaldet af det ekstra SU-år, vil betyde, at flere studerende bliver færdige til tiden”.

Finansministerens svar lød, at der i en dansk kontekst er “begrænset forskning, der har set på effekterne”, og at man derfor baserer antagelsen på tre udenlandske studier. Det er imidlertid “ren regnearkspolitik”, mener Jacob Mark:

“Det er talmagi, hvor de bruger lige nøjagtig de rapporter, som de selv synes er rigtige. Der findes også rapporter, som viser præcis det modsatte, men når vi hiver dem frem, så kan de selvfølgelig slet ikke bruges”.

"Det er bemærkelsesværdigt, at et SU-forslag forventes at give lige så meget øget beskæftigelse som hele jobreformen"
Også økonom Bo Sandemann Rasmussen tvivler på validiteten af Finansministeriets antagelser.

“Så vidt jeg kan vurdere, er det ikke baseret på egentlig empirisk viden om, hvordan folk reagerer. Det er basalt set bare antagelser, man af den ene eller anden grund har besluttet sig for i Finansministeriet”, siger han.

Er beregningen realistisk?
“Det er svært at sige. Vi har ikke noget godt vurderingsgrundlag til at afgøre, hvor store effekter man kan forvente af disse forslag. Men det er da bemærkelsesværdigt, at et SU-forslag forventes at give næsten lige så meget øget beskæftigelse som hele jobreformen”.

Magisterbladet ville gerne have spurgt uddannelsesminister Ulla Tørnæs om, hvorfor antagelserne bag beregningerne ikke er blevet gjort offentligt tilgængelige, og hvad usikkerheden af beregningen betyder for regeringens politik. Hendes pressechef henviste i stedet til finansministerens svar på Jacob Marks spørgsmål. 

SU-forslagets hovedeffekter på statens budget (mia. kr. i 2017-priser)

Elementer i SU-forslaget  Samlet provenu
i 2025
Direkte effekt  Forventet effekt på grund
af øget arbejdsudbud
 1. Lige dele stipendium og lån  3,0  2,0  1,0
 2. Begrænsning af SU til normeret studietid  0,8  0,3  0,5
 3. Nuværende regulering af SU  videreføres  0,4  0,4  -