Brugeradfærden ændrer sig, og der vil blive langt mere selvbetjening frem over, siger direktør for det nye Nationalbibliotek, Svend Larsen.
23.11.2016
Nyhed

Magister i spidsen for det nye Nationalbibliotek

Digitaliseringen af informationer og kulturarv står øverst på to-do listen hos den nyudnævnte direktør Svend Larsen efter fusionen af Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket.

Af Pernille Siegumfeldt

I foråret nedlagde Det Kgl. Bibliotek 43 ud af 322 stillinger som følge af besparelser. Samtidig sagde Statsbiblioteket i Aarhus farvel til 27 ud af 220 medarbejdere.

Det er, med Svend Larsens ord, to grovbarberede organisationer, der 1. februar 2017 fusionerer til én – Nationalbiblioteket - med den tidligere direktør for Statsbiblioteket i spidsen.

”Vi kan ikke bevare det samme serviceniveau eller tilbyde de samme ydelser som hidtil. Til gengæld vil fusionen gøre nogle arbejdsgange mere effektive i bagbutikken -  fx it, administration og systemopgaver – og endelig skal en øget digitalisering kompensere for noget af det tabte”, siger Svend Larsen. 

Digitaliseringen tager for alvor fart
Det er en erfaren herre, der i det nye år sætter sig i spidsen for den institution, som med et budget på en halv milliard bliver den dyreste overhovedet under Kulturministeriet.

Svend Larsen er 65 år og uddannet cand.mag. i filosofi og historie fra Aarhus Universitet. Ud over selv at have undervist kort på universitetet har han i 30 år haft forskellige funktioner på Statsbiblioteket.

Fusionen af de to institutioner falder sammen med, at Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen, går på pension. Og den sker på et tidspunkt, hvor digitaliseringen for alvor tager fart, fx af luftfotos, radio- og tv-klip samt aviser og tidsskrifter.

 ”Brugeradfærden ændrer sig, og der vil blive langt mere selvbetjening frem over. Der skal fx kun være én indgang til kulturarv og informationer i vores samlinger. Vi har lige fået en bevilling til at digitalisere 32 millioner danske avissider. Det giver nogle virkelig interessante big data-perspektiver for forskere”, mener Svend Larsen.

Til gengæld begræder den kommende Nationalbiblioteksdirektør, at han ikke længere kan holde sine læsesale åbne med bemanding i samme omfang som hidtil, at det ikke er muligt at opretholde særlige niche-kompetencer, der matcher bibliotekets samlinger – fx inden for orientalske sprog – og at en lang række abonnementer på forskningstidsskrifter forsvinder, fordi priserne stiger og bevillingerne falder.

”Det er endnu for tidligt at sige, hvad konsekvenserne af stramningerne bliver. Vi er ikke inde og pille ved bibliotekets hovedstol, men der er ting, vi er meget kede af at undvære”, siger Svend Larsen.

Et gear højere i karrieren
Han har børnebørn i både London og Brædstrup, en masse film han endnu har til gode at se og en have, han godt kan lide at passe. Alligevel skifter Svend Larsen til et højere gear i karrieren på et tidspunkt, hvor de fleste andre drosler ned.

Udnævnelsen har været forberedt et stykke tid, og appetitten på opgaven er så stor, at han ikke kan lade være, siger han.

 ”Jeg bliver chef for flere og får to arbejdspladser, men der er også mange funktioner, der er parallelle de to steder. Jeg synes, at perspektiverne i jobbet er så interessante, at jeg ikke kan udelukke, at jeg også bliver ved på den anden side af mit kontraktudløb i 2018”, fastslår Svend Larsen.