15.11.2016
Nyhed

Hvem er de nye daglejere?

De kaldes det nye pjalte-proletariat, daglejere eller prekariat. En slags halvvejs udstødte, der må nøjes med midlertidige job og dårlige ansættelsesvilkår. Men hvem er de egentlig? En ny DM-undersøgelse bringer os tættere på svaret. De usikkert beskæftigede bliver et hovedtema på DM’s første kongres den 26. og 27. november.

Af Thomas Bøttcher

I mere end 100 år har fagbevægelsen kæmpet for at forbedre arbejdernes vilkår. Fast fuldtidsarbejde med en vis form for beskyttelse var idealet og det, som flertallet af danskere i dag forbinder med deres arbejdsliv. 

Men flere og flere – ikke mindst akademikere – har svært ved at genkende billedet. De har deltidsarbejde, korte ansættelser og usikkerhed i ansættelsen. De er, siger den engelske økonom Guy Standing, det såkaldte prekariat – en ny klasse mellem lønmodtagerne og de arbejdsløse.

I DM tæller gruppen blandt andre løstansatte arkæologer, undervisningsassistenter, postdocs, projektansatte specialister, eksterne konsulenter og freelancetekstforfattere.

I rene tal udgør de atypisk ansatte, som ikke har faste fuldtidsjob, 30 pct. af DM’s beskæftigede medlemmer. Det viser en ny DM-undersøgelse, som 1.152 medlemmer har svaret på.



LÆS OGSÅ: Fem skud til formanden: Hvad gør DM for de usikkert ansatte?

Hver tiende er usikkert beskæftiget
Men det er en kendt sag, at en stor gruppe lønmodtagere er glade for at arbejde mindre end fuld tid, og langt de fleste i undersøgelsen er da også tilfredse med deres deltidsarbejde. Og en endnu større andel af selvstændige og freelancere ville ikke bytte deres nuværende arbejdsliv ud med et fast job.

Så de 30 pct. atypisk beskæftigede bliver til 10 pct. usikkert beskæftigede, når man tager højde for, om de mod deres vilje befinder sig i deres nuværende situation, dvs. om de ønsker at blive fastansat eller være lønmodtagere på fuld tid.

For dem er der meget på spil, konstaterer RUC-lektor Niels Warring. Han har gennemført en række dybtgående interview med usikkert beskæftigede for Dansk Magisterforening.

“Usikkerheden er gennemgribende, men erfaringerne er sammensatte. For nogle, der har levet med det i mange år, begynder det at blive et vilkår, som de i nogen grad har tilpasset deres livsforventninger til. For andre skaber det en øget generel usikkerhed. Vil jeg overhovedet lykkes med at finde et fast arbejde?”

LÆS OGSÅ: "Arbejdslivet var noget rod"


Og usikkerheden giver anledning til kompromiser.

“Nogle fortæller, at de for at bibeholde en kontakt til arbejdspladsen accepterer urimelige løn- og ansættelsesvilkår. Lader sig ansætte til studenterløn eller siger ja til job, der slet ikke er akademiske. Som én sagde: “Jeg ydmygede mig selv mere og mere””, fortæller Niels Warring.

For en stor dels vedkommende er der også økonomisk usikkerhed. Blandt tidsbegrænset ansatte med en kontrakt på højst 12 mdr. er der fx kun ti pct., som er sikre på, at de stadig har et job, når kontrakten udløber.



Mens mange tjener mindre end en gennemsnitlig akademiker, må 23 pct. nøjes med en årlig indtægt på under 200.000 kr. – mindre end den nuværende dagpengesats. Særligt udsat synes gruppen af selvstændige og freelancere at være, når man måler på hårde økonomiske fakta. 36 pct. af dem har fx ikke nogen pensionsordning.

Her skal flere forhold tages i betragtning, mener Niels Warring.



“Det gælder for mange af dem, der orienterer sig mod freelancebeskæftigelse af lyst eller nød, at familieindkomsten er vigtig. I hvert fald i en periode er man nærmest afhængig af, at ægtefællen har en almindelig indkomst”.

DM har i højere grad overenskomster på det offentlige end på det private arbejdsmarked, og derfor er det måske ikke overraskende, at 18 pct. af de tidsbegrænset ansatte på det private område fortæller, at de ikke har en pensionsordning via arbejdspladsen.

På det kommunale område er næsten 100 pct. dækket af en pensionsordning, mens 7 pct. af de tidsbegrænset ansatte i staten ikke har nogen. Her er det bl.a. de eksterne lektorers vilkår, der skinner igennem.

LÆS OGSÅ: 40 år som løstansat på Nationalmuseet: "Det ser ikke kønt ud"

10 procent er et forsigtigt tal
Generelt er det sådan, at tallene i DM-undersøgelsen bliver mere usikre, jo mindre grupper vi taler om, som fx gruppen af selvstændige med ansatte. Men hvad siger forskerne om hovedkonklusionen om 10 procent usikkert ansatte?

Ifølge Niels Warring er det et forsigtigt tal. Kun en meget lille gruppe af de midlertidigt ansatte svarer i undersøgelsen, at de selv har valgt ikke at have en fast ansættelse, og for en stor gruppe af DM-medlemmer, der er med i undersøgelsen – ph.d.-studerende – giver undersøgelsen ikke noget svar på, om de har en stilling i udsigt i forlængelse af deres stipendier. Her argumenterer DM med, at en ph.d.-ansættelse er en lønnet og kompetencegivende forskeruddannelse. På den anden side har karrieremulighederne for forskeruddannede forandret sig de seneste ti år, påpeger Niels Warring.

“I dag er det meget usikkert, hvad en ph.d. fører til, og det er i tiltagende grad et fåtal, der kan få faste stillinger på universiteterne. I vores undersøgelse har vi talt med folk, der nok har graden, men efter tyve år fortsat er løsansatte. Så vi ved, at rigtig mange er i usikre ansættelsesforhold efterfølgende, selvom mange selvfølgelig i stigende grad også får arbejde uden for universiteterne”, siger han.

Følger man DM’s definition, er det ikke bemærkelsesværdigt, at ti pct. af DM’s medlemmer med lønmodtagerarbejde ufrivilligt befinder sig i en usikker beskæftigelsessituation. Det siger SDU-professor og arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer.

“Hvis man ser meget hardcore på Danmarks Statistik, så kan man se, at antallet af midlertidigt ansatte har ligget meget stabilt på en 8-9 pct. Antallet af selvstændige uden ansættelse er også forholdsvis stabilt. Det virker ikke, som om det ændrer sig så meget”.

LÆS OGSÅ: "Jeg ved ikke, hvad der sker næste år"


Stort engagement på arbejdspladsen
Der er også positivt nyt i undersøgelsen. 71 pct. af de usikkert beskæftigede oplever at være ligeværdige medlemmer af et fagligt og kollegialt fælleskab. Ifølge Niels Warring hænger det sammen med, at gruppen tager stort fagligt ansvar.



“Dem, vi har snakket med, har et stort engagement og byder sig mest muligt til, og de gør det ofte på trods af de vilkår, de bliver budt, for at bevise, at de er gode nok i det faglige fælleskab. Men frem for alt er det også, fordi de fastholder et bestemt fagligt perspektiv inden for en bestemt branche, som de orienterer sig mod – på trods af de udfordringer, der kan være i branchen. Så det faglige engagement er stærkt, og når det er det, får man også adgang til fællesskabet”.

Ofte er det også sådan, mener Niels Warring, at projektansatte magistre i kraft af deres specialistviden naturligt bliver en central del af det faglige fælleskab. Men mange oplever også, at der er klare grænser for, hvilke arbejdsopgaver de får mulighed for at få. Og mange af dem fremhæver, at de har savnet en anerkendelse for deres indsats fra deres leder.

Når de ufrivilligt usikre ansatte tilsyneladende ikke er mere stressede end deres fastansatte kolleger, er årsagen også fagligt engagement, mener han.

“Ønsket om at engagere sig i arbejdet i sin midlertidige ansættelse, i selve opgaven, er ikke nødvendigvis mere stressende. Men det er selve arbejdslivet, der er spurgt til i undersøgelsen. Havde man spurgt til deres livssituation i øvrigt, var man måske komme frem til andre svar”.



LÆS OGSÅ: 9-5, nej tak

Fagbevægelsen må bestemme sig
Eftersom DM-undersøgelsen ikke er gennemført tidligere, er det heller ikke muligt at sige noget om, hvorvidt der samlet set er kommet flere prekært ansatte DM’ere. Men DM kan have god grund til at overveje, hvordan fagforeningen fremover vil forholde sig til de usikkert beskæftigede.

Det mener Trine Pernille Larsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

“Spørgsmålet er om man vælger at se de usikkert ansatte som et attraktivt medlemspotentiale eller om man vælger at prioritere kernetropperne. Og det er lidt et tveægget sværd: For hvis man prioriterer de fastansatte og primært forbedrer deres løn og arbejdsvilkår, er der risiko for, at de andre grupper kan blive billigere, hvilket kan være med til at gøre det mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte de løsansatte. Der kan således være en interesse i at løfte de her grupper for at undgå intern konkurrence mellem medarbejderne”.

Hun peger på, at antallet af tidsbegrænset ansatte isoleret har været relativt stabilt i de seneste ti år og udgør ca. 9 procent af arbejdstyrken i 2015. Omvendt er antallet af selvstændige uden ansatte vokset fra 3,8 i 2000 til 4,5 pct. i 2015.

Ifølge professor Steen Scheuer kan omfanget af prekært arbejde meget vel befinde sig i en skjult vækstkurve.

“Spørgsmålet er om de klassiske statistikker fanger det op, som bliver kaldt The Gig Economy. Med fx Uber eller freelanceportaler som Amino er det blevet meget nemmere at entrere på midlertidige opgaver. Og det er i vækst, men der er selvfølgelig nok rigtig mange af dem, der tager sådanne opgaver, der gør det oven i et almindeligt job”.

Uanset hvilken form for løsansættelser, der er tale om, er det vigtigt at, fagforeningerne holder et vågent øje med udviklingen, lyder det fra Trine Pernille Larsen.

“Jo flere løsansatte der er, jo flere bevæggrunde er der til at fokusere på dem. Det handler dels om, at man risikerer, at de fravælger medlemskab, hvis ikke de oplever at få del i de goder, som forhandles hjem. Et andet centralt spørgsmål er også, om der er behov for øget lovgivning, hvis udviklingen går i retning af, at en stadig større del af lønmodtagerne ikke er dækket af det eksisterende system. Og formår fagforeningerne ikke at fastholde en høj organisationsgrad, kan der sættes spørgsmålstegn ved deres repræsentativitet”.

De arbejdsløse regnes ikke med
Undersøgelsen er gennemført blandt beskæftigede medlemmer med mindst 18 timers arbejde. De ledige – p.t. 2.675 personer i Dansk Magisterforening – er således ikke med. Det udelukker blandt andet en gruppe medlemmer, der godt nok har beskæftigelse, men som også modtager supplerende dagpenge.

Undersøgelsen fokuserer altså på de atypisk beskæftigede uden for dagpengesystemet, dem, der i øjeblikket ikke er reguleret af beskæftigelseslove og dagpengeregler. Det er altså ikke en undersøgelse, der indkredser alle de DM-medlemmer, der er uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet.

“Hvis man vil have et samlet billede af, hvem der står i en svær beskæftigelsessituation, så skal de ledige selvfølgelig tages med. Også fordi mange af dem, der lige nu er ledige, måske befinder sig et sted mellem prekære job”, siger RUC-lektor Niels Warring.