30.03.2016
Nyhed

Der uddeles for mange 12-taller på universiteterne

Da man i 2007 indførte syvtrinsskalaen, var forventningen, at hver 10. beståede eksamen ville udløse et 12-tal. Men en gennemgang af eksamenskarakterer fra 2007 og indtil i dag viser, at hver syvende, der består sin eksamen, får et 12-tal. For højt, mener ekspert, der vil stille større krav til de studerende.

Af Tobias Dinnesen
12-tallerne fyger nærmest om ørerne på de studerende på de danske universiteter. I hvert fald får langt flere end forventet den højeste karakter - altså 12 - når de har bestået eksamen.

Det viser en gennemgang af karaktergivningen på de videregående uddannelser, som Berlingske har lavet. Tallene går fra 2007, da syvtrinsskalaen blev indført, og indtil i dag.

Dengang var forventningen, at hver 10., der bestod sin eksamen, ville få karakteren 12, men i stedet har det vist sig, at 16 procent - eller lidt mere end hver syvende - tildeles den højeste karakter på skalaen. Og på eksempelvis RUC, DTU og IT-Universitetet er tallet endnu højere. Her scorer godt hver femte, der består eksamen, karakteren 12.

"Hvis tallene er korrekte, så er det en bemærkelsesværdig udvikling", siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) til Berlingske og forklarer, at det enten kan skyldes, at de studerende ganske enkelt er blevet dygtigere, at der uddeles for høje karakterer, eller at kravene er for lave.

"Der bør gøres noget nu"
Jakob Rathlev, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut, er stærkt kritisk over for den udvikling, for hvis alle pludselig får 12-taller kan hverken de studerende eller arbejdsgiverne bruge karakterskalaen til noget.

Han ser det som et tegn på en snigende karakterinflation, som vil skade alle parter.

"Der bør gøres noget nu. Udviklingen kan man ikke bare lade drive. Det ville være uhensigtsmæssigt, fordi karakterskalaen på den måde udvandes. Hvis man lader udviklingen fortsætte til eksempelvis 25 procent 12-taller, kan man være nødt til at bremse hårdt op. Dermed vil man straffe de efterfølgende årgange af studerende, der pludselig vil få ringere karakterer", siger han til Berlingske og forklarer, at læringsmålene bør løftes igen for at imødegå udviklingen.

Studerende: Mundtlige eksaminer skal forbedres
En anden måde at forsøge at løse problemet på kunne være ved at tage eksamenssituationen mere alvorlig.

Det mener Gry Inger Reiter, som er formand for de studerende i Dansk Magisterforening og læser retorik på Københavns Universitet.

"En del af problemet er, at de mundtlige eksaminer ofte er for korte. Hvis man har et pensum på 1500 sider, kan man ikke på 20 minutter finde ud af, om folk reelt kan stoffet, fordi man jo i sagens natur kun kan nå at berøre pensum overfladisk, og så er det for let at score en høj karakter", siger hun.

Desuden ligger man lidt, som man har redt med den nuværende karakterskala, som i høj grad fokuserer på at leve op til kravene frem for at tænke nyt og selvstændigt, mener hun.

"Men jeg mener altså også, at man selv har været ude om det, når man laver en skala, hvor 12 gives for den fejlfri præstation. Så får man studerende, der satser og eksperimenterer mindre, fordi de bare satser på at leve op til målkravene", påpeger hun.