Tegning: Claus Bigum.
27.05.2016
Nyhed

Sådan får du et relevant studiejob

Gode karakterer er ikke nødvendigvis det, der har størst betydning på dit studium. Relevant arbejdserfaring øger langt oftere dine chancer for at få et job efter studierne. Her er derfor seks råd til, hvordan du får et studiejob.

Af Lærke Cramon

Et studiejob kan åbne døre
Ingen brancher er naturligvis ens, men for rigtig mange arbejdsgivere betyder et spændende cv mere, end karakterer gør. Høje karakterer viser, at du er god til at studere, og det kan være vigtigt. Men relevant arbejdserfaring viser, at du er i stand til at omsætte teori til praksis, at du allerede har et netværk i branchen, og det signalerer, at du har et fokus, som rækker ud over bøgerne, hvilket i mange tilfælde kan vise sig vigtigere. Et studiejob, som har relevans for den uddannelse, du er i gang med at tage, kan lette din adgang til arbejdsmarkedet, når du dimitterer. Mange arbejdsgivere foretrækker nemlig at ansætte kandidater, der har konkrete erfaringer fra job og allerede har et netværk inden for branchen.

Prioriter rigtigt
Selvom det er godt at have et studiejob, er det en god ide, at jobbet ikke er for krævende de første semestre. Det er bedre, at du bruger energi og fokus på studiet, så du kommer godt fra start i både de faglige og sociale sammenhænge på uddannelsen. Hvis du får problemer med at nå både studier og job, er studiet i risiko for at blive nedprioriteret, fordi du på arbejdet står til ansvar for andre, mens du på studiet primært står til ansvar for dig selv. Find et job, der passer til dine behov. Det gør ikke noget, at jobbet ikke er direkte studierelevant på de første semestre, men når du er nået længere frem i studiet, er det en god ide at finde et studiejob, som er relevant både for din uddannelse og for dit kommende arbejdsliv.

Søg uopfordret
Man kan søge job på mange måder, og det er ikke altid bedst at søge de opslåede stillinger. Konkurrencen om studiejob er ofte hård, da der er mange ansøgere om buddet, og derfor kan det være en god ide at søge uopfordret. Det kræver, at du er målrettet, tålmodig og i stand til at formulere, præcis hvad du kan gøre for potentielle arbejdsgivere. Når du søger job uopfordret, har du ikke noget stillingsopslag at læne dig op ad. Du må selv researche dig frem til, hvad din potentielle arbejdsgiver har brug for, og hvad vedkommende forventer sig af en studiemedarbejder. Tal med folk, der kender det pågældende sted, du har tænkt dig at søge studiejob, og find ud af, hvad der er vigtigt for virksomheden netop nu. Tænk på, om du kan komme med ideer til eller løsninger på nogle af de udfordringer, arbejdspladsen står over for, og notér dem ned, så de kan komme med i din ansøgning.

Skab et netværk
Netværk er vejen frem. Det har du sikkert allerede hørt tusinder af gange, men det er, fordi det er rigtigt. Som studerende har du formentlig ikke et stort netværk inden for den branche, du er ved at uddanne dig til, men du kan begynde at opbygge det ved at deltage i jobbazarer, åbent hus-arrangementer og oplæg med folk fra branchen. Prioriter arrangementerne, og gør dig fx nogle tanker om, hvordan du vil præsentere dig selv, eller hvad du har lyst til at spørge en bestemt virksomhed om. Hvis du tager til denne slags arrangementer med henblik på at skabe et netværk og afsøge mulighederne for, hvor du vil søge studiejob, skal du være klar på, at det er dig, der skal tage initiativet og gå hen og indlede snakken. Du kan se disse arrangementer som en mulighed for at lære en potentiel arbejdsgiver at kende.

Hav en god LinkedIn-profil
Du kan være ret sikker på, at dit navn bliver googlet, når du sender en jobansøgning af sted. Og da Google er “gode venner” med ­LinkedIn, vil søgemaskinen – når nogen googler dit navn – linke til din LinkedIn-profil. Det er derfor en god ide at have en LinkedIn-profil, da den automatisk bliver en del af dit professionelle ansigt udadtil. Som studerende giver LinkedIn dig desuden en helt fantastisk mulighed for at skabe et netværk, du ikke ellers ville have adgang til. Sørg for at udfylde alle felter, have et kommenteret online-cv, og vælg et godt professionelt foto af dig selv, så potentielle arbejdsgivere får det bedst mulige indtryk af, hvem du er, og hvad du kan. Skab forbindelser med dem, der har relevans for dig, og fokusér på at opbygge et netværk inden for den branche, du er ved at uddanne dig til. Du kan fx melde dig ind i nogle grupper, hvis du gerne vil i kontakt med nogle folk, du ikke allerede har i dit netværk. Ved at deltage i gruppernes debatter kan du vise din faglige viden og interesse og dermed gøre dig attraktiv for mulige nye arbejdsgivere.

Balancér studie og arbejde
Hvor mange timer du kan overkomme at arbejde parallelt med studierne, afhænger af dig og dit uddannelsesforløb. Omfanget af et studiejob kan være alt fra fem til tyve timer om ugen, men en tommelfingerregel, du kan sigte efter, er, at man maksimalt kan arbejde 10-15 timer om ugen ved siden af studiet. Husk på, at de fleste studier er fuldtidsstudier, og at din førsteprioritet derfor altid må være, at du har tid til at fordybe dig i dine studier. Prøv – når du får et studiejob – at indgå en aftale med din arbejdsgiver, som giver dig mulighed for at justere dine arbejdstider hvert semester, så de passer med semesterets undervisning, læsegruppemøder og eksamensperioder.

Kilder: Charlotte Bak, karriererådgiver i Dansk Magisterforening, og “Studiehåndbogen” af Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker.