Museerne må i stigende grad påtage sig en stor uddannelsesopgave i forhold til nyuddannede arkæologer, som mangler praktisk erfaring, når de er færdige med deres studier.
17.05.2016
Nyhed

Nyuddannede arkæologer mangler graveerfaring

Fremdriftsreformen og en generel stramning af arkæologuddannelsen gør, at nyuddannede arkæologer ikke har de kompetencer, branchen efterspørger, lyder det fra museumsfolk.

Af Lasse Højsgaard
Danske museer får udfordringer med nyuddannede arkæologer, der reelt ikke har kvalifikationer til at udføre arkæologisk arbejde.

Det synspunkt kom frem på DM’s arkæologseminar i Odense, og mange kan nikke til bekymringerne både på museernes vegne og ikke mindst på de nyuddannedes vegne.

”Jeg kan mærke, at de yngste årgange, der kommer ud fra universitetet, ikke har megen praktisk erfaring i arkæologisk udgravning. Men de konkurrerer med ældre årgange, der har meget mere erfaring, og den kamp taber de”, fortæller Kasper Søsted, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, som bragte temaet op på seminaret.

Han har i disse år brug for mange arkæologiske hænder i forbindelse med udgravning til Femern-forbindelsen. Men da museet ligger i et yderområde, har det ikke første prioritet blandt erfarne arkæologer, så han er tvunget til at ansætte mange mindre erfarne.

”Jeg oplever, at vi må påtage os en stor uddannelsesmæssig opgave, for mange har næsten ingen praktisk erfaring. Mit problem er, at jeg ansætter folk, der skal have akademisk løn, men som ikke kan udføre akademiske arbejdsopgaver. Så det er en dyr fornøjelse”, fortæller han.

Ingen pauser til praktisk erfaring
Problemet skyldes det pres, der i dag er på alle studerende for at færdiggøre sig hurtigst muligt med uddannelsen. Hvor det før var almindeligt at tage længere orlovspauser, som man brugte på udgravninger, hvor man fik praktisk erfaring og tjente til studierne, er dette næsten umuligt i dag. Især fremdriftsreformen fra 2013 har sat skarpe rammer for og omkring studietiden.

”Den måde, man er kommet ind på arbejdsmarkedet har været gennem en vekselvirkning mellem uddannelse og arbejde i perioder. Muligheden for at tage orlov gav samtidig muligheden for at blive dygtigere til det, man skulle lave når man var færdig”, fortæller Ole Kastholm fra ROMU (tidl. Roskilde Museum). Han har som Kasper Søsted en oplevelse af nyuddannede med stadig færre praktiske erfaringer i bagagen. Både fra sit arbejde på museet, men også i sin egenskab af censor på arkæologstudiet.

”Jeg vil sige, det er katastrofalt. Det, der foregår på universitetet, og det, vi laver, er som øst og vest, og det er ærgerligt at uddannelsen ikke passer til det arbejdsmarked, den skal honorere. Jeg tror, mange vil blive skuffede, for de kan meget lidt af det, de skal kunne for at arbejde i museumsverdenen som arkæologer. Og som udgangspunkt ansætter man ikke en person, man først skal til at lære op”, siger Ole Kastholm og nævner også, hvordan studerende, der har holdt pause efter bachelor-delen for at tage på udgravning og få mere praktisk erfaring, kommer bag i køen i forhold til at få plads på kandidat-delen.

Forvænte museer?
Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark er enig med sine to kolleger i, at både museerne og de nyuddannede selv vil få udfordringer med arbejdskraft, der kommer uden graveerfaring. Men det er museerne bare nødt til at vænne sig til.

”Jeg kan godt se, det kan være svært for nye at få en fod inden for på jobmarkedet nu, fordi de mangler den erfaring, deres ældre kolleger har. Jeg var selv ti år om min uddannelse, fordi jeg gravede en masse ind i mellem. Men det synes jeg ikke nødvendigvis var så smart, og et eller andet sted handler det om, at museerne har været for forvænte. Nu må vi bare vænne os til, at det fungerer på en anden måde og at vi skal være med til at træne dem op”, siger han.

Denne artikel er et uddrag af en artikel fra sektorbladet DM Natur & Kultur. Artiklen kan læses i sin helhed lige her.