20.05.2016
Nyhed

Studerende til KU: Kom i gang med menneske­rettighederne

FN-retningslinjer har siden 2011 tilskyndet virksomheder til at arbejde aktivt for at implementere menneskerettighederne. Nu vil en gruppe studerende have Københavns Universitet til at gøre noget ved sagen.

Af Thomas Bøttcher

Store danske virksomheder som Arla Foods og Novo Nordisk har allerede gjort det, og nu vil en ny sammenslutning af studerende have landets universiteter til at gøre det samme: Tage stilling til og implementere en politik omkring FN’s menneskerettigheder.

En nyetableret gruppe, der kalder sig FRONT, består af studerende fra blandt andet RUC og Københavns Universitet, har henvendt sig til ledelsen på landets største universitet. Gruppen er blandt andet inspireret af en identitetspolitisk bevægelse, der gennem de seneste år har haft gennemslagskraft på de amerikanske universiteter med krav om flere farvede undervisere, flere ressourcer til minoritetsgrupper og et større fokus på race, religion, etnicitet, seksualitet etc. både i og uden for undervisningslokalerne.

”Vi vil gerne have, at Københavns Universitet – ligesom andre universiteter – etablerer en politik, der forklarer, hvordan man arbejder med menneskerettighederne, herunder hvordan man forebygger og håndterer negative påvirkninger af rettighederne”, siger medlem af FRONT og filosofistuderende på Københavns Universitet, Tara Skadegaard Thorsen.

Hun peger på, at FN siden 2011 har opfordret virksomheder – herunder statslige virksomheder - til at have en politik på plads.

”Vores indtryk er desværre, at KU har en lidt gammeldags tilgang til sit ansvar som virksomhed. Vi kan se at de vælger nogle enkelte elementer ud, fx ligestilling på forskerområdet, og det er så det. Men KU bør have en langt bredere tilgang”, siger Tara Skadegaard Thorsen.

LÆS OGSÅ: KU-studerende tæller gamle hvide mænd


Det fremgår af KU’s hjemmeside, at universitetets arbejde med ”mangfoldighed og ligestilling” omhandler handleplaner for kønsmæssig ligestilling i forskning. Men ifølge FRONT bør KU’s arbejde også omfatte såvel ansattes som studerends ret til ikke-diskrimination på baggrund af fx farve, sprog og religion.

Ifølge Tara Skadegaard Thorsen er det eksempelvis gruppens erfaringer med hverdagsdiskrimination på universitetet, der har fået FRONT til at henvende sig til rektorat og bestyrelse med et forslag om dialog om, hvad KU kan gøre bedre.

”Vi oplever at studerende, kommer med diskriminerende ytringer til hinanden eller andre, men det gælder også underviserne. For få dage siden oplevede vi fx en underviser, der sagde bøsserøv, fordi han slog sin tå på en stol. Og da så en studerende konfronterede ham med det efter timen, sagde underviseren, at han ikke så det for et problem, fordi det var et ukontrolleret udbrud”.

Alternativet: Den rigtige vej at gå
Ifølge Tara Skadegaard Thorsen er eksemplet bare et blandt mange, der viser, at det selv på højere læreranstalter kan være vanskeligt at tage afstand fra diskriminerende adfærd.

Københavns Universitet har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, men af KU’s svar på en skriftlig henvendelse fra FRONT fremgår det, at universitetet ikke umiddelbart har planer om at lave en ny menneskerettighedspolitik som følge af FN-retningslinjer fra 2011.

”KU er bundet af at følge dansk lovgivning, som jo anerkender og har optaget Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derudover er KU underlagt en række kontrolmekanismer, som er med til at sikre studerendes og ansattes retssikkerhed”, hedder det blandt andet i svaret.

LÆS OGSÅ: Redaktørens kommentar: Kritiske spørgsmål, ja tak


Københavns Universitet beder i svaret FRONT om at konkretisere, hvad de mener, når de skriver, at der er eksempler på, at ”diskrimination ikke bliver håndteret adækvat”. Samtidig skriver universitetet, at rektoratet har en tæt dialog med repræsentanter for de studenterpolitiske organisationer.

”Vores vurdering er, at vi samlet set har en veludbygget organisation, der vægter medbestemmelse og medinddragelse højt. Endvidere, at vi har igangsat initiativer, der netop har fokus på mangfoldighed og ligestilling. Vi er dog altid interesserede i at modtage konkrete opmærksomhedspunkter, som I har observeret.”

Men henvendelsen handler ikke om procedurer for, hvad der sker, når krænkelser finder sted, siger Tara Skadegaard Thorsen.

”FN’s retningslinjer handler om at forebygge og mindske negative indvirkninger – ikke om konkrete sager eller domstole. Så man kan også betragte det som en oplysningsproces eller en bevidstgørelse omkring, at menneskerettighederne er relevante for alle, også når man befinder sig på et universitet”.

Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordquist opfordrer KU til at tage FRONT’s henvendelse seriøst.

”Det her handler jo om, hvordan vi kan arbejde aktivt med menneskerettighederne - ligesom KU allerede gør det i forhold til ligestilling mellem køn. Og det er noget, der burde være meget mere fokus på. Menneskerettighederne skal jo også være et aktivt værktøj og ikke bare konsekvenser, hvis man overtræder dem. Så når studerende gør opmærksom på at de her retningslinjer findes, bør man tage imod det med kyshånd”.