30.05.2016
Nyhed

”Der er brug for magistre, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence”

Rune Kier Nielsen er antropolog, men har brugt sin evne til at forstå andre kulturer til at blive en taleskriver i verdensklasse. I 2014 vandt han taleskrivernes Oscar for en tale, som daværende energi- og klimaminister Martin Lidegaard holdt på en konference i København i 2013, og han mener, at der mere end nogensinde er brug for magistre til at hjælpe med at forstå verden.

Af Tobias Dinnesen
Magistre er sådan nogle, der arbejder i det offentlige eller underviser på de videregående uddannelser.

Sådan lyder nogle af de gængse fordomme om den gruppe af akademikere, som kaldes magistre og har læst alt fra antropologi til retorik.

Rune Kier Nielsen, cand.mag. i Antropologi fra Aarhus Universitet, er dog et levende bevis på, at det slet ikke behøver at være så let at gætte, hvad en magister laver.

Han har nemlig taget turen fra feltstudier i Brasilien til i 2014 at være blevet hædret som en af verdens bedste taleskrivere ved taleskrivernes Oscar, Cicero Speechwriting Awards. Talen var skrevet til daværende klimaminister Martin Lidegaard, som fremførte den på en konference i 2013.

Som en lille krølle på halen har Rune Kier Nielsen i 2016 endnu en gang været nomineret, denne gang for en tale skrevet til tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Og i parentes bemærket er han stadig den eneste dansker, der har vundet den prestigefyldte pris – endda to gange.

”Min historie beviser, at magistre har netop de kompetencer, som kan få os langt ud over vores egne grænser. Vi er et lille land, og der er ikke nogen, der kan tale dansk, så vi er nødt til at sætte os ind andre kulturer i stedet”, forklarer han.

Kulturforståelse er penge værd
I løbet af antropologi-studiet lavede Rune Kier Nielsen feltstudier i Brasiliens ’Black movement’ indefra. Og det var her, han første gang bed mærke i, hvor meget historiefortælling kan flytte.

Den gode historie kan overbevise dig, ændre dit syn på verden – og på dig selv. I Brasilien hørte han igen og igen de samme historier gentaget når folk  fortalte om deres liv, senere hørte han dem fra talerstolen, til demonstrationer, i klasseværelset og i litteraturen.

”Antropologi kan bruges til at se på, hvordan folk reagerer på historier og fortæller deres egne historier. Jeg så talernes effekt i mit feltarbejde, før jeg overhovedet vidste, at de blev holdt”, siger han med henvisning til, hvordan at historierne vandrede fra gaden op på talerstolen og ud igen.

Den slags forståelse kan bruges til at omsætte konkret viden om eksempelvis Kina til en fælles fortælling, der giver kineserne et slægtskab med danskerne – og dermed et incitament for at handle med danske virksomheder.

”Kineserne har en lang, glorværdig historie, så da vi var på et fremstød i Kina, fortalte vi selvfølgelig om, hvordan en dansk handelsmand i 1700-tallet sendte varer til den forbudte by i Beijing. Det gav en fælles historie, som er vigtigere, end prisen på varen nødvendigvis er. Det handler om relationer. Det var jo i høj grad magisterkompetencer, der kom i brug der”, forklarer han.

Vi mister kontrakter
Rune Kier Nielsen erkender, at hans karrierevej måske for mange er skjult godt i mængden af tilbud på arbejdsmarkedet. Men med den grundlæggende kritiske sans og forståelse for at afkode større sammenhænge, som mange humanister opfostres med gennem deres studietid, er det i høj grad op til en selv at definere sin værdi for det omkringliggende samfund, mener den taleskrivende antropolog, som forlod miljøministeriet efter det seneste folketingsvalg og nu er selvstændig.

På samme måde, som der er brug for magistre, som skriver taler, der ræsonnerer hos modtagerne, så er der også nogen, der skal være med til at forklare, hvilken værdi et konkret produkt kan tilføre en forbruger, et land eller en virksomhed.

”Ingeniøren kan godt lave sin lille ting, men det bliver ikke til noget, hvis der ikke er nogen, der kan fortælle verden, hvorfor de skal købe den. Det, mener jeg, bør være der, hvor magistrenes kompetencer kommer i spil”, siger Rune Kier Nielsen.

”Det er ikke nok at fortælle hvad den kan, vi vil alle sammen også høre, hvilke værdier der følger med, og hvorfor vi skal bruge den”.

Han forklarer, at det danske erhvervsliv endnu ikke har fået øjnene helt op for, at der brug for magisterkompetencer som fx kulturforståelse, evnen til at relatere til folk som mennesker og evnen til at levere et budskab i en given kulturel kontekst, så modtagerne forstår og køber det.

”Der er brug for magistre, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence. Min vurdering er, at det danske erhvervsliv mister kontrakter og omsætning på ikke at bruge magisterkompetencer. De kompetencer bliver overset til fordel for nogle økonomer, der siger, at vi skal være billigere end alle andre. Det er et problem, fordi de ude i verden i langt højere grad relaterer til dig som menneske og den person, du er. Det er magisterkompetencer, som jeg håber, at erhvervslivet får øjnene op for”, siger han.

”Verden er en scene, og hvis du vil noget på den scene, så skal du kunne fortælle, hvorfor du står der, på en måde, der vil rykke for alle uanset kulturel baggrund. Det er svært. Men hvis du vil sælge noget til hele verden og gøre en forskel, så er det bare at komme i gang med magisterkompetencerne.”