21.06.2016
Nyhed

Prekariatet overhaler den offentlige sektor

I 2018 vil der i Storbritannien være flere beskæftiget i prekariatet end i den offentlige sektor, viser ny rapport. For mange freelancere og selvstændige er løsningen dannelsen af kooperativer. Den udvikling er i fuld gang i Danmark.

Af Martin Ejlertsen
Flere og flere står uden fast arbejde i Storbritannien. Antallet af løsansættelser på de britiske øer stiger i en sådan grad, at prekariatet i 2018 er større end antallet af ansatte i den offentlige sektor.

Ifølge en ny rapport Not Alone fra netværket Co-Operatives UK er omkring 4,6 millioner mennesker svarende til cirka 15 procent af arbejdsstyrken i Storbritannien nu løstansatte og selvstændigt beskæftiget med lave indkomster. Én ud af fire nuværende medarbejdere i mellemstore virksomheder og 22 procent i små virksomheder i Storbritannien vil blive selvstændige.

Rapporten fokuserer på de behov, som selvstændige med lav indkomst og social og økonomisk usikkerhed har – det såkaldte “selvstændige prekariat”. Denne gruppe nyder ikke rettigheder på arbejdsmarkedet og beskyttelse på arbejde eller nogle af de implicitte tjenester forbundet med at være ansat såsom løn eller arbejdspladsforsikring – endsige pension eller sygedagpenge.

Udviklingen i Danmark på dette område er ikke lige så fremskreden som i Storbritannien, men den er alligevel alarmerende, mener næstformand for privatansatte i Dansk Magisterforening (DM) Bjarke Friborg.

“En voksende gruppe mennesker i Storbritannien falder uden for det traditionelle sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet. Så dette er et skræmmebillede for Danmark, men vi ser også kreative bud og effektive modsvar på, hvordan denne gruppe kan klare sig, som kan inspirere os”, siger Bjarke Friborg.

“I DM har vi i flere år bemærket, at freelancere, selvstændige i forskellige varianter og løstansatte med atypisk beskæftigelse bliver mere og mere almindeligt, selvom vi herhjemme på den front ikke er gået lige så langt endnu som i Storbritannien”, siger Bjarke Friborg.

Løsningen på et for mange usikkert arbejdsmarked bliver for mange løstansatte og selvstændige at indgå gensidige støtte- og forsikringsordninger og danne nye virksomhedsformer og kooperativer.

Bliver der dannet flere kooperativer?
Et kooperativ driver virksomhed på fællesskabets præmisser. Og netop den type virksomheder er i voldsom vækst – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det fortæller Susanne Westhausen, der er adm. direktør i Kooperationen, der siden stiftelsen i 1922 har været interesse- og arbejdsgiverorganisation for kooperative virksomheder.

“Det er rigtig spændende, at vi de sidste 5-6 år har set en positiv udvikling på dette område. Især unge mennesker har genopdaget denne virksomhedsform”, siger Susanne Westhausen.

Hun er sikker på, at der fremover vil komme mange flere kooperativer herhjemme.

“Når vi tænker efter, kender vi alle sammen et eller flere kooperativer som fødevarefællesskaber, forskellige typer bofællesskaber og andre kooperative fællesskaber som vindmøllelav og antenneforeninger.

Det er alle eksempler på, hvordan man kan udrette en masse sammen”, siger Susanne Westhausen og uddyber.

“Som freelancer eller selvstændig kan man blive ensom og ofte omgivet af mange usikkerhedsmomenter, og man skal det hele selv. Som en del af et kooperativ får man et kollegialt fællesskab og et netværk, hvor man kan udvikle sig og hjælpe hinanden”, siger Susanne Westhausen.

Hvor er de meningsfulde job?
Ifølge hende startes medarbejderkooperativer typisk, fordi jobmarkedet ikke lever op til de ambitioner, man har med sit arbejdsliv. I flere dele af Europa er der en bevægelse blandt unge, som starter kooperativer, hvor de ofte med forskellige akademiske uddannelser opretter konsulentfirmaer på tværs, fordi der helt enkelt ikke findes lønmodtagerjob til dem eller job, som de synes er spændende og meningsfulde.

En anden typisk årsag er, at freelancere går sammen og danner et kooperativ for at bevare deres lønmodtagerettigheder. Og der er mange eksempler på, at enkeltmandsvirksomheder går sammen og danner et kooperativ som et administrationsfællesskab.

“Mange går sammen i et kooperativ, fordi de ser det som en spændende måde at eje og have direkte indflydelse på og udvikle arbejdspladsen på. Netop det bærende formål med virksomheden, som typisk er andet end at tjene penge til aktionærer, gør denne virksomhedsform populær for mange unge”, siger Susanne Westhausen.

Hvad er fagforeningernes rolle?
Fordelene er ifølge Susanne Westhausen, at man som medejer af et kooperativ er med helt inde i maskinrummet, når der skal tages vigtige beslutninger.

“For mange er det også et stærkt incitament, at man arbejder for fællesskabet og for det formål, man har besluttet”, siger hun.

Et kooperativ har i Danmark ikke en fast selskabsform, men Kooperationen anbefaler ofte, at man starter med at etablere et amba, som ikke kræver etableringskapital, og som har et begrænset ansvar, og hvor man kan indrette sine vedtægter til at holde fast i det formål, man har med virksomheden.

I Danmark har fagbevægelsen en lang tradition for at understøtte andelsbevægelsen med medarbejderejede virksomheder, påpeger Bjarke Friborg. Den rolle skal fagbevægelsen fortsat spille.

“Fagforeningerne skal revitalisere tanken om at være medlemsforeninger, hvor medlemmerne støtter hinanden. Både i forhold til kollektivt at opnå aftaler og direkte for det enkelte medlems selvstændige virke i de opgaver og jobåbninger, der kan opstå mellem hinanden i en forenings- og netværkstanke”, siger Bjarke Friborg.

Han mener, der er grund til med friske øje at se på, hvordan fagforeningsmedlemmer helt konkret indretter sig i medarbejderejede virksomheder som egne chefer med demokratiske styreformer.