09.06.2016
Nyhed

DTU løsner op: Tvangstilmelding gav ingen mening

Sidste år åbnede en ny aftale om fremdriftsreformen op for, at universiteterne i højere grad selv kan sørge for, at de studerende kommer hurtigere igennem deres studier. DTU har, ligesom Aarhus, Aalborg og Københavns Universitet, valgt at gå helt væk fra tvangstilmeldingen til fag.

Af Tobias Dinnesen
Det giver grundlæggende ikke nogen mening at tvangstilmelde de studerende til fag, som de ikke selv har valgt, blot fordi de ikke har tilmeldt sig nok fag på et semester.

Sådan lyder det fra Jørgen Jensen, underdirektør ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som forklarer, at universitetet derfor nu vil bruge muligheden for at løsne op i forhold til den tvangstilmelding af studerende til fag eksaminer, som fremdriftsreformen ellers havde pålagt de videregående uddannelser at stå for. Ændringerne træder kraft, når efterårssemesteret starter i slutningen af august.

”Da vi har 700 forskellige kurser på DTU, giver det ingen mening at tilmelde de studerende til kurser, som de ikke selv har valgt. Det ligger i vores filosofi, at de selv designer deres uddannelse. Det er jo ikke fordi, at det ikke er nødvendigt med fremdrift, for der er mange penge på spil for os. Så det er dødelig alvor, at de studerende bliver hurtigere færdige, men det var indrettet uhensigtsmæssigt i den nuværende ordning med tvangstilmelding”, forklarer han.

Studieaktivitetskrav
Som erstatning for tvangstilmeldingen indfører DTU i stedet et såkaldt studieaktivitetskrav – ligesom i øvrigt både Aarhus, Aalborg og Københavns Universitet har gjort det.

Det betyder, at de studerende skal bestå 30 ECTS-point det første år, ellers risikerer de at blive udskrevet fra deres studie. I alle årene derefter er kravet på 45 ECTS-point. Et helt semester er normeret til 60 ECTS-point.

Desuden indfører DTU også en maksimal studietid på halvanden gange den normerede studietid på bachelor- og kandidatdelen. Det betyder, at de studerende fx skal være færdige med deres bachelor på maksimalt 4,5 år og kandidaten på 3 år.

Men faktisk håber underdirektøren, at et nyt pædagogisk redskab, som indføres ved studiestart, får endnu større effekt end de mere formelle krav til studieaktivitet og gennemførelsestid.

”Vi har meget store forventninger til en ny idé, vi har fået, hvor de studerende ved studiestart skal uploade en studieplan for hele deres uddannelsesforløb. De studerende skal holde den ved lige, så det er en ajourført plan for, hvordan de studerende har tænkt sig at gennemføre deres uddannelse. Det betyder, at de allerede fra studiestart bliver tvunget til at overveje, hvordan deres studiefremtid ser ud”, forklarer Jørgen Jensen og uddyber:

”Vi tror på, at det har en stor pædagogisk værdi, at man hele tiden har overblik over, hvad det er for et forløb, man er i gang med. Så man hele tiden overvejer, hvad man er i gang med, hvad man vil frem over, og hvor man vil hen med det hele. Det bliver rigtig godt”.

Større krav til dispensation
Nogle af de andre lidt mindre regelændringer på DTU er, at universitetet vil stramme op på sin dispensationspraksis.

I praksis betyder det, at der skal være meget tungvejende grunde til, at de studerende kan få dispensation fra kravene om studieaktivitet og gennemførelsestid.

Jørgen Jensen understreger, at ambitiøse studerende selvfølgelig kan spænde buen for hårdt og derfor støde hovedet mod muren i enkelte fag og forløb, men som udgangspunkt er det sociale hændelser eller uheld, der giver adgang til dispensation.

Til gengæld lover universitetet også selv at bidrage til at gøre vejen gennem studietiden lettere for de studerende, forklarer underdirektøren.

”Vi prøver at afdække strukturelle barrierer, der gør, at de studerende ikke kan gennemføre på normal tid. Hvis et kursus er overtegnet, eller hvis kurser afholdes på samme tid, så forsøger vi at afhjælpe det. Vi tror på, at de studerende gerne vil være færdige på normeret tid, for når man læser til ingeniør, er der jo job at finde bagefter. Men vi vil også gerne arbejde med at få de studerende til at have det som en værdi, at man bliver færdig til tiden”, siger han og uddyber:

”Vi vil tydeliggøre over for de studerende, at det er noget, som virksomhederne sætter pris på, fordi det ude i erhvervslivet ses som en ingeniørkompetence, at man kan strukturere og gennemføre noget inden for en deadline og den planlagte tid”.