29.01.2016
Nyhed

Kønsforsker: Mediebilledet er et symptom på et større problem

Alt for få kvinder optræder som kilder i de danske medier, viser en ny rapport. Men det er blot en yderligere understregning af, at vi stadig har et stykke vej at nå med ligestillingen i Danmark, mener Karen Sjørup, som siden 1970’erne har forsket i køn og ligestilling.

Af Tobias Dinnesen

Blot hver fjerde nyhedskilde i de danske medier er en kvinde, viser rapporten ’Who Makes The News’. Faktisk er det endda et fald i forhold til den seneste rapport fra for fem år siden. Dermed er Danmark tæt på det globale snit på 24 procent.

Karen Sjørup, som siden 1970’erne har forsket i køn og ligestilling og er lektor på Roskilde Universitet (RUC), er ikke videre imponeret af den statistik.

”Det er fra mit synspunkt alt for få. Vi skal tættere på 50 procent, hvis der skal være nogen rimelighed i forhold til at afspejle det danske samfund”, pointerer hun.

Et mandligt ekspertvælde
Karen Sjørup forklarer, at der er en meget fasttømret kerne af eksperter – primært mænd – som bliver hentet ind for at kommentere på dette og hint hele tiden.

Som eksempel nævner hun, at hvis man er mandlig økonom og medlem af vismandskorpset, så er vejen til taletid belagt med guld.

Men samtidig er der også en tendens til at tillægge mænd mere autoritet i traditionelt mandsdominerede erhvervs som eksempelvis økonomi. Dog nævner Karen Sjørup Nina Smith, der eksempelvis var formand for dagpengekommissionen, som et eksempel på en kvinde, der har nedbrudt de barrierer.

”Jeg bliver tit irriteret over, at der bliver hentet mænd ind til at forklare noget, som jeg har kvindelige kolleger, der ved meget mere om”, påpeger kønsforskeren.

Kvinder i medierne kan gøre mere
På nogle områder kan andre kvinder også være med til at spænde ben for, at der sker en form for udligning af mediebilledet, så det i højere grad end nu afspejler samfundet.

Her har fremtrædende kvindelige journalister – især på tv – ifølge Karen Sjørup også en central rolle at spille i forhold til at skabe en balance.

”Jeg sidder tit og ser Nynne Bjerre Christensen (vært på Deadline på DR2, red.) have inviteret fire mænd ind til en diskussion, og så tænker jeg: Hvorfor kan hun dog ikke finde nogle kvinder at invitere? Det virker også nogle gange som om, at de kvinder, der så er en del mediemøllen, skal stive sig af ved at omgive sig med mænd”, forklarer hun.

Selvjustits og kvotemål
Karen Sjørup mener, at den strukturelle ulighed i brugen af kilder i medierne er nødt til at blive løst af medierne selv. Det er nemlig svært at lovgive sig ud af.

”Kvoter kunne være en løsning på nogle af de her ting, hvis vi ikke befandt os i Danmark, hvor der er så stor modstand mod kvoter, fordi det lugter af statslig styring af virksomhedernes frie ret til at forvalte deres virksomheder”, siger hun og uddyber:

”Det er op til medierne selv at lave nogle målsætninger for kvoter for eksperter og journalister. Så ville det virke mere handlingsanvisende og måske ændre noget på længere sigt”.

Knækker kurven af sig selv?
Selv om det er nærliggende at tro, at kurven helt automatisk vil knække af sig selv, fordi kvinderne i de generationer, der er i gang med at uddanne sig nu, i stigende grad overgår mændene i, hvor højtuddannede de bliver.

Men Karen Sjørup nævner, at der stadig findes en række strukturelle problemer med, at kvinder eksempelvis stadig ikke får den samme løn for samme arbejde som mænd. Og så vil det nok også kræve, at kvinderne overtager de mandsdominerede fag som økonomi, hvis kurven skal knække helt, mener hun.

”Det ville da være lidt naturstridigt, hvis tendensen ikke på et tidspunkt bliver undergravet af alle de højtuddannede kvinder”, siger hun og uddyber:

”Men omvendt har mændene de sidste 20 år sagt, at om 20 år er det kvinderne, der styrer det hele, og det er jo altså stadig ikke sket”.