13.01.2016
Nyhed

KU: Besparelser på udviklingsforskning koster mio. i EU-støtte

Helle Samuelsen, institutleder på Institut for Antropologi på Københavns Universitet, advarer om, at regeringens besparelser på udviklingsforskningen vil koste millioner af kroner i støtte til dansk forskning, fordi der ikke længere er penge til at medfinansiere projekter.

Af Tobias Dinnesen

Hvis man ikke bliver hørt første gang, må man fortsætte med at råbe højt.

Det lader til at være mantraet for Helle Samuelsen, institutleder på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet (KU), som i november 2015 i et brev til udenrigsminister Kristian Jensen advarede om de vidtrækkende konsekvenser ved at fjerne midler til udviklingsforskningen på finansloven.

Besparelsen blev dog vedtaget og dermed står Danmark, ifølge institutlederen, i en prækær situation, da det uvægerligt vil betyde, at man går glip af forskningsmidler fra EU, som kræver medfinansiering fra dansk side. Og da der ikke er afsat penge til nye projekter inden for udviklingsforskningen på finansloven, har Helle Samuelsens eget universitet og resten af den danske forskerverden ikke mulighed for at søge disse penge.

Derfor fortæller hun i et interview med Universitetsavisen, at der lige nu er indsendt 12 ansøgninger til EU-programmer, som står og falder med, at de kan medfinansieres i Danmark.

"Derudover er det sådan, at vores landbrugsforskere lige nu ikke kan deltage i ansøgningen om et EU-projekt i 30 millioner euro-klassen. Danmark er et vigtigt land på det her felt, som altså ikke kan være med i den ansøgningsrunde. Det er mange penge, man går glip af", siger hun til Universitetsavisen.

Store summer
Helle Samuelsen oplyser i brevet, at dansk forskning i en tidligere ansøgningsrunde har modtaget 25 millioner euro - 186,5 millioner kroner - i støtte fra EU-programmer til forskning inden for vigtige områder som HIV/AIDS og tuberkulose.

Hun forklarer desuden, at dansk forskning er med i den absolutte topklasse internationalt på disse områder, og at danske forskere har hjulpet det politiske niveau med at forudse og reagere på alt fra det Arabiske Forår til den aktuelle flygtningekrise.

"Ebola er også en god illustration. Der opstod en epidemi, som man frygtede kunne sprede sig globalt, og her blev det uhyre relevant med forskere, der havde lokalkendskab og viden om sygdommen, og hvordan de lokale reagerede, når ebola-smitten ramte", siger hun med henvisning til den Ebola-epidemi, der brød ud i Vestafrika i 2014.

Hun henviser i sit brev desuden til konkrete forskningsmidler på 150 millioner fra både EU og Gates Forundation (Microsoft-milliardæren og hans kones fond), som har løftet den danske malariaforskning op i verdenseliten - og som en uventet sideeffekt har givet et "forskningsmæssigt gennembrud i forståelsen af kræft". Det ville aldrig have været muligt uden medfinansiering fra Danida-midler, skriver hun.