26.02.2016
Nyhed

Trepart: Første delaftale er på plads

Parterne er enige om 21 punkter i den første af tre delaftaler, der skal få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, når de kommer til Danmark. FOA-formand Dennis Kristensen bekræfter på Twitter, at den første delaftale er i hus.

Af Tobias Dinnesen
Den første af i alt tre delaftaler, der skal få flere flygtninge i arbejde, er landet.

Det drejer sig om i alt 21 punkter under overskriften "Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen", som regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne er blevet enige om.

I aftaleteksten står der blandt andet, at "indsatsen skal begynde tidligere og i højere grad end i dag foregå ude på virksomhederne".

"Så er den første delaftale om integration - efter nogen genvordigheder - (i) hus. #dkpol #trepart", skriver Dennis Kristensen på sin Twitter-profil.

LÆS OGSÅ: Det skal de forhandle om til trepartsforhandlingerne 

Bedre screening
En af de ting, som der lægges vægt på i aftaleteksten er, at der skal foregå en bedre screening af flygtningenes uformelle og formelle kompetencer allerede i asylfasen. En ting, som blandt andet de akademiske fagforeninger via hovedorganisationen, Akademikerne, har spillet ind med forud for forhandlingerne.

Det vil ifølge parterne give en hurtigere integration, og hvis man samtidig indtænker, hvilke jobmuligheder der er for den enkelte, gør det det også lettere at finde ud af, hvilken kommune der skal aftage den enkelte flygtning.

"Samtidig kan ventetiden i overgangsfasen, hvor den enkelte flygtning venter på at blive flyttet fra asylcenter til kommune, benyttes til at vurdere den enkelte flygtnings formelle kompetencer og forberede den enkelte på et ordinært job eller indsats i kommunen", står der i aftaleteksten.

De næste skridt på vejen er at få delaftaler på plads under de to overskrifter "Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge" samt "Enklere og mere fleksibel virksomhedsrettet" indsats.

DM: Vi står klar med mentorer
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), ser flere gode ting i den delaftale, som fredag blev aftalt med regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Især mener hun, at det er positivt, at placeringen af flygtninge i højere grad end nu kommer til at afhænge af den enkeltes jobmuligheder - og så er DM allerede i gang med at gøre sit til, at et konkret tiltag fra aftalen kan blive til noget.

”Det er positivt for integration af flygtningene, at det i højere grad bliver jobmuligheder, der bestemmer, hvor flygtningene kan bo. Det er godt for højtuddannede, hvor jobbet kan ligge i en anden landsdel, end der hvor man ellers ville blive placeret. Der er også andre gode tiltag for at få flere flygtninge i arbejde, fx mentorordninger. I Dansk Magisterforening er vi allerede i gang med at rekruttere mentorer til flygtninge, som skal gøre deres vej til arbejdsmarkedet kortere,” siger Camilla Gregersen.

Her er de 21 punkter, som regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne er enige om:

  1. Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer. Screeningen skal blandt andet indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.
  2. Brugen af de eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering af flygtninge og familiesammenførte med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal så vidt muligt anvendes allerede inden overgangen.
  3. Når den enkelte flygtning skal boligplaceres, skal mulighederne for beskæftigelse være et helt centralt hensyn blandt de forskellige hensyn, der lægges til grund.
  4. Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.
  5. Der skal ske en bedre overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings kompetencer fx sprog, uddannelse, erhvervserfaring mv. fra asylcentret til kommunen.
  6. Der skal ske en ensretning af danskundervisningen i overgangsfasen fra asylcenter til kommune, så der sikres en ensartet kvalitet og volumen i undervisningen i denne periode.
  7. Flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet fremover som udgangspunkt skal mødes som jobparate og dermed møde et klart krav om, at de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie. Kun i de tilfælde, hvor flygtninge og familiesammenførte helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats pga. sociale eller helbredsmæssige problemer (eksempelvis på grund af stærk traumatisering), skal de visiteres aktivitetsparate.
  8. De nuværende krav om at flygtninge og familiesammenførte skal tjekke jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV i Jobnet, kan være en barriere ift. at blive vurderet jobparat.  Kommunerne skal derfor have mulighed for at fritage flygtninge og familiesammenførte midlertidigt fra disse krav. Kommunerne skal fortsat understøtte, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at benytte Jobnet.
  9. Integrationsprogrammet intensiveres og gøres mere målrettet, så det understøtter den kortest mulige vej i beskæftigelse.
  10. Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.
  11. Aktivitetsparate flygtninge (ikke-jobparate) får mulighed for at starte den virksomhedsrettede indsats i et særligt forforløb med henblik på at finde, tilpasse og gennemføre forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud med henblik på senere ordinær beskæftigelse.
  12. Alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil – ligesom i dag – have pligt til at deltage i den virksomhedsrettede indsats og skal sanktioneres økonomisk ved ulovlig udeblivelse herfra.
  13. Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, og at flygtninge i videst muligt omfang skal arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen.
  14. Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige almene og faglige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sproglige krav i job.
  15. Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning.
  16. Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til en række krav om kvalitet, opfølgning, tilrettelæggelse i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov mv.
  17. Samtidig skal der sikres større progression og tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen.
  18. Kommunerne skal som en integreret del af deres servicekoncept for virksomheder, jf. beskæftigelsesreformen, gennemføre en opsøgende virksomhedsindsats med henblik på at medvirke til at sikre flere ordinære jobs og virksomhedsrettede forløb også til flygtninge og familiesammenførte.
  19. Målet er, at flere flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt skal i job eller uddannelse. Det kræver ikke mindst en markant styrkelse af den virksomhedsrettede indsats. Vejen til at nå dette mål er, at kommunerne allerede nu skal indrette deres organisering og indsats herefter.
  20. Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal kommunerne sikre - enten gennem tværgående samarbejde eller gennem JobserviceDanmark - at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service samt information herom på tværs af kommunegrænserne.
  21. Virksomheder og arbejdstagerorganisationer kan indgå aktivt i rekrutteringen af frivillige mentorer til Virksomhedspartnerskabet ”Sammen om integration” med henblik på at støtte flygtninge i virksomhedsforløb og derigennem bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.
    Kilde: Beskæftigelsesministeriet