19.02.2016
Nyhed

Politikerne fedter for de ældre

På få år er medianvælgerens alder steget fra 43 til 49 år. Det er med til at forklare, hvorfor Christiansborg i højere grad lader nedskæringer gå ud over de unge frem for de ældre.

Af Signe Bjerre
Den danske medianvælger er blevet gråsprængt. I 1989 var medianalderen 43 år, men nu er den oppe på 49 år. Det viser en beregning, som cand.scient.pol. Ole Bech Lykkebo har foretaget for Magisterbladet.

I samme periode er det økonomiske skel mellem den unge og den ældre del af befolkningen vokset eksplosivt. Hver femte unge midt i tyverne har gældsproblemer, SU’en for hjemmeboende er blevet beskåret, det samme er dimittendsatsen, samtidig med at politikerne sparer på uddannelsesområdet.

Og det er ikke tilfældigt. Ifølge professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard er der en tydelig sammenhæng mellem medianvælgerens høje alder og den politik, der i de senere år er blevet ført på Christiansborg.

“Der er sket en generel ændring af vælgerkorpset, som gør, at politikerne i højere grad orienterer sig mod de ældre. Hvis der var flere unge, ville politikerne også være mere opmærksomme på at tilgodese de unge. Politikerne er sat i verden til at gå op i vælgerne. Det kan virke kynisk, men det er sådan, det er”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Studerende betaler prisen
Blandt de unge, der de senere år har mærket konsekvenserne af politikernes reformer og nedskæringer, er de studerende på de videregående uddannelser.

“Besparelserne på uddannelsesområdet gør, at vi har færre undervisningstimer og mindre feedback på vores opgaver. Vi får simpelthen mindre undervisning og dårligere kvalitet, end vi har krav på”, siger formand for DM Studerende Frederik Fischer Thordal, der repræsenterer 17.000 studentermedlemmer primært inden for humaniora og science.

Han studerer selv erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet på 10. semester og han oplever, at politikernes leflen for de ældre vælgere er gået unødigt hårdt ud over de studerende.

“Fra politisk side har man valgt at ofre et godt uddannelsessystem og muligheder for at have studiejob ved at lade besparelserne gå ud over os unge. Vi har fået færre penge til rådighed i form af SU og dagpenge og bliver presset unødigt hurtigt ­igennem studiet”, siger Frederik ­Fischer Thordal.

“Tidligere havde vi mulighed for at studere et år mere og kunne derfor bedre tage et studiejob eller praktik. Det kan vi ikke længere, og det forringer vores mulighed for at få job senere”.

Hellere ramme få end mange
Valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen forklarer, at det ganske enkelt er nemmere for politikerne at skære i ydelserne til de unge.

“Hvis man begynder at skære i ejendomsbeskatningen og de ældres rettigheder, taber man nogle flere vælgere, end hvis man skærer i de unges SU og uddannelsesvilkår. De unge er ikke så forvænte, så de mærker det ikke på samme måde. Det er langt mere følsomt at skære i ældreområdet”, siger han.

Søren Risbjerg Thomsen er dog overrasket over, at medianalderen er så høj.

“Der er ingen tvivl om, at det har en betydning”, siger han.

Tør øjnene
Lavkonjunkturen har været medvirkende til, at de politiske besparelser har været mere mærkbare de senere år. Men ifølge Søren Risbjerg Thomsen er de unge historisk set altid blevet forfordelt frem for de ældre.

“Unge i dag beklager sig over de politiske nedskæringer, men sådan har det altid været. For 50 år siden blev de ældre også prioriteret højere end de unge. Og det vil de sandsynligvis også blive fremover”, siger han.

Hvis unge vil have mere indflydelse, må de selv komme op af stolene og gøre sig bemærket over for politikerne. Selvom de er i mindretal i forhold til den ældre vælgerskare, udgør de nogle vigtige stemmer, som de politiske partier har en interesse i at kapre.

“Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er partier, der tænker meget på de ældre og i lang tid har tabt de unge vælgere. Dem har de selvfølgelig en interesse i at få tilbage, så man kan sagtens forestille sig, at der vil komme en periode, hvor partierne i højere grad vil varetage de unges interesser”, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Mangler fælles stemme
Men det nytter ikke noget at sidde og vente med hænderne i skødet. Når unge i dag står svagt i den offentlige debat, skyldes det, at de mangler en stærk stemme, som kan samle og tale deres sag.

“En forudsætning for at blive hørt i den politiske debat er, at man har organiseret sig og kan tale med en fælles stemme. De unge har ikke et selvstændigt talerør. Hvorfor filen har de ikke det? Mange ser sig selv som kontorchefer, allerede inden de bliver tørre bag ørerne. De ser sig ikke som dimittender”, siger professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra SDU.

Han mener, at partierne ville tage dem mere seriøst, hvis alle unge gik sammen og fremførte deres interesser som en fælles konfliktinteresse.

“Problemet er, at de unge ser på sig selv mere som individer end som en fælles gruppe, og derfor har de svært ved at vinde politisk gehør. Ældre Sagen der­imod har med stor succes formået at stå sammen med en fælles stemme på trods af en masse forskelligartede interesser”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

For ansvarlige
Formand for DM Studerende Frederik Fischer Thordal er enig i, at der er brug for et større fælles fodslag. Men han mener samtidig, at det er for letkøbt at klandre unge for at være passive.

“Måske har vi været lidt for ambitiøse og pæne til at være politisk aktive. På den måde har det nok været lidt nemt at køre hen over os”, siger han.

Han mener, det ligger i tidsånden, at unge i dag både vil være fagligt dygtige, have erhvervserfaring og gøre det hele på kort tid.

“Det kan godt være, at vi skulle have været bedre til at råbe vagt i gevær. Men det handler også om, at vi er en meget ansvarlig ungdom, der ligger helt i top i Europa i forhold til at færdiggøre vores studier. Faktisk er vi mere ansvarlige end de tidligere generationer, der nu er i gang med at sanktionere os hårdt. De kunne jo sagtens bruge 10 år på deres studier”, siger han.