29.02.2016
Nyhed

Ligestillings­forsker: Nyt tiltag får næppe flere fædre på barsel

Regeringen har igangsat et nyt initiativ, der skal få flere fædre til at tage barselsorlov. Men det kommer ikke til at have nogen reel effekt, vurderer ligestillingsforsker.

Af Nicoline Larsen
Danske mænd holder den korteste barselsorlov i Norden.

Derfor lancerede ligestillingsminister Ellen Trane Nørby i fredags et nyt tiltag, der skal få flere mænd til at takke ja til at holde orlov med den lille ny.

Håbet er, at man ved at fremhæve virksomheder, der gør det godt på området, kan inspirere andre virksomheder til at følge deres eksempel.
Som eksempel nævner ministeriet TDC’s kampagne ”Fars kram”, der har fået helt op til 85 procent af firmates ansatte fædre til at benytte sig af muligheden for orlov.

Men at fokusere på gode eksempler er ikke en løsning, der kommer til at rykke ved Danmarks placering som det land i Norden med den laveste andel af mænd på barsel, mener ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst.

”Det er en helt karakteristisk dansk tilgang med denne her type bløde løsninger på ligestillingsudfordringer”, siger hun og uddyber:

”Man har prøvet med sådan nogle kampagner før, og det rykker ingenting. Hvis det er et reelt politisk ønske, at man gerne vil have flere mænd til at tage barselsorlov, så er der kun en vej frem, og det er at sikre fædres rettigheder gennem lovgivning. Ellers har de ikke noget udgangspunkt for at forhandle.”

Fædre har ekstremt forskellige vilkår
Problemet med regeringens tiltag er ifølge Anette Borchorst, der gennem mange år har forsket i ligestilling på arbejdsmarkedet, at det ikke forholder sig til den ekstremt store forskel, der er på de nybagte fædres vilkår alt efter, hvor de arbejder.

”Det er fint at fremhæve de her gode eksempler, for der er bestemt nogle virksomheder, hvor der er rigtig gode vilkår. Men problemet er, at danske mænd har ekstremt forskellige vilkår. Der hvor de fleste mænd er, nemlig indenfor den private sektor i små- og mellemstore virksomheder, der har man de ringeste barselsvilkår i Norden”, forklarer hun.

DM’s formand, Camilla Gregersen, er enig i, at en af årsagerne til, at det er nødvendigt med lovgivning på området, er, at der er stor forskel på den enkelte fars muligheder alt efter, hvor han arbejder.

”Fra politisk hold skal man sikre 12 ugers øremærket barsel med fuld løn til partneren til den gravide. Det vil gøre det legitimt for faren at tage barsel - også indenfor de brancher, hvor det nu ikke falder i god jord hos arbejdsgiverne”, siger hun.

Skævhed i lønnen – og debatten
De nuværende regler på området skaber en skævhed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, mener Camilla Gregersen.

”Kønsskævheden på det danske arbejdsmarked er markant, og det skal der gøres noget ved. Vi ved, at hvis mænd tager mere barsel, så bliver lønudviklingen mere lige på sigt. Så ved at sørge for, at både mænd og kvinder tager barsel, kan man bedre sikre ligeløn”, siger hun.

Men ligestillingsministeren Ellen Trane Nørby mener ikke, at lovgivning er svaret.

”Den enkelte familie skal selv beslutte, hvordan den prioritere og fordeler barsel. Derfor skal vi holde fast i, at det er frivilligt. Der er ikke brug for lovgivning”, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
 
Men ifølge Anette Borchorst er selve præmissen om frivillighed versus tvang forkert, da man i forvejen øremærker barsel – til mor.

”Hele diskussionen i Danmark går på, at det er tvang og formynderi at øremærke barsel til mænd. Men altså vi er det land i Norden, der øremærker mest til mor. Hvordan kan det være, at øremærkning til mor er rettigheder, mens øremærkning til far er tvang?”

Graf: Fædres andel af barselsorlovsdage i procent i de nordiske lande


Kilde: Nordisk database
Tallene fra 2014 er indhentet fra NOSOSKO og er foreløbige.
Tallene for Danmark er korrigeret via Danmarks Statistik