Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf: "Vi lever i en tid, hvor det er meget vigtigt, at vi får øget vækst for at sikre vores velfærd. Omvendt synes jeg faktisk, der er sket meget i vores arbejdsliv i den periode. Hjemmearbejdspladser og distancearbejdspladser er blevet ganske udbredt. Det rummer til gengæld dilemmaer som det grænseløs earbejde, vi skal tages os af."
17.02.2016
Nyhed

Djøf: Ret til deltid kan hindre vækst

Djøf afviser at arbejde for ret til deltid for småbørnsfamilier, fordi det kan mindske ligestilling og koste velfærd. Til gengæld bør åbningstiderne i daginstitutionerne udvides, siger formand Lisa Herold Ferbing i dette interview.

Af Martin Ejlertsen

I en Gallup for Magisterbladet er 71 procent af danskerne enige i, at småbørnsforældre skal have ret til deltid. Skal fagforeningerne arbejde for retten til deltid?

”På baggrund af Djøf-medlemmernes tilkendegivelser mener vi, det er den enkelte familie og person, som må gøre op med sig selv, hvordan man bedst muligt får hverdagen til at fungere. Men det er samtidig rigtigt vigtigt, at vores politikere opstiller nogle rammer, der både giver mænd og kvinder muligheder for at arbejde, som de nu ønsker det.  Der skal være bedre og mere fleksible muligheder for børnepasning, og der skal kigges på institutionernes åbningstider. Det har langt større prioritet end at diskutere ret til deltid.”

Bør diskussionen om deltid tages op som et centralt element i trepartsforhandlingerne?

”Vi mener det bør tages op lokalt på arbejdspladserne. Der skal man have fokus på at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Her kan deltid være en del af dialogen, som den enkelte måske ønsker i en kortere eller længere periode. Vi har få henvendelser om deltid i vores rådgivning. Samtidig ved vi, at det kun er ti procent af kvinderne og fire procent af mændene, som arbejder mindre end 35 timer om ugen. Derfor handler det for os mere om at ændre rammevilkårene som eksempelvis børnepasning og øremærket barselsorlov til mænd. For vi skal have fokus på at skabe bedre balance mellem arbejde og familieliv.”

LÆS OGSÅ: DM's formand mener, at børnefamilier bør have ret til at gå på deltid

Men et alternativ til at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv er vel retten til deltid?

”Jeg tror ikke på det. Det kan gå ud over væksten. Giver man retten til at gå på deltid, frygter vi, at familierne ikke får det frie valg, for det kan meget vel ende med, at kvinderne tager deltiden. Og vi ved, at deltidsarbejde ikke er karrierefremmende. Det handler mere om at skabe nogle rammer, så mænd og kvinder kan arbejde på fuldtid på en måde, hvor den enkelte selv oplever en god balance mellem privatlivet og arbejdslivet.”

Tilbage i slutningen af 90’erne varslede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i et interview med Mandag Morgen et opgør med en af overenskomst-systemets grundpiller - 37-timers-arbejdsugen for alle. Arbejdet skal omfordeles mellem generationerne, så børnefamilierne får mere tid, mens de helt unge og de midaldrende skal arbejde længere end hidtil aftalt. Hvorfor er der ikke sket mere på området i snart 20 år?

”Der er ikke sket noget mærkbart på denne front, fordi man ikke kan få den model til at virke ude på arbejdspladserne. Vi lever i en tid, hvor det er meget vigtigt, at vi får øget vækst for at sikre vores velfærd. Omvendt synes jeg faktisk, der er sket meget i vores arbejdsliv i den periode. Hjemmearbejdspladser og distancearbejdspladser er blevet ganske udbredt. Det rummer til gengæld dilemmaer som det grænseløse arbejde, vi skal tages os af. ”

Du indtager altså regeringens diskurs: At vi skal arbejde så meget på trods af vores velstand er den højeste i 35 år og mange tusinder lider af stress. Har vi ikke nået en grænse for, hvor meget mere vi kan piskes til at arbejde?

”Vi har nået en grænse for, hvor meget vi skal piske hinanden. Vi har ikke indrettet arbejdslivet smart nok.  Vi opbygger rigide systemer som f.eks. åbningstider i daginstitutionerne, som ikke passer til det arbejdsliv, vi ønsker. Derfor er det langt vigtigere at kigge på, hvordan den fleksibilitet, vi efterspørger, rent faktisk kan gennemføres, så det gennemsyrer samfundet. Hele stresstruslen er meget alvorligt. Vi skal blive ved med at drøfte, hvordan man arbejder med fleksibilitet på den enkelte arbejdsplads. Det mener jeg arbejdsgiverne kan blive langt bedre til. Ingen er interesserede i langtidssygemeldinger eller stress.”

LÆS OGSÅ: LO vil have familiepolitik med i trepartsforhandlingerne

Men det fleksible arbejdsliv har vi diskuteret i 20 år. Har fagforeningerne forsømt at rejse dette krav kraftigt nok, siden vi ikke er kommet videre?

”Fagforeningerne kunne helt sikkert have gjort mere. Men jeg oplever faktisk, at vi har spørgsmålet højt på dagsordenen. Senest ved OK15 på det offentlige område fik vi et lille gennembrud på indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø med et rejsehold og stærkere prioritering. Med den teknologiske udvikling flyttes grænserne for fleksibilitet hele tiden, så det er bestemt et emne, vi fortsat skal have fokus på.”

Har politikerne fokuseret for ensidigt på, at danskerne skal arbejde mere for at bevare vækst og velstand?

”Jeg forstår politikernes fokus på dette, fordi vores samfundsmodel er truet. Men der har været en manglende fokus på at støtte dette fokus op med understøttende instrumenter og løsninger, der kan understøtte ønsket om, at vi skal arbejde mere.”

I Danmark er fuldtidsarbejde 37 timer. I Sverige er det 40 timer. Hvor meget synes du, at danskerne bør arbejde?

”For mig at se er et fuldtidsarbejde meget forskelligt. Nogle steder er det 37 timer, mens andre steder er det 40 timer eller mere. Men normen omkring de 37 timer, synes jeg vi skal holde fast i.”

Kan vi øge arbejdsudbuddet ved at flere arbejder lidt mindre, så vi på den måde åbner døren for, at lidt flere uden for arbejdsmarkedet får et arbejde?

”Det tror jeg ikke på. Otte ud af ti små- og mellemstore virksomheder har ikke akademikere ansat. Der er så mange potentielle jobmuligheder derude endnu, der kan skabe vækst, som ikke er indfriet endnu. Vejen frem er ikke at dele det arbejde, der er, men at vi interesser os for alle de muligheder, vi har for at skabe job og vækst.”

Flere overenskomster har i de senere år fået en såkaldt fritvalgsordning, hvor medlemmerne i nogen grad kan vælge mellem løn, pension eller frihed. Kunne det være et alternativ til at indføre ret til deltid?

”Jeg synes, det er et rigtig interessant emne. Her kan man tage hensyn til de individuelle ønsker og fleksible muligheder. Det kunne være en mulighed at fagforeningerne arbejdede mere centralt om at fremme dette.”