Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på VIA University College: "Det er allerede et stort fokus at sørge for, at de studerende gennemfører deres uddannelse. Og det er vi selvfølgelig nødt til også fremadrettet have et stærkt fokus på. Hvis vi ser et højere frafald, har det selvfølgelig en økonomisk konsekvens for os, men der er jo også nogle mennesker bag".
16.02.2016
Nyhed

Besparelser kan koste 650 job på professions­højskolerne

Danske Professionshøjskoler, som er paraplyorganisation for alle danske professionshøjskoler, har lavet det, de kalder en "alt andet end lige-beregning", som viser, at hvis intet ændrer sig i forhold til optag af studerende og finansiering, vil besparelserne på uddannelse koste 649 stillinger i 2019.

Af Tobias Dinnesen
Uddannelsesbesparelserne kan føre til en større fyringsrunde på de danske professionshøjskoler, hvis intet ændrer sig fra i dag og frem til 2019.

Det viser en beregning, som Danske Professionshøjskoler, der er paraplyorganisation for professionshøjskolerne, har lavet. Der er tale om "alt andet end lige-beregning", som viser, at hvis professionshøjskolerne i 2019 optager samme antal studerende, men samtidig skal effektuere besparelserne på uddannelse, så vil det koste, hvad der svarer til 650 stillinger på skolerne.

Harald Mikkelsen, som er formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på VIA University College, understreger, at der ikke er tale om, at professionshøjskolerne melder ud med en samlet spareplan, men at det samtidig er en "realistisk udregning".

"Det er et ganske væsentligt antal, og det er også klart, at det selvfølgelig er noget, der kan føles, at de hoveder ikke er der længere. Underviserkontakten vil alt andet end lige blive ringere, hvis vi antager, at der er lige så mange studerende, men at der er 650 færre medarbejdere", forklarer han.

Konkrete konsekvenser
Formanden påpeger, at det uvægerligt vil gå ud over kvaliteten i den undervisning, som de studerende modtager på professionshøjskolerne. Der vil være mindre tid til en række konkrete ting, forklarer han.

"En mulig konsekvens vil være mere en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne med større hold. På nogle uddannelser er de i forvejen blevet omtrent dobbelt så store som i 90'erne. Derudover er vi nødt til at kigge på, hvor mange af timerne der er underviserstyrede. Rent pædagogisk og didaktisk er vi nødt til at lægge mere tid over i en form for selvstudier. Det vil betyde mindre tid til eksamen, feedback på opgaver, vejledning og færre lektioner", fortæller Harald Mikkelsen og uddyber:

"Så tror jeg, at vi vil komme til at se, at vi i højere grad vil bruge en form for blended learning. Hvor man arbejder på nye måder med ny teknologi, hvor dele af undervisningen kan foregå som fx e-learning. Det er flere professionshøjskoler allerede i gang med, og det vil formentlig få yderligere et skub".

Går ud over de svageste
Harald Mikkelsen forklarer, at han også er bange for, at det kan få en social slagside, at mere undervisning lægges over i en form for selvstudier.

Men også det samlede output vil blive dårligere, frygter han.

"Det stiller større krav til de studerende, og det kan selvfølgelig også skabe lidt bekymring, fordi flere af vores uddannelser er meget praksisnære. Desuden kan en høj andel af undervisning hjemme være problematisk, fordi det vil gå ud over de svagere studerende. Så vi kan frygte, at der er færre, der kan komme igennem vores studier. Og for dem, der kommer igennem, kan vi frygte et lavere læringsudbytte", forklarer professionshøjskole-formanden.

Handler om økonomi og mennesker

Netop bekymringen om, at flere vil falde fra på professionshøjskolerne udgør et isoleret problem, da det har stor betydning for deres økonomiske fundament, hvis en større andel ikke gennemfører.

Men Harald Mikkelsen ser det dog som en både institutionel og social udfordring, som han og de andre rektorer skal gøre alt for at løse.

"Det er allerede et stort fokus at sørge for, at de studerende gennemfører deres uddannelse. Og det er vi selvfølgelig nødt til også fremadrettet have et stærkt fokus på. Hvis vi ser et højere frafald, har det selvfølgelig en økonomisk konsekvens for os, men der er jo også nogle mennesker bag", påpeger han.

  2019 (mio. kr.) Gnmsntlig lønomkostning
Medarbejdere
DMJX -9 533.451 -16
UCL -32 490.907 -65
Metropol -51 505.324 -101
UCSJ -32 542.465 -59
UCN -42 495.424 -85
UC SYD -27 492.633 -55
UCC -38 513.896 -74
VIA -96 495.761 -194
Samlet -327   -649
Kilde: Danske Professionshøjskoler

Antagelser, der ligger til grund for beregningerne:
  • Samlet antal medarbejderårsværk i 2014 på UC’erne inkl. DMJX var på 7.361.
  • Personaleomkostningerne var samlet set i 2014 på 3,7 mia. kr.
  • Gennemsnitlig omkostning pr. medarbejderårsværk er 504.047 kr. årligt
  • Besparelserne er i 2019 estimeret til 327 mio. kr.
  • Det svarer til 649 medarbejdere som man kan få for 327 mio. kr. årligt. 
  • UC’erne inkl. DMJX havde pr. 31.12.2014 3.754 undervisere eller 3.462 årsværk til undervisning.
  • Kilde: Regnskabsportalen Undervisningsministeriet, FFl16 og egne beregninger