19.08.2016
Nyhed

Trepart: Flere praktikpladser og penge til Akademikerkampagnen

Efter længere tids forhandlinger er arbejdsmarkedets parter blevet enige med regeringen om en model til at skaffe flere praktikpladser til erhvervsuddannelserne, mens Akademikerkampagnen kan se frem til at blive finansieret de næste to år.

Af Tobias Dinnesen
Der skal skaffes 2100 nye praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne i 2018, og i årene frem over skal det tal stige støt, så der frem mod 2025 findes 8-10.000 ekstra praktikpladser.

Dog forpligter arbejdsgiverne sig ikke til en bindende aftale om at levere praktikpladserne, som desuden primært skal oprettes på områder, hvor der allerede er eller i fremtiden bliver mangel på faglært arbejdskraft.

Aftalen lægger dog op til, at firmaer med få eller ingen elever skal bidrage økonomisk til fonden Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som står for at sende penge videre til firmaer med mange elever, der altså skal belønnes økonomisk for at tage et uddannelsesansvar.

Det er nogle af grundsøjlerne i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, som fredag blev offentliggjort i Statsministeriet. Og selv om de mange praktikpladser ikke direkte kommer medlemmerne af Dansk Magisterforening til gode, er formand Camilla Gregersen glad for signalværdien i aftalen.

”Der er brug for uddannelsesløft i hele samfundet, derfor er det positivt, at der kommer en løsning med flere praktikpladser”, siger hun.

Der afsættes penge til at få akademikerne ud i SMV’erne
Samtidig glæder DM-formanden sig over, at fredagens trepartsaftale også adresserer akademikernes jobsituation.

Akademikerkampagnen, som har til formål at få akademikere ud i de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne), er nemlig sikret finansiering på 10 mio. kr. hvert år i både 2017 og 2018.

”Det er godt og vigtigt, at vi er lykkedes med at få videreført Akademikerkampagnen, som er et succesfuldt jobskabende tiltag. Og godt at det er sikret i en toårig periode. Det private arbejdsmarked efterspørger i stigende grad akademisk arbejdskraft”, forklarer Camilla Gregersen og uddyber:

”I dag bliver halvdelen af de nyuddannede humanister og to tredjedele af de naturvidenskabelige kandidater beskæftiget i den private sektor. Og med Akademikerkampagnens match mellem kandidater og små og mellemstore virksomheder skaber vi nye job i brancher, der ikke allerede har fået øjnene op for akademikernes vækstpotentiale”.

Ledige akademikere skal tilbydes efter- og videreuddannelse
Tidligere på fredagen forlød det, at trepartsforhandlingerne var forhandlet færdig. Men på falderebet er der blandt andet blevet tilføjet en aftale om, at ledige akademikere, som kun lige mangler de sidste kompetencer, kan tilbydes såkaldte IT-matchmoduler, der gør, at de får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Camilla Gregersen er glad for, at det er lykkedes de akademiske fagforeningernes hovedorganisation, Akademikerne, at bære det ønske om efter- og videreuddannelse af akademikere ind i trepartsforhandlingen.

"Vi organiserer mange inden for IT-området i Dansk Magisterforening, og IT-kompetencer bliver kun vigtigere i fremtiden", siger hun.

Fagbevægelsen har under forhandlingerne været repræsenteret af LO, FTF og Akademikerne, mens bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv har varetaget arbejdsgivernes interesser i forhandlingerne. 

De vigtigste hovedpointer i aftalen:

  • Arbejdsgiverne skal skaffe 8-10.000 nye praktikpladser – primært inden for brancher, hvor der i dag allerede er mangel, eller hvor der i fremtiden bliver det.
  • Akademikerkampagnen finansieres for en to-årig periode med 10 mio. kr. hvert år og skal hjælpe med at skabe bro mellem akademikerne og SMV’erne, så akademisk arbejdskraft kommer ud i firmaer og brancher, som traditionelt ikke har gjort brug af akademikere.
  • Der afsættes penge til at lave såkaldte matchmoduler inden for primært IT-området. Formålet er, at man sørger for, at det er muligt at opkvalificere sig som ledig akademiker, hvis kun lige mangler det allersidste for at have de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
  • Ufaglærte ledige skal have lettere adgang til såkaldt jobrettet uddannelse, som er målrettet brancher, hvor de med stor sandsynlighed kan få et job. Aftalen betyder, at de kan få fuld dagpengesats under uddannelsen mod 80 procent af dagpengesatsen nu.
  • Der vil komme et øget pres på jobcentrene og a-kasserne, som skal sørge for, at de arbejdsløse lever op til deres forpligtelser til at søge job og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • En ny ekspertgruppe skal gennemtrawle videre- og efteruddannelsestilbuddene til voksne, som for en dels vedkommende har været udsat for stor kritik.